Bunddække til skygge
Det bedste bunddække til skygge eller halvskygge
Mange har nogle mere skyggefulde områder i haven, måske under større træer eller buske, eller i en nordvendt krog af haven. Et skyggefuldt område kan være meget stemningsfuldt og frodigt, hvis du vælger planter, der trives her. Mange ønsker at sætte bunddække, for at gøre bunden af haven dekorativ grøn, og mindske luge-opgaven. Der er mange spændende forholdsvis skygge-glade bunddækkeplanter at vælge imellem, der alle breder sig til tæt og skyggetolerant bunddække.
Produkter
Pachysandra terminalis 'Green Carpet'
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Gedeblad - Lonicera nitida 'Elegant'
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Vedbend - Hedera hibernica 'Hardy Cover'
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Euonymus 'Emerald Gold' - Lav Benved
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Euonymus 'Emerald Gaity' - Lav Benved
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Cotoneaster Dammeri 'Rami' - Dværgmispel
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Vælg det bedste bunddække til din haves mere skyggefulde områder
Ikke alle bunddækkeplanter trives i skygge, så du skal naturligvis vælge planter til dit bunddække, der vil elske en fredelig placering i din haves områder med skygge. Måske søger du bunddækkeplanter, der slynger sig og breder sig både vandret og lodret. Eller også søger du bunddækkeplanter i en særlig højde, der passer perfekt ind i din have, netop der hvor solen har mindst adgang. Der er mange flotte og meget varierede bunddækkeplanter at vælge imellem til skygge.
Et frodigt tæppe af dekorative slyngplanter som bunddække i skygge eller halvskygge
Kunne du tænke dig et bunddække af slyngplanter, der breder sig flittigt og pryder med dekorativ bladvækst, så er Vinca Minor og Efeu spændende bud. Både Vinca Minor og Efeu fås i forskellige sorter, der hver især har deres unikke udtryk.
Vinca Minor går også under navnet ‘Vintergrøn’. Klassisk Vintergrøn og Vinca Minor ‘Rubin’ og ‘Alba’ danner en flot bund i haven, med helt grønne blade og skønne lilla eller hvide blomster, mens sorten Albina har grønne blade med næsten hvid kant. Ønsker du et bunddække, der lyser op, vil denne sort gøre det godt.
Også Efeu fås i en meget flot sort, der skaber farvespil i havens mere skyggefulde områder. Efeu kaldes også Vedbend. Efeu-planten, Vedbend Hedera Helix ‘Koldinghus’, har ligesom Vinca Minor ‘Albina’ en bladvækst med grønne og hvide farver. Denne sort vil derfor på samme måde, med sine brogede blade, give lyse nuancer, hvor der er mindre solrigt i haven. Vil du hellere have en ganske grøn bund af Efeu, er der også mange gode sorter med blade i forskellige størrelser, at se nærmere på.
Smukke efterårsfarver i havens skyggefulde områder
I havens mere skyggefulde bede, kan der særligt i de grå efterårsdage blive ret mørkt. Vælger du gode, skyggetolerante bunddækkeplanter med smukke efterårsfarver, vil du opnå en virkelig flot effekt. Særligt Kranstop kan danne en forrygende flot bund i haven, når efteråret sætter ind. Kranstop kendetegnes ved særligt smukke, varme gyldne efterårsfarver, som vil lyse smukt op en kølig efterårsdag, hvor mørket dæmper havens mange, grønne nuancer.
Vil du gerne have smukke efterårsfarver, og samtidig gøre noget godt for fuglelivet i haven, så er Cotoneaster fantastisk flot som bunddække. Cotoneaster er yndet af fuglene som opholdssted. Både på grund af den graciøse bladvækst, der skaber ly og læ, men også på grund af de røde bær, som er en god næringskilde for fuglene i efteråret. Vil du sætte ekstra kulør på dit Cotoneaster-bunddække, kan du vælge sorten ‘Coral Beauty’, der har en særlig dekorativ, lidt rødlig grenvækst.
Flot højt stedsegrønt bunddække i havens mørkere kroge
Er din haves mere skyggefulde områder oplagte til højere planter, så er Cotoneaster ‘Skogholm’ og Myrtegedeblad-sorten ‘Elegant’ gode muligheder. Cotoneaster ‘Skogholm’ bliver 60-90 cm høje og stort set lige så brede, mens Myrtegedeblad opnår en højde på 80-100 cm.
Både Gedeblad og Cotoneaster er hårdføre og robuste, stedsegrønne bunddækkeplanter
som du vil kunne have glæde af i årevis. Når først dette høje bunddække er veletableret, er der meget lidt pasning at forholde sig til. I foråret blomstrer begge disse høje, skyggetolerante bunddækkeplanter. Cotoneaster ‘Skogholm’ blomstrer med små, fine hvide blomster, der dufter som æbleblomster, mens Gedeblad-sorten ‘Elegant’ får diskrete hvid-gule blomster.
Halvhøjt stedsegrønt bunddække, der giver farvespil på skyggefulde placeringer
Er det et halvhøjt bunddække du ønsker at etablere, vil du nok interessere dig for både de mange lave Benved-sorter, Cotoneaster ‘Dammeri queen’ og Gedeblad ‘Majgrün’. Disse tre bunddække-typer tåler både halvskygge og mere skyggefulde placeringer. Cotoneaster ‘Dammeri Queen’ opnår en højde på på 20-30 cm. Lav Benved bliver et sted mellem 30 cm og 50 cm. Gedeblad ‘Majgün’ vil komme i en højde af 40-60 cm.
Er det særligt de halvhøje bunddækkeplanter, der byder ind med flotte farve-variationer og farvespil til de mere skyggefulde områder i haven, du ønsker at plante. Så er Benved-sorterne ‘Emerald Gold’ og ‘Blondie’ meget spændende og dekorative valg. Begge disse sorter af Benved bærer brogede blade med både grønne og gule farver i kombination. Ved sorten ‘Blondie’ er den grønne farve mest dominerende, mens sorten ‘Emerald Gold’ har kraftigt gulbrogede blade.
Også den halvhøje Cotoneaster-sort ‘Dammeri Queen’ kan skabe smukt farvespil på en mindre solrig placering i haven. Særligt når den står med højrøde bær i efteråret. Disse bær er ikke spiselige for mennesker, men er yndede af havens mange fugle.
Fint, lavt, stedsegrønt bunddække, der tåler en skyggefuld placering
Ønsker du et lavt, fint bunddækkende plante-tæppe på nordsiden af huset, eller hvor der ellers er en del skygge, så kan du vælge at etablere et dekorativt bunddække af enten Trædebregner eller Cotoneaster-sorten ‘Rami’.
Trædebregner er ganske lave, og kan plantes som alternativ til græs. De tåler nemlig betrædning. Du kan få trædebregner i flere flotte sorter. De allermindste er trædebregner af sorten ‘Minima’. Minima-planter er smukke lysegrønne. Af de lidt højere trædebregner, er der både sorter med grønne og mere nuancerede blade at vælge imellem. Trædebregner ser ud som en miniature-udgave af havens større bregner. Trædebregner går også under navnet Cotula.
Holder du af de stærke Cotoneaster-planter, og ønsker du et lavt bunddække af netop denne art, så er sorten ‘Rami’ det du skal investere i. ‘Rami’ har samme gode egenskaber som de højere sorter af Cotoneaster, men kommer knap så langt op i højde.
Fantastisk flot bunddække til meget skyggefulde områder af haven
Er der virkelig tale om meget tæt skygge, er det bunddække-typerne Vinterglans og
Hasselurt du skal gå efter. Begge disse bunddækkende arter har særdeles smukke blade, der vil skabe en meget flot bladstruktur i bunden af dit skyggebed.
Hasselurt breder sig ganske roligt, men vil med tiden skabe et fantastisk tæt bunddække. Hasselurtens blade er dekorativt hjerteformede og kønne, blanke. Navnet ‘Hasselurt’ kommer af, at denne bunddække-plantes blomstring er ganske diskret og hasselnødde-lignende i farve og facon.
Vinterglans tåler skyggen rigtig godt, og har en prægtig, frodig, grøn bladsætning, der vokser i flotte rosetter. Er du interesseret i et grønt bunddække, der står flot i et skyggefuldt surbundsbed, så er Vinterglans meget velvalgt.