Pæretræer
Pæretræer er meget populære frugttræer i danske haver. Pærer er saftige, sprøde, søde og friske i smagen, særligt gode er de at spise friskplukkede lige fra træet. Derfor er det dejligt at have sit eget Pæretræ i haven. Du kan også bruge pærehøsten til desserter, salater, tærter, pæresnaps eller tørrede som sunde snacks.
Hvis du ønsker et eller flere pæretræer til din have, kan du finde et stort udvalg af spændende sorter her ved PlanteCenter Fyn. Alle pæretræerne er dansk producerede kvalitets-frugttræer, der bliver sendt direkte fra producenten til dig.
Produkter
Vores pæretræer står på grundstammen Pyrus communis, og enkelte står på KV-Adam. Begge er kraftigvoksende grundstammer, der giver sunde og stærke træer, som kan stå i haven i mange år.
Husk du skal have to træer (forskellige sorter) for at få pærer.
Nogle vil have dem søde, nogle vil have dem sprøde. Der er en pære-sort, der passer til alle og enhver. Inden for pæretræer er der mange variationer og valgmuligheder, hvad sorter angår. Du kan læse nærmere om de enkelte sorter, og lade dig inspirere til at vælge, hvilket pæretræ der vil passe allerbedst i din have.
Her er de pæresorter du kan vælge imellem hos os. Clara Frijs er den klassiske danske spisepære med rund facon og stor sødme, og den er bedst lige efter plukning. Conference giver aflange, sprøde pærer, der kan ligge helt frem til januar. Concorde er en nyere sort, krydset mellem Comice og Conference, og den høstes i oktober.
Gråpære er den gamle sort, som mange husker fra barndommen, både frisk og syltet, og træet bliver bredt og fyldigt. Herrepære er tidligtbærende og høstes midt i september. Grev Moltke er en sund og hårdfør dansk sort med let krydret smag og flotte efterårsfarver.
Pære-sæson og Pærehøst
Hvis du vælger forskellige lækre pæresorter, kan du plukke saftige pærer fra september og helt frem til november måned. Fra enkelte pæresorter, som for eksempel Concorde, kan pærerne gemmes helt til december. Mens en pære som ‘Clara Frijs' helst skal spises umiddelbart efter den er plukket.
Der findes mange spændende typer af pærer med forskellige smagsoplevelser, dufte, udseende og egenskaber. Uanset om man foretrækker en pære med sød smag eller en med en lidt mere krydret og aromatisk smag, vil man kunne finde en sort man kan lide.
Ved at have flere pæresorter får du ikke kun bedre bestøvning, men også pærer der modner på forskellige tidspunkter. En Herrepære høstes midt i september, en Concorde først i oktober, og en Conference kan ligge og holde sig helt frem til januar. På den måde strækker du pæresæsonen over mange måneder.
Plantning af pæretræer i haven
Du kan plante pæretræer, når jorden er frostfri. Ønsker du at give dit nye pæretræ en god start og helt optimale muligheder for etablering på det ny voksested, så bør du sørge for, at pæretræet plantes i god, næringsrig havejord. Det er også vigtigt, at du giver det nyplantede pæretræ rigeligt med vand, samt gødning tilpasset pæretræet.
Placering af pæretræer
Pæretræer foretrækker et lunt voksested. Har du en god solrig placering med god plads til et nyt pæretræ, har du gode muligheder for at få mange dejlige, friske pærer. En placering med godt læ, f.eks. nær en husmur, er en fordel for et pæretræ, da det trives rigtig godt under sådanne forhold.
Bestøvning af pæretræer
Det er vigtigt at være opmærksom på at pæretræer ikke er selvbestøvende, og derfor har brug for en anden pæresort til bestøvning, inden for 10 til 15 meter. Du kan se hvilke sorter der passer sammen i bestøvningsoversigten. Med mindre at du har et eller flere pæretræer i din have i forvejen, eller der er pæretræer ved naboen, kan det være en god ide, at købe mindst 2 træer. Pæretræerne kan indbyrdes fungere som bestøvere for hinanden.
Pæretræernes blomstring
Pæretræerne pryder haven med smukt blomsterflor tidligt om foråret, lidt før æbletræerne springer ud. Pæretræets blomstrer med dekorative hvide blomster. Har du en insektvenlig have, hvor du måske har sået bi-venlige blomster, er der ekstra gode muligheder for at få et stort udbytte.
Beskæring af pæretræer
Beskæring af et pæretræ kan være fordelagtigt for at opnå en god frugtbarhed. En korrekt beskæring giver bedre plads til frugtsætning og nye skud, og vil give et større udbytte og holde træet sundt. Det bedste tidspunkt til en almindelig beskæring er i vækstsæsonen, i juli til september.
Mange sorter af pæretræer kan godt tåle en kraftig beskæring, men det er bedst at foretage en sådan beskæring i vinterperioden, i februar til marts. Dog skal man undlade at fjerne mere end 30% af grenmassen, da det ellers vil være for hårdt for træet. Ved beskæring fjernes de syge grene først, derefter nogle af de lodrette grene, da pærerne typisk vil vokse på de vandrette grene.
Anvendelse af pærer
Pærer er fantastiske at spise friske, særligt hvis de er af egen frugtavl. Der er også mange gode opskrifter, både til det salte og det søde køkken, og til varme og kolde retter.
F.eks. pæretærte, pæresnaps, som ingrediens i salat, grød eller i suppe. Der har vokset pæretræer i Danmark siden renæssancen i 1500-tallet, og de kendes i Sydeuropa helt tilbage til oldtiden.
Vi har et godt udvalg af store, flotte danskproducerede pæretræer til haven, du kan se nærmere på. Læs mere om de forskellige sorter, og find dine foretrukne pærer.
Vores pæretræer findes både som mindre træer i potte, der kan plantes hele året når jorden er frostfri, og som store træer med klump. Et klumptræ er gravet op med jorden omkring rødderne, og det kan kun flyttes mens træet er uden blade. Derfor leveres klumptræer kun i vinterhalvåret, fra slutningen af oktober eller starten af november og frem til april, og vi aftaler leveringsdagen med dig.
Ofte stillede spørgsmål om pæretræer
Er pæretræer selvbestøvende?
Nej. Et pæretræ skal bestøves af en anden pæresort for at sætte frugt, og to træer af samme sort kan ikke bestøve hinanden. Det gælder også Clara Frijs. Nogle sorter, blandt andre Gråpære og Grev Moltke, kan heller ikke selv bestøve andre og skal derfor have selskab af to andre sorter, der kan bestøve hinanden. Den anden sort skal stå inden for 10 til 15 meter, og står der pæretræer hos naboen, kan de ofte klare bestøvningen. Se hvilke sorter der passer sammen i bestøvningsoversigten.
Hvilke pæresorter kan jeg vælge?
Vil du spise pærerne friske fra træet, er Clara Frijs og Herrepære gode valg, men de holder sig ikke længe. Conference giver aflange, sprøde pærer, der kan ligge til januar, og Concorde høstes i oktober og kan også gemmes. Gråpære er den gamle sort, der er god både frisk og syltet, og Grev Moltke er en sund og hårdfør dansk sort med let krydret smag. Læs mere om sorterne i vores guide til pæretræer.
Findes der pæretræer med flere sorter?
Et familiepæretræ har to eller tre sorter podet på samme træ, så de kan bestøve hinanden. Vi har ikke familiepæretræer i sortimentet. Vil du have flere sorter og sikker bestøvning, så plant to sorter, der kan bestøve hinanden, inden for 10 til 15 meter af hinanden. Vælg gerne en tidlig og en sen, så høsten bliver spredt. Hvilke sorter der passer sammen, kan du se i bestøvningsoversigten.
Hvornår skal et pæretræ beskæres?
Den almindelige beskæring laves i vækstsæsonen, fra juli til september. Skal træet beskæres kraftigt, er det bedst at gøre det om vinteren i februar og marts, og du bør aldrig fjerne mere end 30 % af grenene på én gang. Fjern først syge grene og derefter nogle af de lodrette, fordi pærerne mest sidder på de vandrette grene.
Hvornår kan jeg plante et pæretræ?
Et pæretræ i potte kan plantes hele året, så længe jorden ikke er frossen. Et stort træ med klump kan kun flyttes, mens det er uden blade. Derfor leverer vi klumptræer fra slutningen af oktober eller starten af november og frem til april, og vi aftaler leveringsdagen med dig. Plant træet i god, næringsrig jord på et lunt og solrigt sted, og vand det godt, mens det slår rod.










