PlanteCenter Fyns logo

Ildrød Pigeon, det danske juleæble

Af Stig Pedersen (opdateret )

Ildrød Pigeon er et lille, dybrødt vinteræble, og det er dansk. Æblet er omkring 5,5 til 5,7 cm bredt og 5,9 til 6,2 cm højt, altså højere end det er bredt. Hele frugten er dækket af en mat, mørk kirsebærrød farve, ofte med svage striber. Kødet er hvidt, af og til lidt rødligt ind mod bægeret, saftigt og sødt.

Hvor kommer Ildrød Pigeon fra

Sorten har rødder i begyndelsen af 1800-tallet. I 1870 kom podekviste til planteskolen i Korsør fra Hans Olsen i Ormslev, og hans træ var da omkring 50 år gammelt. Olsen havde selv podet det med kviste fra et træ i sin fars have på Fyn, men hvor faderen boede, vides ikke.

Beskrivelsen fra 1913 regner Ildrød Pigeon for en dansk frøfrugt og afviser samtidig, at sorten skulle være det samme æble som det almindelige pigeon eller det gamle Jerusalemsæble. Havebrugskonsulent Henrik Ahlmann skriver derimod, at sortens oprindelse er ukendt, og at visse kilder peger på, at den måske er en muteret variant af Pigeonnes Jerusalem fra Normandiet. Vi ved det altså ikke med sikkerhed, og du kan møde begge forklaringer.

Hvornår plukkes pigeonæbler

Æblerne plukkes sidst i september og først i oktober. Producentens modningsoversigt sætter plukketiden til uge 39 til 41.

De er ikke spiseklare, når de kommer af træet. Ildrød Pigeon er et vinteræble, og holdbarheden rækker til uge 51, altså til omkring den 20. december. I praksis holder de julen over, og det er her sorten skiller sig fra de tidlige æbler. Sæsonen for pigeonæbler regnes fra oktober til december.

Farven kommer heller ikke af sig selv. Æblerne skal ligge i solen med den grønne side opad i cirka en uge og derefter vendes, og vend dem gerne 2 til 3 gange om ugen. Avlerne lægger dem på stofbaner eller på græsset mellem træerne. En avler fandt i sin tid på at lægge et lille hjerteformet mærke på æblerne, inden de kom ud i solen. Hvor mærket havde siddet, stod den grønne bundfarve tilbage som et hjerte, mens resten blev rød.

Hvorfor kaldes det et juleæble

Pigeonæblet er det rigtige juleæble i Danmark. De små røde æbler blev brugt som spiselig pynt på juletræet, fordi de kunne poleres blanke, og i nogle familier står der julemorgen et fint poleret rødt pigeonæble ved hver kuvert. Det skal spises på fastende hjerte. I dag er æblerne på juletræet stort set erstattet af røde glaskugler.

Det er holdbarheden der gør det muligt. Et æble der plukkes i uge 40 og først bliver spiseklart et stykke ind i efteråret, kan stadig ligge pænt og fast i december. De tidlige sorter kan ikke det.

Sådan kender du et pigeonæble

Formen er det sikreste kendetegn på Ildrød Pigeon. Æblet er højere end det er bredt, 5,5 til 5,7 cm bredt og 5,9 til 6,2 cm højt, lidt ovalt og med tydelige ribber. Almindelig Pigeon måler derimod omkring 5,8 cm på begge led, så den er ikke højere end den er bred. Farven er mat og mørk, ikke blank og lysrød. Skærer du det over, er kødet kridhvidt.

Smagen og køkkenet

Smagen er både sød og syrlig, og der er en tydelig bitter snert af tannin. Arla beskriver den som mandelagtig og krydret, og Årstiderne kalder smagen meget karakteristisk og mandelagtig. Det er den note der gør æblet genkendeligt, og den er også grunden til at det kan mere end at blive spist råt.

Først og fremmest er det et godt spiseæble. Derudover passer det i salater med bitre salattyper, hvor tanninen spiller sammen med bladene. Det egner sig til æblekompot, og stegt er det et klassisk tilbehør til andesteg og til vildt.

Det er altså et æble der hører til det tunge efterårs- og julekøkken, ikke til madpakken.

De andre pigeonsorter

Navnet pigeon dækker over flere forskellige sorter, og det forklarer hvorfor der findes flere forskellige røde pigeonæbler.

Almindelig Pigeon er den ældste af dem. Pometet daterer sorten til 1667, angiver Frankrig som oprindelsesland og Dansk Rosenhæger som forælder, og sorten har været kendt i Danmark siden 1795. Den er diploid og blomstrer middeltidligt. Æblet er omkring 5,8 cm i både længde og bredde, ovalt og lidt asymmetrisk med kraftige ribber omkring bægeret, grøngul grundfarve og mørkerød dækfarve over cirka tre fjerdedele af frugten. Holdbarheden er lang.

Rød Vinter Pigeon er dansk og kendt siden 1882, en frøplante af Hvid Vinter Pigeon. Den blomstrer meget sent og giver et større æble, 7,5 cm langt, men kødet har en bitter smag, Pometet vurderer smagen samlet som mindre god, og sorten blev aldrig dyrket i omfang.

Langeland hvid Pigeon kom frem på Nordlangeland i 1913, også en frøplante af Hvid Vinter Pigeon. Den er gul med en smule orange dækfarve, kødet har en bitter smag og et strejf af muskat, og den plukkes allerede i første halvdel af september.

Træet, pladsen og sundheden

Træet er hårdført og vokser forholdsvis kraftigt, og det ender i en god middelstørrelse. Beskrivelsen fra 1913 siger, at det synes at være langt sundere end Rød Vinter Pigeon. Det trives også på dværgrod, så det kan holdes nede, hvis haven er lille.

Pometet angiver for Almindelig Pigeon, at sorten er robust over for æblemeldug og meget robust over for æblekræft, men følsom for æbleskurv. Ildrød Pigeon er lige så følsom for skurv. Vælg derfor et luftigt sted, hvor bladene tørrer hurtigt efter regn, og hold træet ude af den vådeste del af haven. Dansk efterår er ofte fugtigt netop i de uger æblerne skal modne færdigt.

Bestøvning

Alle æblesorter skal bestøves af en anden æblesort, der blomstrer på samme tid, og Ildrød Pigeon er ingen undtagelse. Til gengæld er Almindelig Pigeon selv en god bestøver. Den er diploid og blomstrer midt i sæsonen, og den kan derfor både modtage og give blomsterstøv, i modsætning til de triploide sorter som Belle de Boskoop og Gråsten, der er dårlige bestøvere for andre.

Se hvilke sorter der passer sammen på vores side om bestøvning.

Hvad vi har i stedet

Ildrød Pigeon har vi ikke på lager, og vores producent har den ikke i sortimentet. Vi har to andre pigeonsorter, og du finder resten af sortimentet under æbletræer.

Pigeon, altså det almindelige røde pigeon, er det tætteste du kommer. Små til middelstore mørkerøde æbler med hvidt kød, plukket sidst i september og holdbare til jul. Det er ikke samme sort som Ildrød Pigeon, men det er også et rødt pigeonæble, og det bruges på samme måde i køkkenet.

Langeland hvid Pigeon er for samleren. Den er sjælden og gul, og den plukkes i første halvdel af september. Pometet angiver den som spisemoden i september og oktober, så den er ikke et juleæble.

Ofte stillede spørgsmål om pigeonæbler

Hvornår plukkes pigeonæbler

Sidst i september og først i oktober. Producentens modningsoversigt sætter plukketiden til uge 39 til 41, og æblerne er ikke spiseklare ved plukningen. Langeland hvid Pigeon plukkes tidligere, i første halvdel af september.

Hvornår er pigeonæbler spiseklare

Ildrød Pigeon er et vinteræble, og modningstiden angives som vinter. Almindelig Pigeon er ifølge Pometet spisemoden fra november og december.

Hvor længe holder pigeonæbler

Producentens holdbarhed rækker til uge 51, altså til omkring den 20. december, og i praksis holder æblerne julen over. Sæsonen for pigeonæbler regnes fra oktober til december.

Hvorfor kaldes pigeonæblet et juleæble

Fordi det holder julen over, og fordi de små røde æbler blev brugt som spiselig pynt på juletræet, da de kunne poleres blanke. I nogle familier står der julemorgen et fint poleret pigeonæble ved hver kuvert.

Hvorfor bliver mine pigeonæbler ikke røde

Farven kommer efter plukningen. Æblerne skal ligge i solen med den grønne side opad i cirka en uge og derefter vendes, gerne 2 til 3 gange om ugen.

Kan man bruge pigeonæbler i madlavning

Ja. Det er først og fremmest et spiseæble, men det passer også i salater med bitre salattyper, i æblekompot og stegt som tilbehør til andesteg og vildt.

Skal et pigeonæbletræ have en bestøver

Ja. Alle æblesorter skal bestøves af en anden æblesort, der blomstrer på samme tid. Almindelig Pigeon er selv en god bestøver, fordi den er diploid og blomstrer midt i sæsonen.