PlanteCenter Fyns logo

Bunddække til surbund

Det bedste Bunddække til surbund

Havens surbundsbede er kendetegnet ved lavere ph-værdi. Ikke alle bunddækkende planter er lige velegnede i surbund. Det er derfor særligt vigtigt at være opmærksom på, om de planter du vælger til bunddække, vil kunne trives i jord med lav ph-værdi. Særligt tre bunddække-typer egner sig fantastisk godt til dine surbundsbede. Den fine, lave Trædebregne, den elegante Hasselurt og den farverige og duftende Bjergte. 

Produkter

Gode, dekorative bunddækkeplanter, der står flot i surbundsbedet

Måske har du allerede et flot Surbundsbed med planter som for eksempel Rhododendron, Magnolia eller Pieris Japonica, hvor du ønsker at placere lavere surbundsplanter som bunddække. Det kan også være at du endnu er i opstartsfasen, hvor du overvejer hvilke gode og dekorative planter, du kan sætte i det surbundsbed, du påtænker at starte. Ligemeget om det er bunddækkende planter til et eksisterende bed eller bunddække til et nyopstartet bed, du søger, så er bunddækkeplanterne Hasselurt, Trædebregne og Bjergte spændende valg. 

Sæt meget fine, ganske lave Trædebregner i surbundsbedet 

Trædebregner er en helt lav type af bunddække, du kan sætte i dit surbundsbed. Trædebregner kendes også under navnet Cotula, og minder af udseende om ganske små bregner. Du kan få sorter af Trædebregner, der primært er grønne, og sorter der har mørkere purpurfarvede nuancer. Det unikke og karakteristiske ved denne bunddække-type er, at  trædebregner kan tåle betrædning. Denne egenskab gør, at de også kan fungere som et meget smukt plantetæppe i områder med sur bund. Trædebregner står særligt flot under større stauder, træer eller blomstrende buske. Du kan for eksempel anlægge et bunddække med fine trædebregner mellem Hortensia, Troldel, Grålyng eller Spillopklokke. 

Få den smukkeste blanke bladvækst i bunden af dit surbundsbed med flot Hasselurt

Hasselurt er en rigtig flot og meget dekorativ, stedsegrøn bunddækkeplante. Hasselurtens bladvækst er smukt formet og skaber en køn struktur af blanke, hjerteformede blade i bunden af ethvert surbundsbed. Særligt flot står den stedsegrønne Hasselurt mellem løvfældende buske og træer. Du kan for eksempel plante Hasselurt som bunddække under et Rødbladet hjertetræ, en Koreansk Kornel eller mellem Rodondendron og Liljekonvalbuske.

Skab flotte farver i surbundsbedet med betagende Bjergte

Der findes et væld af skønne planter med fantastiske farver og blomsterpragt, du kan sætte i dit surbundsbed. Ønsker du også et bunddække, der byder ind med flot kulør, så er Bjergte fantastisk charmerende og dekorative. Som plante dækker bjergte godt af for ukrudt i havens bund. Samtidig pryder Bjergte jordbunden med sin flotte, stedsegrønne bladvækst. Bjergte-planternes grønne blad-pragt forsynes i årets løb med blanke højrøde bær, iøjnefaldende kobber-farvede skud og fine hvide blomster. Du kan for eksempel sætte Bjergte som bunddække mellem Dværg-rhododendron, Pieris, Azalea eller Revling

Andre gode planter til flotte områder med surbund

Der findes et meget spændende udvalg af flotte planter til surbund. En af de fineste i foråret er nok de blå anemoner. I sommerperioden står havens Bregner og Hostaer smukt med deres dekorative store blade, og i efteråret vil du kunne have glæde af planter som efterårslyng, blåbær, tyttebær og tranebær

Har du lyst til at skabe et surbundsbed med spiselige planter, så er Blåbær et skønt valg. Vaccinium Myrtillus er den laveste art af blåbær. Denne blåbær-art hører hjemme i den danske natur. Ønsker du større buske med store, velsmagende Blåbær, kan du plante  Amerikanske blåbær. Disse store blåbærbuske har den latinske betegnelse Vaccinium corymbosum. Amerikanske Blåbærbuske trives i surbund og bliver væsentligt højere end de danske sorter.  Begge arter giver dog både sunde og velsmagende blåbær.