Shop efter kategori
Populære produkter
Seneste artikler
Som svar på nogle af de spørgsmål vi får mest, har vi lavet en samling af artikler.
Vi håber at du kan samle inspiration, og måske få svar på nogle af de spørgsmål du har, ved at læse med her.
Læs her hvad vores kunder siger om vores produkter
Haveplanter af dansk kvalitet til din have
Hos PlanteCenter Fyn finder du et bredt udvalg af haveplanter til den danske have. Vi er en faglært planteskole med over 25 års erfaring, og vi sælger udelukkende danskproducerede haveplanter i god kvalitet. Her finder du hækplanter, bunddækkeplanter, bambus, prydtræer og blomsterfrø, der er afprøvet og tilpasset det danske klima.
Vi har leveret haveplanter til danske haveejere siden 2011. Hos os får du den samme faglige rådgivning og service, som du kender fra en god, traditionel dansk planteskole, men med den bekvemmelighed at du bestiller hjemmefra og får planterne leveret direkte til døren.
Er du i tvivl om hvilke planter der passer bedst til din have, er du altid velkommen til at ringe og spørge gartneren. Vi hjælper dig gerne med at vælge de rigtige planter til netop din have og giver dig faglige råd om plantning og pasning.
Danske haveplanter af dokumenteret god kvalitet
Når du handler hos PlanteCenter Fyn, får du danskproducerede haveplanter, der løbende er kontrolleret af Plantedirektoratet. Du kan være sikker på at de planter du modtager er sunde, raske og produceret efter danske standarder.
Vi forhandler kun haveplanter produceret og passet af uddannede gartnere med dyb viden om dansk havebrug og det danske klima. Det er fagfolk, der kender forskel på hvilke planter der trives i sandede jyder jorder, og hvilke der klarer sig bedst på Sjællands tunge lerjord. Det giver dig robuste, sunde planter, der trives i dansk havejord og tåler vores skiftende vejr, kolde vintre og våde forår.
Haveplanter produceret under varmere himmelstrøg eller masseproduceret i udenlandske drivhuse kan se flotte ud ved levering, men de kan have svært ved at klare sig i en dansk have. Importerede planter er ikke nødvendigvis tilpasset vores korte vækstsæson, de mangler ofte den hærdning der skal til for at overleve frost, og de kan have svært ved at finde sig til rette i dansk havejord. Resultatet er planter, der mistrives eller går ud, og det er en dårlig investering.
Vælger du danskproducerede haveplanter, investerer du i planter, der er hærdede under danske himmelstrøg og klar til at trives fra den dag, du planter dem. Du undgår fejlinvesteringer og får planter, der år efter år giver dig en frodig og veltrivende have.
Køber du haveplanter produceret i Danmark, er CO2-udledningen forbundet med transporten væsentligt mindre. Planternes vej fra producent til din have er kortere, og det er med til at sikre dig sunde planter, der ikke har tilbragt unødigt lang tid undervejs. Samtidig er dit køb med til at sikre danske arbejdspladser og opretholde en stærk dansk planteproduktion.
Tryg handel, grogaranti og god service
Hos PlanteCenter Fyn handler du trygt. Vi yder grogaranti på flerårige planter, hvilket betyder at du kan bytte planten til en ny, hvis den trods korrekt pleje og vanding ikke overlever sin første vækstsæson. På Færdighæk gælder grogarantien i hele 5 år. Du kan læse betingelserne for vores grogaranti her.
Vi leverer haveplanter til hele Danmark og langt de fleste ordrer leveres inden for 2 til 4 hverdage, direkte til din dør. Vi sender typisk mandag til torsdag, så dine planter ikke risikerer at stå på en fragtcentral henover weekenden. Ønsker du en bestemt leveringsdato, aftaler vi det gerne.
Har du spørgsmål til hvilke planter der egner sig bedst til din have, eller vil du have gode råd om plantning og pasning, er du altid velkommen til at ringe og spørge gartneren på +45 24 27 00 07. Vi tager gerne en snak om din have og hjælper dig med at træffe det rigtige valg.
Hækplanter til den danske have
En velafgrænset have er et uderum, du har lyst til at opholde dig i. En tæt og veletableret hæk skaber læ, privatliv og en naturlig ramme om haven, der løfter hele udtryk. Hos PlanteCenter Fyn kan du vælge mellem to måder at etablere din nye hæk på.
Færdighæk
Vil du have en færdig og afskærmende hæk med det samme, er Færdighæk den oplagte løsning. Vores Færdighæk er produceret af erfarne, danske planteskolegartnere og leveres som tætte, velgrenede enheder, der skærmer af fra dag ét. Du kan plante din nye hæk på en enkelt eftermiddag og nyde synet af en færdig hæk, inden dagen er omme.
Hos PlanteCenter Fyn leveres Færdighæk med 5 års grogaranti, når du følger vores plantevejledning. Du kan vælge mellem populære hæksorter som Bøg, Rødbøg, Liguster og Blærespiræa, og alle leveres inden for 2 til 4 hverdage direkte til din dør. Planterne er produceret centralt på Fyn og er aldrig lang tid undervejs.
Barrodshækplanter
Barrodsplanter er den mest udbredte og prismæssigt fornuftige måde at etablere en ny hæk. Barrodsplanter sælges uden jord om rødderne og plantes typisk i efterår og tidligt forår, mens planterne er i hvile. Det er vigtigt med en god plantestart, jævnlig vanding i etableringsfasen og regelmæssig klipning de første år. Giver du din barrodshæk den rette pleje fra starten, får du til gengæld en stærk og tæt hæk, du kan nyde i mange år fremover.
Bunddækkeplanter til en smuk og vedligeholdelsesfri havebund
Bunddækkeplanter er en af de klogeste investeringer, du kan gøre i haven. Når bunddækket er veletableret, dækker det jordoverfladen tæt og giver ukrudt meget lidt plads til at sætte sig. Du bruger markant mindre tid på at luge og mere tid på at nyde haven.
Hos PlanteCenter Fyn finder du bunddækkeplanter til alle typer have og vækstforhold. Der er sorter, der trives i sol og tørre forhold, og sorter der foretrækker skygge og fugtigere jord. Du finder bunddækkeplanter der egner sig i surbundsbede under birk, eg og rhododendron, og sorter der dækker fint på åbne, solbeskinnede flader.
Vil du have et ganske lavt bunddække, der kan gro i fugerne mellem trædesten eller langs kanter, er der gode muligheder for det. Ønsker du et blomstrende og duftende bunddække, der tiltrækker bier og sommerfugle, er der ligeledes mange flotte valg. Og skal du dække større arealer hurtigt og effektivt, finder du robuste, frodige sorter, der breder sig villigt.
Vores bunddækkeplanter er danskproducerede og velafprøvede til danske haver. Du kan roligt forvente, at de slår rod og breder sig, som de skal.
Bambus til den danske have
Bambus er et oplagt valg til dig, der ønsker en frodig, dekorativ og meget lavvedligeholdende have. De bambussorter, vi sælger hos PlanteCenter Fyn, er danskproducerede og velafprøvede til vores klima. Det er planter, der trives i dansk havejord og tåler vintrenes frost uden at tage skade.
Du kan bruge bambus som afskærmende og læskabende hæk, som solitær prydplante i haven eller som dekorativ plante i store krukker på terrassen. Bambus er stedsegrøn og bibeholder sit smukke, frodige udtryk hele året, hvilket gør den særligt værdifuld i de måneder, hvor meget andet i haven er gået i hvile.
Vi tilbyder et godt udvalg af bambusarter i forskellige højder og nuancer. Er du i tvivl om hvilken bambustype der egner sig bedst til netop din have, er du altid velkommen til at ringe og spørge gartneren.
Prydtræer til en smuk og udtryksfuld have
Prydtræer giver haven karakter og en naturlig struktur, der holder hele året. Et velvalgt prydtræ kan være havens samlingspunkt i årevis og tilføje skønhed i alle årstider, fra forårets blomstring over sommerens skygge til efterårets farver og vinterens grene.
Hos PlanteCenter Fyn forhandler vi et bredt udvalg af prydtræer til den danske have. Vi har nordiske arter, der trives overalt i landet, og mere sydlige sorter der egner sig i beskyttede hjørner eller i milde kystegne.
Mange vælger prydtræer med flotte efterårsfarver, der skaber liv og varme i haven, mens det meste andet trækker sig tilbage. Andre prioriterer blomstrende prydtræer, der giver forår og sommer ekstra glæde. Hos PlanteCenter Fyn finder du lave prydtræer til terrasser og indgangspartier, og større prydtræer til de steder i haven, hvor et træ kan folde sig helt ud og virkelig vise sig fra sin bedste side.
Blomsterfrø til blomstereng og insektvenlig have
Blomsterfrø er en nem og billig måde at skabe rigtig meget liv og farve i haven. En blomstereng eller et blomstrende bed tiltrækker bier, sommerfugle og et rigt insektliv, der er til gavn for hele havens balance og for bestøvning af frugttræer og frugtbuske.
Hos PlanteCenter Fyn finder du blomsterfrø i flotte blandinger, der egner sig til blomsterenge, højbede og krukker. Du kan så blomsterfrø på større arealer og skabe en mangfoldig, summende blomstermark, eller bruge frøene i dine bed for sæsonens farver. Afskårne blomster fra egne bed er en enkel og dejlig fornøjelse hele sommeren.
Gavekort til PlanteCenter Fyn
Vil du give en gave til en haveejer, kan du købe et gavekort hos PlanteCenter Fyn. Gavekortet kan printes ud straks efter købet og er gyldigt i to år. Modtageren behøver ikke at bruge hele beløbet på én gang, og vi hjælper selvfølgelig med rådgivning, så gaven ender med de helt rigtige planter til haven.
Inspiration og faglige råd i vores Artikler
I vores blog finder du guides, tips og inspiration til haven. Vi skriver om plantning, pasning og plantevalg, og alt det vi ved kan gøre en forskel for dig som haveejer. Har du en idé til hvad vi skal skrive om, er du meget velkommen til at skrive til os på info@plantecenterfyn.dk
Plantecenterfyns fynske rødder
PlanteCenter Fyn startede i Årslev på Fyn i 2011. I begyndelsen var PlanteCenter Fyn en traditionel dansk planteskole med salg af frugttræer, frugtbuske, hækplanter, prydtræer og bunddækkeplanter. Siden 2012 har vi også drevet webshop med salg af haveplanter online.
Bygningerne tilhørte tidligere Brødrene Jensens Planteskole og Anlægsgartneri, grundlagt i 1841. I mere end 150 år var planteskolen en vigtig del af produktionen og salget af gode, danske haveplanter på Fyn. Planteskolen blev blandt andet besøgt af Dronning Ingrid, der havde stor interesse for roser.
I dag er PlanteCenter Fyn en webshop. Vi samarbejder med nøje udvalgte, dygtige producenter og sætter fortsat en ære i at alle kunder får den service og kvalitet, man forventer fra en solid dansk planteskole. Vi samarbejder med et dansk fragtfirma, der sørger for at dine haveplanter ankommer i god stand.
I 2018 blev webshoppen ombygget til den shop, du ser i dag. Vi udvikler den løbende, så du altid har et godt udvalg af de bedste haveplanter på det danske marked.
God fornøjelse med haven
Planteskolegartner
Stig Pedersen
PlanteCenter Fyn














