Søjle frugttræer
Af Stig Pedersen (opdateret )Elegance med espalierede frugttræer og søjleæbletræer
Blomstrende frugttræer eller en trækrone tung af lækker frugt, er skønt at have i haven. Mange har almindelige blommetræer, æbletræer eller pæretræer i haven, hvor kronerne breder sig og skaber skygge. Der findes også andre helt særlige måder at anvende sine frugttræer på. Espaliering er en gammel dyrkningsmetode, der samtidig er fantastisk flot. Ved espaliering former du frugttræerne vækst op ad en støttende konstruktion, og skaber et næsten skulpturelt udtryk fuld af frugt. Du kan også vælge at plante søjletræer, der i sig sig er meget dekorative og elegante at se på.
Flot indretning og god frugtbæring med espalierede frugttræer
I foråret, når jorden er frostfri, vil du kunne begynde at plante frugttræer i din have. Espalierede æbletræer er dekorative, og kan anvendes på mange forskellige måder. Tillige kan du forvente en god høst. Dit æbleespalier kan bruges som baggrund for pryd- eller nyttehaven, skabe liv på murværk og plankeværk, eller bruges som rumdelere i haven. Flere æble- og pæresorter fungerer rigtig godt på espalier.
Forskellige former for espaliering
Det bedste er, at placere sit espalier syd, sydøst eller sydvest-vendt. Gerne i læ. Et espalieret æbletræ behøver en konstruktion, som grenene kan bindes til. Du kan f.eks. anvende uform, palmette, vifteform, kandelaberform eller den metode man kalder ‘belgisk hæk’. En gang årligt beskærer du dit espalierede æble- eller pære-træ, for at regulere træets vækst og form.
Espalierede frugttræer som hæk
Du kan også sætte en række af espalierede æbletræer, i stedet for at plante hæk. Det er forholdsvist nemt, og samtidig en køn løsning, der afgrænser haven. Du kan også bruge fritstående espalier til at danne lækroge og opholdspladser i haven med.
Med flere sorter får du en udvidet høstperiode
Er din have lille, er et espalieret æbletræ også en god mulighed for at udnytte pladsen optimalt, og samtidig kunne høste friske æbler fra egen have. Vælger du forskellige sorter af æbler og pærer, vil du kunne nyde de forskellige smagsvariationer og udnytte at kunne høste frugterne over en længere periode. En kombinationsmulighed, der giver en lang høstperiode og et udvalg af spændende sorter, kunne være James Grieve, Fredrik, Bodil Neergård og Cox Orange. ‘James Grieve’ modner tidligt, og bærer sunde og saftige tidlige æbler. ‘Fredrik’ fortsætter med krydrede og aromatiske frugter, kort tid efter, og afløses af sorten ‘Bodil Neergård’, der sætter velsmagende, gulgrønne spiseæbler. Æblesæsonen afsluttes så med ‘Cox Orange’, der har en fantastisk god smag, og egner sig godt til opbevaring. Du kan se alle de mange gode sorter til espaliering her. De kan også give et godt overblik at se nærmere på modnings-oversigten for æbler, inden man vælger sine favorit-sorter til have.
Særlige sorter af elegante søjle-æbletræer i haven
Søjle-æbletræernes overdådige blomsterflor og let tilgængelige frugthøst, gør æble-søjletræer er til glæde for hele familien. Æbletræer er generelt efterspurgte i danske haver, fordi de skaber en dejlig stemning. Ønsker du et smalt æbletræ, er et søjletræ det helt rigtige valg. Der findes flere særligt gode sorter af æble-søjletræer. Du kan f..eks. sætte sorterne ‘Kong Skjold’, der bærer smukke rødstribede sene æbler, ‘Freja’ der sætter sprøde, røde æbler midt på sæsonen eller ‘Greencats’, hvorfra du vil kunne høste søde, grønne tidlige spiseæbler, der af smag minder om sorten ‘Granny Smith’. Her kan du se hele udvalget af gode sorter af søjleæbletræer.
Æbletræer, der ikke kræver meget plads
Æble søjle-træer er slanke, meget dekorative og ideelle til udplantning i den lille have, eller i krukker og kummer på terrasse eller altan. De kan også bruges som smukke 'standere' ved et indgangsparti. Du kan også plante en lille yndefuld allé, eller anvende søjle-træerne som en let opdeling af havens rum. Du kan se de gode sorter af søjle-æbetræer her.
Beskæring og bestøvning af æble-søjletræer
Et søjleæbletræ består af få hovedstammer og korte sidegrene. Beskæring af søjletræer er let. Du klipper sideskud af ca. 5 cm fra hovedstammen. Fremmedbestøvning er nødvendigt, og det er derfor en fordel at have, eller plante, flere æbletræer i sin have. Er pladsen ikke egnet til flere æbletræer, kan man løse bestøvningen ved at sætte en gren fra et andet blomstrende æbletræ i en vase nær søjleæbletræet.
Det særlige ved Æble-søjletræer
Søjleæbletræer bærer frugt ved sporer på stammen, og kaldes derfor også af og til for rosenkåls-træer. Fordi rosenkål på stok kan minde om søjle-æbletræets stamme, når det bærer frugt.
Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev