Opbinding af træer, sådan gør du det rigtigt

Et nyplantet træ bindes op med en eller to pæle, der sættes lige uden for rodklumpen, aldrig ned igennem den. Båndet sættes lavt på stammen, cirka en tredjedel oppe. Opbindingen skal sidde 1 til 2 sæsoner, til rødderne har godt fat i jorden.

Resten af artiklen forklarer hvorfor, og hvor det typisk går galt. Skal du plante træet først, står hele fremgangsmåden i guiden til plantning af prydtræer og prydbuske, og hele udvalget finder du under prydtræer og prydbuske.

Hurtigt overblik over opbinding af træer

Skal træet overhovedet bindes op

Ikke altid. Står træet i læ ved et hus, hegn eller en hæk, kan det som regel klare sig uden opbinding.

Træet bør bindes op, hvis det står frit og udsat for vind, eller hvis kronen er stor og sidder højt i forhold til rodklumpen. Det gælder blandt andet mange opstammede og toppodede træer. Her får vinden lettere fat og kan få rodklumpen til at bevæge sig, netop mens de nye rødder skal vokse fast i jorden.

De fleste prydbuske har ikke behov for opbinding. De står lavere og har ofte flere stammer, hvilket gør dem mindre udsatte for vind. Store solitære buske med rodklump kan dog have gavn af støtte, hvis de står meget åbent og vindudsat. Her kan en enkelt pæl og et blødt bånd være en hjælp i den første sæson.

Hvorfor bindes træet op

Pælene skal holde rodklumpen i ro, ikke stammen. Det er rødderne, der skal have ro til at vokse fast i den nye jord. Bevæger rodklumpen sig frem og tilbage i vinden, beskadiges de nye fine rødder igen og igen, og træet får svært ved at etablere sig.

Stammen må derimod gerne bevæge sig lidt i vinden. Bevægelsen er med til at gøre stammen stærkere, fordi træet opbygger styrke der, hvor det belastes. Bindes stammen stift fast højt oppe, mister den netop den bevægelse, og det er endnu en grund til at båndet skal sidde lavt.

Sådan binder du træet op

Sæt pælene lige uden for rodklumpen. På et almindeligt havetræ vil det ofte være 30 til 50 cm fra stammen. Undgå at banke pælen ned gennem rodklumpen, da det kan beskadige de rødder, som træet skal etablere sig med. Skal pælen stå tættere på stammen, kan den sættes i jorden, inden træet placeres i plantehullet.

Bank pælen godt ned i jorden. Mindst en tredjedel af pælens længde skal i jorden. En opbindingspæl på 200 cm skal derfor mindst 67 cm ned, og på løs, nyomgravet jord må du gerne gå til 80 cm. Prøv bagefter at vippe pælen med hånden. Kan du rokke den, står den ikke fast nok, og så giver den heller ikke træet støtte.

Bind med et bredt og blødt bånd eller en strop. Har båndet en klods, placeres den mellem stammen og pælen, så de ikke gnider mod hinanden. Uden klods kan båndet bindes i et ottetal, hvor krydset mellem stamme og pæl holder afstand. Stram båndet nok til, at rodklumpen holdes i ro, men stammen skal stadig kunne bevæge sig lidt.

Sav toppen af pælen af lige over båndet. Pælen må ikke rage op i kronen, hvor den kan gnide mod og beskadige grenene, når det blæser. En pæl på 200 cm er lavet til at kunne bruges til alt fra et lille træ til et højt opstammet, så på et almindeligt havetræ saver du et pænt stykke af. Det er ikke spild, det er sådan en pæl tilpasses, og stumpen kan gemmes til en busk eller et mindre træ en anden gang. Vil du hellere undgå at save, kan du banke pælen dybere, men det bliver hurtigt hårdt arbejde når den rammer den faste jord under muldlaget, og du vinder ikke meget mere støtte ved det.

Hvor højt skal båndet sidde

Båndet skal sidde lavt på stammen, cirka en tredjedel oppe. Er der to meter op til kronen, sidder båndet omkring 70 cm over jorden, og på et mindre træ tilsvarende lavere.

Det vigtigste er ikke det præcise mål, men at båndet aldrig sidder oppe ved kronen. Vær særligt opmærksom på opstammede træer, hvor kronen sidder højt, og hvor det kan virke naturligt at binde højt oppe. Netop de træer har brug for, at stammen kan bevæge sig frit.

Har træet brug for mere støtte, end ét bånd i den højde kan give, er løsningen flere pæle, ikke et højere bånd.

Hvor mange pæle skal der til

Én pæl rækker til mindre træer. Pælen sættes på den side, vinden oftest kommer fra, så træet i blæsevejr bevæger sig væk fra pælen i stedet for ind mod den.

To pæle sat over for hinanden på hver sin side af rodklumpen er det normale til et almindeligt havetræ. De to bånd skal sidde i samme højde.

Tre eller fire pæle bruges til store klumptræer på udsatte steder.

Hvad du binder med

Brug et bredt og blødt bånd eller en strop, der er beregnet til opbinding. Brug aldrig snor, ståltråd, plastikstrips eller havetråd. Smalle materialer skærer sig ind i barken, når stammen vokser i tykkelse, og det kan give alvorlige skader på træet.

Båndet skal kunne give sig en anelse, så stammen ikke sidder helt fast. Vores opbindingspæl leveres med en strop, der er lavet til formålet. Pælen kan købes til, når du bestiller et træ hos os.

Hold øje med båndet

Se til båndet mindst to gange om året. En stamme kan vokse mere i tykkelse på en enkelt sæson, end man regner med, og et bånd der passede i det tidlige forår, kan sidde for stramt sidst på sommeren.

Et bånd der skærer sig ind i barken, kan give varige skader på et ellers sundt træ. Det undgås ved et hurtigt eftersyn, når du alligevel er i haven.

Hvornår skal opbindingen af igen

Opbindingen skal normalt sidde 1 til 2 sæsoner. Gå efter rodklumpen og ikke efter kalenderen.

Prøven er enkel. Tag fat om stammen og rok den let frem og tilbage. Bevæger stammen sig, mens jorden ved foden ligger stille, har rødderne fat, og opbindingen kan komme af. Løfter jorden sig med, eller kan du se en revne åbne og lukke sig rundt om stammen, sidder rodklumpen stadig løst, og opbindingen skal blive siddende lidt endnu. Husk Lav prøven om foråret og ikke om efteråret/vinter hvor jorden kan være mere blød.

Lad ikke opbindingen sidde længere end nødvendigt. Et glemt bånd kan skære sig ind i barken og skade et ellers sundt træ.

Husk at tage pælene op, når båndet kommer af.

Ofte stillede spørgsmål om opbinding af træer

Hvor højt skal båndet sidde, når man binder et træ op?

Cirka en tredjedel oppe ad stammen. Er der to meter op til kronen, sidder båndet omkring 70 cm over jorden, og på et mindre træ tilsvarende lavere. Det vigtigste er ikke det præcise mål, men at båndet sidder lavt og aldrig oppe ved kronen. Pælene skal holde rodklumpen i ro, mens stammen gerne må bevæge sig lidt, for bevægelsen er med til at gøre stammen stærkere.

Hvor mange pæle skal der til?

Én pæl rækker til mindre træer, og den sættes på den side, vinden oftest kommer fra. To pæle sat over for hinanden på hver sin side af rodklumpen er det normale til et almindeligt havetræ. Tre eller fire pæle bruges til store klumptræer på udsatte steder. Pælene skal stå lige uden for rodklumpen, i praksis 30 til 50 cm fra stammen.

Hvor længe skal opbindingen sidde?

Normalt 1 til 2 sæsoner. Tag fat om stammen og rok den let. Bevæger stammen sig, mens jorden ved foden ligger stille, har rødderne fat, og opbindingen kan komme af. Løfter jorden sig med, skal den blive siddende lidt endnu. Står træet ikke fast efter to sæsoner, har rodnettet ikke udviklet sig, som det skal, og så er det ikke en længere opbinding, der løser problemet.

Må pælen bankes ned gennem rodklumpen?

Nej. Det kan beskadige de rødder, som træet skal etablere sig med. Pælen sættes lige uden for rodklumpen. Skal den stå tættere på stammen, kan den sættes i jorden, inden træet placeres i plantehullet.

Hvad skal man binde med?

Et bredt og blødt bånd eller en strop, der er beregnet til opbinding. Har båndet en klods, placeres den mellem stammen og pælen, så de ikke gnider mod hinanden. Uden klods bindes båndet i et ottetal, hvor krydset holder afstanden. Brug aldrig snor, ståltråd eller plastikstrips, for smalle materialer skærer sig ind i barken, når stammen vokser i tykkelse.

Skal prydbuske bindes op?

Som hovedregel nej. Buske står lavere og har ofte flere stammer, som gør dem mindre udsatte for vind. Store solitære buske med rodklump kan dog have gavn af støtte, hvis de står meget åbent og vindudsat. Her kan en enkelt pæl og et blødt bånd være en hjælp i den første sæson.