Vedbend - Hedera
Vedbend- Hedera er også kendt under det tyske navn Efeu. Som bunddække er den stedsegrøn, vinterhårdfør og populær. Der findes mange forskellige typer og farvevariationer, der hver især giver et flot helårs-bunddække af dekorative, fligede blade. I efteråret blomstrer Vedbend med små grøn-gule blomster, hvorefter den bærer røde eller sorte frugter. Hedera er hårdfør og nøjsom, forgrener sig villigt, og er let at holde fri for ukrudt.
Produkter
Vedbend - Hedera hibernica 'Hardy Cover'
17,95 DKK/stk
Mindstekøb er 50 stk
Læg i kurvLevering 2-4 hverdage
Som bunddække er Vedbend en tæt, lav vækst, der giver haven smukke, grønne nuancer hele året. Den er meget lidt pasningskrævende, tåler beskæring og kan vokse både i sol og skygge. Alt efter hvilken sort du vælger, skal du beregne 4-8 eller 6-10 pr. m2 for at opnå en
rigtig god, flot grøn beplantning. Lægger du en ukrudtsdug under, er det meget let at passe vedbend som bunddække, fordi du dermed undgår at ukrudtet spirer. Vedbend tåler beskæring.
Hedera er en krybende eller klatrende stedsegrøn lian, med og lappede, spredte, 3-5-lappede helrandede blade, der ofte er brogede. Planten klatrer gerne, og hæfter sig fast med særlig klatrerødder. Den trives både mellem andre planter eller på skråninger.
Den kan anvendes både som bunddække, og som klatre- eller slyngplante. F.eks. som beklædning af plankeværk, på bygningsfacader eller på espalier.
Vedbend danner en tæt forgrening af rødder, der ligger nær jordens overflade.
Årlig kan du forvente en tilvækst på ca. en halv meter i både højde og bredde. Planten kan i alt blive omkring 10 meter høj og 25 meter bred.
Du kan også vælge at sætte Vedbend - Hedera i krukker og kummer. Som potteplante indendørs siges den at være særlig god til at rense luften.
Vildtvoksende kan man finde Efeu i Europa, Asien og Nordafrika. I løvskove, hegn, parker og i krat, hvor jorden er muldrig, trives den som bunddække og slynget om buske, træer og klippestykker.