Hæg - Prunus padus

Hvad er hæg

Hæg, Prunus padus, er et løvfældende træ eller en stor flerstammet busk i kirsebærslægten. I haven bliver den typisk 4 til 8 meter høj med en bred, afrundet krone, og på gode voksesteder kan den med tiden blive endnu større. Den er hjemmehørende i Danmark og vokser vildt i skovbryn, langs vandløb og på fugtig bund, og netop derfor er den så nem at have med at gøre i en dansk have. Vil du se den sammen med resten af vores træer, kan du gå tilbage til vores oversigt over prydtræer.

Derfor kaldes hæg også majtræ

Blomstringen kommer i maj, og den er så markant, at hæg i planteskolesproget også går under navnet majtræ. Blomsterne sidder i lange, hængende klaser og kommer samtidig med, at bladene folder sig ud. Duften er sød og bærer et godt stykke i stille vejr, og det er den, der gør, at mange husker et bestemt hægtræ fra deres barndom. Blomstringen varer typisk et par uger, og præcis hvornår den falder, afhænger af foråret. Efter en kold, sen vinter kan den rykke ind i juni, og ude ved kysten er den ofte lidt senere end inde i landet.

Bær, fugle og biodiversitet

Efter blomstringen sætter hæg små, ærtestore bær, der modner fra rødt til blanksort hen på sommeren. De er meget bitre og er ikke et spisebær, som du plukker og spiser af hånden. Traditionelt er de blevet brugt til snaps og gelé, hvor bitterheden er en del af smagen. Kerner, blade og bark i kirsebærslægten indeholder stoffer, der kan danne blåsyre, så bærrene skal ikke spises rå i mængde, og du skal ikke lade mindre børn gå og forsyne sig.

Fuglene har ingen af de betænkeligheder. Hæg er et af de træer, der trækker mest liv til haven, og bærrene plejer at være væk i løbet af sensommeren. Sammen med blomstringen, der er værdifuld for bier og andre bestøvere tidligt på sæsonen, gør det hæg til et oplagt valg, hvis du gerne vil have mere natur i haven. Vil du bygge videre på det, er røn, tjørn og hyld gode makkere, fordi de bærer på forskellige tidspunkter.

Størrelserne vi fører

Vi fører arten Prunus padus i to størrelser, begge leveret i 7,5 liters potte i A-kvalitet og dansk produceret. Den ene er 100 til 125 cm, den anden er 125 til 150 cm. Forskellen er alene, hvor langt planten er i sin udvikling, når du får den. Begge bliver det samme træ med tiden.

Gartnerens anbefaling. Skal træet stå frit på plænen eller i et bed, hvor du gerne vil se noget med det samme, så tag den største. Skal den ind i et naturhegn eller en gruppe, hvor der alligevel skal plantes flere, er den mindste billigere pr. plante og indhenter hurtigt forspringet. Er du i tvivl, så ring eller skriv til os og fortæl om pladsen, så hjælper vi dig videre.

Hæg i haven

Hæg egner sig bedst til den have, hvor der er plads. Den bliver et rigtigt træ, og den bliver bred, så den skal ikke plantes tæt op ad huset eller ind i et smalt bed. Til gengæld er den svær at slå i naturhegn, læhegn og i den bagerste, vildere del af haven, hvor den må få lov at brede sig og gøre gavn. Under en etableret hæg er der god plads til bunddække, som giver et roligt og færdigt udtryk og hjælper med at holde på fugten.

Har du en mindre have og alligevel vil have Prunus i blomst, er prydkirsebær og blodblomme de nærmeste alternativer, fordi de holder sig i en mere overskuelig størrelse.

Jord, lys og plantning

Hæg vil helst stå fugtigt og muldrigt. Den er en af de få, der faktisk trives på den lidt tunge, fugtige jord, hvor mange andre havetræer får det svært, og den klarer sig i både sol og halvskygge. Fuld sol giver den kraftigste blomstring. Den bryder sig ikke om at stå udtørret i lang tid, og på meget let sandjord skal du regne med at vande mere i tørre somre.

Planter i potte kan sættes i jorden det meste af året, når jorden er frostfri. Grav hullet dobbelt så bredt som potten, løsn bunden, sæt planten i samme dybde som i potten, fyld til og vand grundigt. De første to sæsoner er vanding vigtigere end alt andet, for træet skal bruge kræfterne på at danne rødder. En støttepæl er en god idé på åbne, blæsende steder.

Vær opmærksom på, at hæg kan danne rodskud, især hvis rødderne bliver forstyrret af gravearbejde. Giv den plads, og undgå at grave tæt ved stammen.

Beskæring og pasning

Hæg kræver ikke meget. Den har en smuk naturlig vækstform og bliver flottest, hvis du stort set lader den være. Fjern døde, beskadigede eller krydsende grene, og vil du hæve kronen, så du kan gå og plante under træet, gør du det i etaper over nogle år. Beskær i sensommeren og aldrig i frost, så snittene heler pænt. Fremgangsmåden finder du i vores guide til grundlæggende beskæring.

Spindemøl på hæg

Det er værd at kende på forhånd. Hægspindemøllens larver kan i maj og juni spinde et hægtræ helt ind i hvidt spind og æde alle bladene, så det ligner et spøgelsestræ. Det ser dramatisk ud, men træet dør ikke af det. Sunde træer sætter nye blade i løbet af sommeren og står grønne igen. Angrebene kommer typisk kun et enkelt år ad gangen, og gentagne angreb hæmmer tilvæksten uden at slå træet ihjel. Ser du de første små larver i spindet, kan du klippe de angrebne grene af, mens angrebet er lille. Det er stort set det eneste, du kan gøre, og for de fleste haveejere er det bedste råd at lade naturen om det.

Ofte stillede spørgsmål om hæg

Hvornår blomstrer hæg

I maj, og efter et koldt forår kan blomstringen strække sig ind i juni. Blomsterne kommer i lange, hængende hvide klaser samtidig med, at bladene folder sig ud, og blomstringen varer typisk et par uger. Ude ved kysten er den ofte lidt senere end inde i landet.

Hvor stor bliver en hæg

I haven typisk 4 til 8 meter høj med en bred, afrundet krone. På fugtig, næringsrig bund kan den med tiden blive større, og den optræder både som træ og som stor flerstammet busk. Regn med, at den også fylder i bredden.

Kan man spise bær fra hæg

Ikke som spisebær. Bærrene er meget bitre, og traditionelt er de blevet brugt til snaps og gelé. Kerner, blade og bark i kirsebærslægten indeholder stoffer, der kan danne blåsyre, så spis dem ikke rå i mængde, og lad ikke mindre børn forsyne sig i træet.

Er hæg det samme som glansbladet hæg

Nej, og det er en vigtig forskel. Glansbladet hæg er Prunus serotina, en nordamerikansk art, som er invasiv i Danmark og bliver bekæmpet. Det samme gælder virginsk hæg, Prunus virginiana. Almindelig hæg, Prunus padus, er hjemmehørende i Danmark og hører naturligt til i vores natur. Det er den, vi sælger.

Hvorfor er mit hægtræ dækket af hvidt spind

Det er hægspindemøl, og den kommer typisk i maj og juni. Larverne kan spinde hele træet ind og æde bladene, men træet dør ikke. Det sætter nye blade i løbet af sommeren. Ser du de første larver i spind, kan du klippe de angrebne grene af, mens angrebet er lille.

Kan hæg bruges som hæk

Ikke som en klippet hæk. Hæg er for stor og for åben i væksten til det. Til gengæld er den god i et naturhegn eller et læhegn sammen med andre hjemmehørende buske og træer, hvor den må vokse frit og bidrage med blomstring og bær.

Hvilken jord vil hæg have

Fugtig, muldrig jord er det bedste. Hæg er en af de få, der trives på lidt tung og fugtig bund, hvor mange andre havetræer får det svært. Den klarer sig i både sol og halvskygge, men fuld sol giver den kraftigste blomstring. På meget let sandjord skal du vande mere i tørre perioder.

Er hæg hårdfør i Danmark

Ja. Hæg er hjemmehørende her og klarer en dansk vinter uden problemer, også i den nordlige del af landet. Vores planter er dansk produceret og er vokset op under de samme forhold, de skal stå i hos dig.