Sydfrugter FAQ
Af Stig Pedersen (opdateret )Det er helt fantastisk, vi kan dyrke skønne, smagfulde Sydfrugter i vores haver herhjemme i Danmark - og med stor succes endda.
De lækre frugter ser vi ellers kun i supermarkederne, hvor de har haft en alt for lang transport og alt for kort modningsproces, når vi køber dem. Det belaster på CO2-kontoen og forringer smagsoplevelsen. Derfor kan vi kun anbefale dig at prøve kræfter med dine yndlings Sydfrugter i haven, i drivhuset eller i udestuen.
Husk, at Sydfrugterne gerne vil stå på en lun, solrig placering i læ for vinden. Du vil blive belønnet med en skøn blomstring i det tidlige forår og fantastiske frugter i de varme sommermåneder.
Både ferskner, nektariner og abrikoser giver søde, saftige og utroligt velsmagende frugter, der både dufter og smager af sommer og sol, mens mandler er søde nødder, der har rigtig mange anvendelsesmuligheder i køkkenet. Spis dem, som de er, eller brug dem for eksempel i din müsli eller lav din egen marcipan.
For at få størst muligt udbytte ud af dine Sydfrugter, kan du med fordel følge gartnerens gode råd til plantning, bestøvning og pleje. Arbejdet vil lønne sig, bare vent og se.
- Hvordan du skal plante Sydfrugter
- Hvad du kan gøre for bestøvning af Sydfrugter
- Få gartnerens gode tips til beskæring af Sydfrugter
Rigtig god fornøjelse med at dyrke dine egne velsmagende Sydfrugter i haven.
Kan man have et ferskentræ i Danmark?
Ja! Du kan med stor succes have et ferskentræ i din have i Danmark. Du skal blot være opmærksom på placeringen og bestøvningen af dit træ.
Kan jeg plante et ferskentræ i krukke?
Du kan godt vælge at plante dit ferskentræ i en meget stor krukke. Er træet plantet i krukke, skal du være ekstra opmærksom på, at træet bliver vandet og gødet tilstrækkeligt. Dette gør sig også gældende for nektarin, abrikos og mandel træer.
Det er virkelig flotte træer, der vil tage sig godt ud på terrassen, i drivhuset eller i udestuen.
Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev