PlanteCenter Fyns logo

Specifikke blomsterfrø

Du kan skabe din helt egen blomstrende eng med vores spændende udvalg af blomsterfrø. Og du bestemmer helt selv, hvor stor din blomstereng skal være; om du har en hel mark, en krukke, eller om du har et højbed, der skal blomstre om sommeren, så har vi de blomsterfrø, du søger.

Hos PlanteCenter Fyn kan du søge meget specifikt efter de blomster, du ønsker i din have. Måske vil du gerne have et område med de samme blomster, men du kan også vælge at blande nogle forskellige frø. Med disse poser, som indeholder én slags blomsterfrø i hver, kan du få blomsterne til at passe til lige netop din have. 

Vores frø er af meget høj kvalitet, for vi vil ikke gå på kompromis med frodigheden i din have. Nedenfor finder du poser med en enkelt slags frø i, men søger du efter færdige blomsterblandinger, så se her >>

Produkter

Hvorfor skal jeg så blomsterfrø?

Du skal så blomsterfrø i haven for at få noget smukt at kigge på, for at kunne plukke skønne ‘grøftekant-buketter’, og ikke mindst for at hjælpe vores pressede natur.

I Danmark har det i mange år været moderne at have meget strømlinede og velfriserede haver, vejkanter, parker, skove og så videre. Det har desværre medført, at levevilkårene for insekter er blevet presset hårdt. Derfor er det også blevet sværere for de små dyr som fugle og pindsvin at finde føde.

Bare rolig, du kan trygt fortsætte med en ordentlig og velplejet have, men måske kan du supplere med et bed af sommerblomster, som vil tiltrække en masse nyttige og vigtige insekter. Så du behøver på ingen måde at gå all in på ‘Vild med Vilje’, hvis det ikke er det, du ønsker.

Her har vi samlet en masse oplysninger om blomsterfrø >>

Hvor hurtigt vokser blomsterfrø?

De etårige blomsterfrø, som du altid skal så i foråret, kan ofte begynde at vokse allerede efter et par dage, hvis temperatur og fugtighed er optimalt.

De flerårige blomsterfrø kan du både så om efteråret og om foråret. Hvornår du sår dem, har indflydelse på, hvor hurtigt du vil se dem vokse.

Hvor mange blomsterfrø per m2?

For at gøre det let for dig, kan du ved alle vores blomsterfrø finde informationer om, hvor mange kvadratmeter den enkelte pose frø rækker til og/eller hvor mange frø, der er i posen.

Hvorfor er der ekstra fyld i poserne med blomsterfrø?

Vi har valgt at komme ekstra fyld i nogle af poserne med blomsterfrø, fordi nogle af frøene er så små og lette, at det er svært at fordele dem godt nok i forbindelse med såning.

Vi har før brugt noget, der hedder Vermiculit, men nu vil det oftest være majsgranulat og lignende, organisk fyld, der er kommet i poserne.

Poserne med frø vil fortsat indeholde den samme mængde frø, som angivet.

Hvis du vil læse mere om formålet med ekstra fyld i frøposerne, så kan du følge dette link >>