Pæretræer
Pæretræer er meget populære frugttræer i danske haver. Pærer er saftige, sprøde, søde og friske i smagen, særligt gode er de at spise friskplukkede lige fra træet. Derfor er det dejligt at have sit eget Pæretræ i haven. Du kan også bruge pærehøsten til desserter, salater, tærter, pæresnaps eller tørrede som sunde snacks.
Hvis du ønsker et eller flere pæretræer til din have, kan du finde et stort udvalg af spændende sorter her ved PlanteCenter Fyn. Alle pæretræerne er dansk producerede kvalitets-frugttræer, der bliver sendt direkte fra producenten til dig.
Produkter
Vorespæretræer er podet på en grundstamme af typen Kirchensaller, som er sund og kraftigvoksende, som giver en kraftig vækst, og et sundt træ.
Vi har valgt grundstammen Kirchensaller, fordi den giver meget sundere og stærkere træer, end pæretræer der står på grundstammen Julien.
Husk du skal have to træer (forskellige sorter) for at få pærer.
Nogle vil have dem søde, nogle vil have dem sprøde. Der er en pære-sort, der passer til alle og enhver. Inden for pæretræer er der mange variationer og valgmuligheder, hvad sorter angår. Du kan læse nærmere om det enkelte sorter, og lade dig inspirere til til at vælge, hvilket pæretræ, der vil passe allerbedst i din have.
Du kan f.eks. kigge nærmere på sorten ‘Clapps Favorite’, der giver store og gul-grønne behageligt krydrede spisepærer, eller sorten ‘Comice’, hvoraf du kan høste store syrligt-søde pærer med rødbrun solside.
Du kan også se nærmere på sorten ‘Williams’ der fungerer godt på espalier, og kan anvendes både som spisepære og til syltning.
Pære-sæson og Pærehøst
Hvis du vælger forskellige lækre pæresorter, kan du plukke saftige pærer lige fra august og helt frem til november måned. Fra enkelte pæresorter, som f.eks. ‘Concorde' eller ‘Anna', kan pærerne gemmes helt til december. Mens en pære som ‘Clara Frijs' helst skal spises umiddelbart efter den er plukket.
Der findes mange spændende typer af pærer med forskellige smagsoplevelser, dufte, udseende og egenskaber. Uanset om man foretrækker en pære med sød smag eller en med en lidt mere krydret og aromatisk smag, vil man kunne finde en sort man kan lide.
Ved at have flere pæresorter, får du ikke kun bedre bestøvning, men også en god mulighed for at få pærer, der modner på forskellige tidspunkter. F.eks. kan man plante en Colorée de Juillet, der modner i begyndelsen af august, en gråpære med høst i september og en Alexander Lukas, der først modner fra oktober. På den måde forlænger du pære-sæsonen, samtidig med at du får fuldt udbytte af havens pæretræer.
Plantning af pæretræer i haven
Du kan plante pæretræer, når jorden er frostfri. Ønsker du at give dit nye pæretræ en god start og helt optimale muligheder for etablering på det ny voksested, så bør du sørge for, at pæretræet plantes i god, næringsrig havejord. Det er også vigtigt, at du giver det nyplantede pæretræ rigeligt med vand, samt gødning tilpasset pæretræet.
Placering af pæretræer
Pæretræer foretrækker et lunt voksested. Har du en god solrig placering med god plads til et nyt pæretræ, har du gode muligheder for at få mange dejlige, friske pærer. En placering med godt med læ, f.eks. nær en husmur, er en fordel for at et pæretræ, der trives rigtig godt.
Bestøvning af pæretræer
Det er vigtigt at være opmærksom på at pæretræer ikke er selvbestøvende, og derfor har brug for en anden pæresort til bestøvning, inden for ca. 20 meter. Du kan Se bestøvningsoversigt for pæretræer her. Med mindre at du har et eller flere pæretræer i din have i forvejen, eller der er pæretræer ved naboen, kan det være en god ide, at købe mindst 2 træer. Pæretræerne kan indbyrdes fungere som bestøvere for hinanden. En anden mulighed er at plante de populære familie-træer, hvor der er 3 pæresorter på hvert træ. Prøv f.eks. de 3 lækre sorter Clara Frijs/ Conference/Gråpære på samme træ.
Pæretræernes blomstring
Pæretræerne pryder haven med smukt blomsterflor tidligt om foråret, lidt før æbletræerne springer ud. Pæretræets blomstrer med dekorative, hvide blomster. Har du en insektvenlig have, hvor du måske har sået bi-venlige blomster, er der ekstra gode muligheder for at få et stort udbytte.
Beskæring af pæretræer
Beskæring af et pæretræ kan være fordelagtigt for at opnå en god frugtbarhed. En korrekt beskæring giver bedre plads til frugtsætning og nye skud, og vil give et større udbytte og holde træet sundt. Det bedste tidspunkt til en almindelig beskæring er i vækstsæsonen, i juli til september.
Mange sorter af pæretræer kan godt tåle en kraftig beskæring, men det er bedst at foretage en sådan beskæring i vinterperioden, i februar til marts. Dog skal man undlade at fjerne mere end 30% af grenmassen, da det ellers vil være for hårdt for træet. Ved beskæring fjernes de syge grene først, derefter nogle af de lodrette grene, da pærerne typisk vil vokse på de vandrette grene, såfremt man ikke har købt et Søjlepæretræ.
Anvendelse af pærer
Pærer er fantastiske at spise friske, særligt hvis de er af egen frugtavl. Der er også mange gode opskrifter, både til det salte og det søde køkken, og til varme og kolde retter.
F.eks. pæretærte, pæresnaps, som ingrediens i salat, grød eller i suppe. Der har vokset pæretræer i Danmark siden renæssancen i 1500-tallet, og de kendes i Syd-europa helt tilbage til oldtiden.
Vi har et godt udvalg af store, flotte danskproducerede pæretræer til haven, du kan se nærmere på. Læs mere om de forskellige sorter, og find dine foretrukne pærer.
Det er en god ide, at bruge lidt tid på at vælge det helt rigtige æbletræ efter din smag, og som passer godt ind i din have. Her får du kort fortalt forskellen på de to typer af pæretræer, som PlanteCenter Fyn tilbyder.