PlanteCenter Fyns logo
Conference - Pæretræ
Dansk produceret

Conference - Pæretræ 150-200 cm

Produktinformation

629,00 DKK

Conference pæretræ med saftige pærer og en sød smag

Holder du af en engelsk inspireret have, og er du på udkig efter et rigtbærende frugttræ, er pæresorten 'Conference' måske netop det, du søger. Conference-pærer er prisvindende på grund af deres fine smag og friske konsistens. De er aflange, sprøde og søde i smagen og egner sig godt til lagring. Faktisk kan de opbevares helt frem til januar. Conference-træet kan fint placeres i den mindre have, hvor den med sine oprette grene, vil kunne opnå en god højde.

Fås også i andre størrelser

Samlet beløb ved stk er .

På lager - Leveringstid 2-4 hverdage

Conference Pæretræ med middelstore, saftige og velsmagende pærer.

Frugterne af sorten 'Conference' er aflange og lidt rust-klædte. De har en rigtig fin smag, og er sprøde i konsistens. Conference-pærer kan høstes i september og oktober måned. Denne sort har en lang historie og tradition i både England, Danmark og Europa i øvrigt. Sorten er også populær indenfor pære-avl, og kan ofte købes i dagligvarehandlen. Conference-pærer udmærker sig ved at have en rigtig god holdbarhed, og kan lagres helt fra september-oktober og frem til januar måned.

Især i England er Conference-pæretræer i dag meget udbredte og afholdte. Denne pæresort vandt førsteklasses certifikat af det engelske Haveselskab ved en Pære-konference tilbage i 1885. Heraf fik den sit navn, 'Conference'. Conference-pæretræer har været i handlen i England siden 1894. I Danmark har vi kunne købe Conference-pæretræer i planteskolerne siden år 1906, og de er et populært og godt valg til danske haver.

Pæretræet 'Conference' er en svagt til middelt voksende pæresort, med oprette grene, der egner sig rigtig godt i den lille have, eller hvor pladsen i haven ikke er så omfangsrig. Hvor stort træet ender, afhænger af grundstamme, jord og beskæring. Beskærer du ikke, kan et pæretræ blive et stort træ, og vil du holde det nede, så beskær i vækstsæsonen fra juli til september. Hele fremgangsmåden står i vores guide til beskæring af frugttræer.

Conference skal bestøves af en anden pæresort. Det gælder alle pærer, og vores gartner anbefaler højst 10 til 15 meter mellem træerne.

Læs mere om bestøvning af pæretræer.

Leveres i 7,5 liter potte, leveringshøjde 150-200 cm.
Dansk produceret, leveret direkte fra producenten.

Vi leverer til hele Danmark

Fast lav fragt (brofast)