PlanteCenter Fyns logo

Sydfrugter

Kvalitets-sorter af sydfrugter, som ‘Sød mandel’, ‘Fersken’ og ‘Nektarin’, der er særligt tilpasset det danske klima, er værd at gå efter, hvis du drømmer om et smukt, bærende træ med sydfrugter i haven. De sorter vi fører ved Plantecenter Fyn, er alle velegnede til de vejrforhold, vi har i Danmark.   Ved at købe et træ med sydfrugter i god kvalitet, som er modstandsdygtigt og særligt tilpasset det danske klima, kan du få succes med sydfrugt-dyrkning i Danmark.

Produkter

Som sagt har vi samlet Sydfrugter som en gruppe af stenfrugter, en gruppe der er en del af bløder-familien. For bløder-træer gælder helt særlige regler om beskæring. Desuden bør du gøre dig lidt ekstra overvejelser i forhold til placering og bestøvning af dine Sydfrugter. Derfor har vi samlet vores viden om Sydfrugter i bloggen.

Ferskentræ

En frugt fra ferskentræet kaldes “frugternes dronning”, og der er ingen tvivl om, at de solmodne, søde og saftige ferskner er en delikatesse i særklasse. Ved at købe et ferskentræ i god kvalitet, som er modstandsdygtigt og særligt tilpasset det danske klima, kan du få succes med denne sydfrugt. Du vil også kunne glæde dig over ferskentræets blomstring, der vil pryde haven med lyserødt blomsterflor i  det tidlige forår.

Ferskner er stenfrugter, ligesom nektariner og abrikoser. Det botaniske navn for ferskner er Prunus persica, og de hører ind under rosenfamilien  og kirsebærslægten.

Der findes fantastisk mange forskellige sorter af fersken. De ferskner vi typisk køber i Danmark, har fast gul-orange frugtkød, og er dyrket i enten Sydeuropa eller Sydamerika. Der findes også sorter af fersken, hvor frugtkødet er sødere, og meget lysere i farven, næsten hvidt. Dog er det langtfra alle disse sorter, der vil kunne dyrkes i Danmark.

Ferskentræet er et lille frugttræ med lidt spinkel grenvækst. Det blomstrer omkring løvspring med fine lyserøde blomster. Bladene på ferskentræet er lancetformede, og frugterne bliver store, runde, 5-6 cm i diameter, med velour-agtigt dunet skind. På den ene side har ferskenen, og den modne frugt vil få rød skind. Smagen af saftige solmodne ferskner er sød og aromatisk, og konsistensen kan ved nogle sorter være en anelse trævlet i frugtkødet.

Oprindeligt stammer ferskentræet fra Kina, hvor de har været dyrket siden 400 f.kr. Ad karavanevejene kom ferskner til Europa. Også Alexander den stores felttog nød godt af ferskner, der i kilder fra den tid, blev beskrevet som en dyr, og dermed ekstravagant vare.

Ferskner trives bedst i veldrænet muldjord, placeret hvor der er læ og lunt. F.eks. sydvendt. Du kan både dyke ferskner på friland og i drivhus eller udestue. Mange sorter af fersken er selvbestøvende. Du skal blot sørge for at bier kan få adgang til træet. Der er gode chancer for at dit nye ferskentræ vil sætte frugt allerede første år efter du har plantet det.

Umiddelbart efter høstperioden er det rette tidspunkt for beskæring af frugttræer, der bærer stenfrugter.

Ferskner indeholder mange c-vitaminer og mineraler. De kan spises friske fra træet eller tilberedte, i retter som f.eks. Stegte ferskner med rosmarin og chili eller i den klassiske dessert Peach Melba, der består af pocherede ferskner med hindbærpure og vaniljeis. Ferskner passer særdeles godt sammen med lyst kød, som fjerkræ eller svinekød. Du kan også prøve at lave en ferskensuppe med ristede mandler, ferskenmarmelade eller chutney. Generelt passer smagen af ferskner rigtig godt sammen med hindbær, f.eks. i hjemmelavet is, som topping på syrnede mælkeprodukter eller i lækre smoothies.  

Nektarintræ

Nektar er som bekendt de olympiske guders drik. Måske derfor har nektarinen fået sit navn, for dens karakteristiske saftighed og sødme. Med et nektarintræ i haven får du fornøjelsen af den smukke tidlige blomstringsperiode, hvor nektarintræet  med sin rosa blomsterpragt, minder om prydkirsebærtræet. Ved at købe dit nektarintræ ved Plantecenter Fyn, er du sikret en sort, der er særligt tilpasset det danske klima.

Et nektarintræ er et forholdsvist lille løvfældende frugttræ, der kan blive omkring 2-3 meter under danske forhold. Nektarintræer kan fint dyrkes på friland, som solitærtræ eller espalieret. Et nektarintræ er også velegnet i drivhus eller udestue.

Nektarintræet tilhører samme gruppe af frugttræer som ferskentræet. Nektarintræet menes at være en mutation af ferskentræet, og der eksisterer i dag mange hundrede sorter af nektariner.   Nektarintræet adskiller sig fra ferskentræet ved at frugterne typisk er noget mindre og sødere, glatte og ikke dunede i skindet. Nektariner er farvemæssigt rødlige med gult skær, runde eller ovale i formen og bliver 5-7 cm i diameter.

Mange frugttræer bestøver ikke sig selv, men det gælder ikke for nektarintræet. Det er nemlig selvbestøvende. Dog kan det være en fordel at vælge at plante flere sorter, både fordi man får en en længere sæson og flere smagsvariationer, men også fordi nektarin-træerne sætter flere frugter, når der er flere sorter, der bestøver hinanden.

På latin er navnet for nektarin Malus persicum, der betyder persisk æble. Ligesom ferskner, har nektariner  oprindeligt været dyrket i Kina i flere tusind år. Nektariner kom først til Europa ad karavanevejene i middelalderen. Sidenhen blev nektariner indført i England, og derfra bragt til USA, hvor indianere tog frugten til sig. De sorter af nektariner vi køber i dagligvarehandlen i dag, er for det meste af sorter fremdyrket i Amerika. I begyndelsen af 1900-tallet blev det muligt at købe nektariner på dåse, og det er sådan almindelige danskerne først fik introduceret nektariner som dessert-frugt. Siden 1960’erne har det været almindeligt, at kunne købe importerede nektariner i Danmark.

Friske hjemmedyrkede nektariner er rige på a-vitamin, e-vitamin og mineralet kalium. De har ikke så lang holdbarhed. På køl kan de holde ca. 14 dage. De kan evt. fryses, hvis man halverer dem og tager stenen ud, og dermed anvendes over en længere periode.

Du kan nyde dine friskplukkede nektariner direkte fra træet, eller tilberedte i retter, eller som tilbehør. Du kan f.eks. lade dig friste med nektarinsalat, nektarinsalsa, grillede nektariner eller nektarin clafutis.

Sød mandel

Kvalitets-sorter af sød mandel, tilpasset det danske klima, er at foretrække, hvis du drømmer om et smukt, bærende mandeltræ i haven. De sorter vi fører ved Plantecenter Fyn er alle velegnede til det vejr, vi har i Danmark.  Med et sødt mandeltræ i haven, vil du i det tidlige forår, marts-april, kunne glæde dig over det lyserøde blomsterflor og de smukke rosa nuancer. I oktober måned kan du høste de dejligste friske mandler.

Mandeltræet er et forholdsvis lille, lidt spinkelt, løvfældende træ med lange, takkede, elliptiske blade og aflange, ægformede frugter. Det trives godt  i næringsrig, veldrænet jord og bliver 2-4 meter i højden, 3-4 meter i bredden. Det er muligt at dyrke mandler både på friland og i drivhus.

Søde mandler, adskiller sig fra bitre mandler, da de ikke indeholder bitterstoffet glykosidet amygdalin. De søde mandler er milde i smagen, og har en næsten mælkeagtig aroma, når de er friskplukkede. Mandler er ikke nødder, som man måske skulle tro, men stenfrugter. De er i familie med ferskner. Frugtkødet på mandel-træets frugter er dog ikke særlig attraktivt at spise. Det er gå-grønt og læderagtigt. Mandler er altså et frø i træets frugter, lidt ligesom valnødder. Når frugten er moden, sprækker den, og man vil kunne se en mandel i midten af den.

Mandler er en af de ældste, dyrkede afgrøder i verden. Faktisk nævnes mandler allerede i Biblen, som en delikatesse. Man mener, at mandler oprindeligt stammer fra stepperne i det område, der i dag er kendt som det nordvestlige Iran. Siden er de blevet ført til Europa med karavaner, ad silkevejen, som handelsvare. At mandeltræerne er blevet anset for noget særligt, kan man også se ved at de er plantet langs pilgrimsruten ‘el Camino’ i Spanien. Franciskanermunkene medbragte også mandler til Amerika. I dag er det Især Californien, der er kendt for mandel-produktion. Her har forholdene vist sig, at være særligt gunstige, at dyrke mandler under. Mandler er i dag også meget dyrket i Lilleasien og i Middelhavslandene. Mallorca, hvor der gror mange mandeltræer, er især kendt for mandeltræernes smukke blomstringsperiode.

Mandeltræet er ud af kirsebærslægten og  rosenfamilien. Det botaniske navn for søde mandler er Prunus dulcis. Det adskiller sig en del fra det danske ord ‘mandel’, der er udsprunget af den latinske betegnelse amandula.  Pigenavnet Amanda og ordet mandel kommer  begge heraf, og betyder “Som bør elskes”.

Der er mange gode grunde til netop at elske mandler. De indeholder umættede fedtsyrer, der er sunde, kalk, e-vitamin, b-vitamin, jern og magnesium. Ofte bliver mandler omtalt, som en sund snack. Der findes fantastisk mange lækre retter, der indeholder mandler.   Især i det spanske og nordafrikanske køkken, er mandler hyppigt anvendte. I Danmark er mandler en vigtig ingrediens i julens traktementer, som risalamande, brændte mandler og specier. Du kan også bruge mandler i retter som ‘Salat med kylling og mandler’, ‘Muffins med mandler og frugt’, ‘Saltmandler’ eller ‘Pirogger med mandler’ og meget mere.