I marts sender vi, helt uden beregning, planteaktivator med på alle ordre af Færdighæk fra NemHæk

PlanteCenter Fyns logo

Frugt

Noget af det dejligste ved frugthaven er høstsæsonen, hvor der er friske frugter og bær at plukke. Måske har du allerede spændende frugttræer og bærbuske i haven, og ønsker at supplere med flere spændende sorter. Eller måske er du ved at etablere netop din drømme-frugthave, helt fra bunden. Hjemmedyrket frugt, nyhøstet fra haven, er så friskt det kan blive, og fuld af vitaminer og smag.

Kategorier

Frugttræer

Frugtbuske

Spændende og anderledes frugttræer og buske

Skab en skøn frugthave med flotte frugtbuske og frugttræer

En frugtplantage fuld af dejlige æble- og pæretræer eller en kirsebærlund er en fantastisk mulighed for at få den skønneste hjemmedyrkede frugt. Du kan også plante smukke blommetræer, og nyde de saftige og sødmefulde frugter. Når du vælger at dyrke en stor del af den frugt du spiser selv, så har du mulighed for at vælge lige præcis de sorter af frugt, du synes allerbedst om.

Sammensætter du sorterne med udgangspunkt i modningstidspunkterne, kan du skabe en rigtig lang høstperiode. Planter du både gode, robuste frugttræer og forskellige frugtbuske, som ribs, druer og solbær, så har du en bred variation af frugt. 

Du kan også dyrke mange sydfrugter i det danske klima. Har du en god solrig placering i haven, kan du dyrke mange mere eksotiske frugttræer og buske på friland. Du kan også dyrke frugter som abrikoser, ferskner og nektariner i drivhus.