Hasselbuske giver liv haven

Glæden ved hassel

Hasselbuske af forskellige sorter i haven, er en fryd for øjet, såvel som for ganen. Hasselbuskene hører hjemme i den danske natur, og de næringsrige og velsmagende nødder er en delikatesse, der har været til glæde og gavn for rigtig mange familier i århundreder. Haslens frugter kan nydes friskplukkede fra busken, eller gemmes til vinter.  Der er rigtig mange muligheder for gode og sjove oplevelser, hvis du har plantet hassel i haven.

Næringsrige frugter

Hasselnødder er en rigtig god kilde til næring. Der er meget rige på protein og smager skønt. Der er rigtig mange anvendelsesmuligheder med hasselnødder. Bare tænk på honningglaserede nødder, krydder-ristede nødder, musli eller muffins med nødder, salater eller brød med nødder, og meget mere. Du kan også prøve noget helt anderledes. F.eks. hasselnøddemælk eller snaps på hassel.

Liv i haven med hassel

Har du en hasselbusk eller flere i din have, har du garanteret også et rigt dyreliv og mange fugle og insekter. Både flagspætter, egern og mange andre dyr og insekter, vil med garanti besøge din have, hvis du vælger at sætte hasler. Mange børn er også glade for, at lege og klatre i haslens grene. Især sorten ‘Tyrkisk hassel’ er velegnet som klatretræ i haven. Du kan uden problemer skære grene af hasselbusken, og f.eks. bruge dem til, at lave fiskestænger og snobrødspinde af, eller flitsbuer. Hasselbuske skyder hurtigt igen, og tager ikke skade af, at du tager nogle grene af og til.

Dekorative hasselbuske

Hasselbuske er smukke, bærende buske, med ret store, spredte blade i en skøn grøn eller rød mosaik, i årets varme måneder. Bladene har en flot savtakket rand og er fint fordelt. På unge hasselbuske er barken frisk og grøn. Ældre Hasselbuske får glat, brun bark. I maj måned springer Hasselbuskenes løv ud. Helt frem til oktober måned bærer hasselbusken sit nydelige løv. Du kan sætte hasler som fritstående buske, hegn, allé eller ligefrem i adskillige rækker, alt efter hvad dine ønsker er, og hvad pladsen i din have giver dig mulighed for.

Hasseltræ eller hasselbusk?

Hassel er botanisk set en busk, men den bliver også tit omtalt som et hasseltræ. Der findes en sort af hasler, der af udseende ligner træer, nemlig sorten ‘Tyrkisk Hassel’.

Der  bliver faktisk også produceret andre typer af hasler som træer, men vi ser dem bare sjældent. Træhasler er enstammede og særligt udviklede, fordi de egner sig godt til maskinel høst. Hassel-træerne er dannet ved podning på stamme, og kan fås i forskellige størrelser, fra 20 cm stamme og op til 170 cm stamme.

Hvornår bærer hasselbuske frugt?

De tidlige sorter af hassel bærer modne nødder fra september til oktober måned. Sene sorter bærer hasselnødder fra og med oktober måned og frem til december. Hver sort har sine særlige egenskaber, og du kan vælge din helt egen favorit, eller sammensætte et nøddehegn med forskellige sorter, der modner på forskellige tidspunkter. På den måde får du fuldt udbytte af hassel-sæsonen, og en smuk vekselvirkning mellem sorterne. Du kan også vælge, at købe en duo-hassel, der består af to forskellige hassel-sorter i samme potte, der indbyrdes kan bestøve hinanden.

Hvordan opbevarer man hasselnødder

Tørring er en velkendt metode, når du ønsker at opbevare dine hasselnødder. Udbredt tørring i 5-7 dage er det bedste. Når du har tørret din hasselnødder, så de har opnået den rette tørhed, hvor de ikke er blevet for udtørrede, men har fået en mere fyldig smag, kan du hænge dem op i et et net, en tynd nylon-strømpe eller lægge dem i en kurv. Derefter kan du opbevare dine hasselnødder et køligt sted, som f.eks. et bryggers, gæsteværelse eller lignende. Det er vigtigt, at undgå, at der er for høj en temperatur, i det rum, hvor du opbevarer dine hasselnødder. Ellers kan kernerne blive indskrumpede og kedelige i smagen.

Frysning af hasselnøddekerner eller hele nødder er også en mulighed for opbevaring af efterårets høst. Konsistensen på nøddekernerne kan dog godt ændre sig en smule, og de vil efter frysning ikke være så velegnede som frisk snack, men fint fungere som ingrediens i bagværk eller anden madlavning.

Bestøvning af hasselbuske og hasseltræer

Det er godt at være opmærksom på, at Hasselbuske ikke er selvbestøvende, selvom de både har ganske små røde hunblomster og han-rakler. Der skal derfor flere hasselbuske til, for at bestøvning kan finde sted, og du kan høste lækre nødder. Det bedste er, at have minimum to, og gerne tre sorter af hassel i nærheden af hinanden.

Placering af hasselbuske og hasseltræer

Det er bedst, at placere hasselbuske og hasseltræer med minimum 2 meters mellemrum, gerne mere. På den måde giver du  dine hasler tilstrækkeligt plads til at vokse. Det kan være en god ide, at blande forskellige sorter af hasselbuske og hasseltræer, der kan bestøve hinanden indbyrdes. Hasler har gavn af at blive sat i let og næringsrig jord, der ikke er for tør. Vælger du, at plante hasselbuske og hasseltræer, hvor jorden er næringsfattig, vil dine hasler ikke trives så godt.

En plads i sol eller halvskygge vil passe dine hasselbuske eller hasseltræ glimrende. Ønsker du, at sætte hassel som læhegn, vil det være godt, at sætte en blanding af skovhassel og storfrugtede hasselbuske. Skovhassel fungerer rigtig godt som bestøver, men giver mindre frugter, end de almindelige hasselbuske.

Plantning af hassel

Når du planter hassel, skal du sørge for god og næringsrig jord, og en fornuftig tilføring af vand . Du kan sætte dine nye nøddebuske med en afstand på mellem 2 og 4 meter mellem hver plante. Planter man flere rækker af hasselbuske, skal afstanden mellem rækkerne være mellem 4 og 6 meter for, at opnå det bedst mulige resultat og et godt høstudbytte. Imellem de nye rækker af hasler kan man de første år, evt. sætte jordbærplanter eller lave køkkenhave med grønsager, som mellemplantning.

Det er værd, at gøre sig umage med ikke, at plante for dybt. Det bedste er, at sætte haslerne sådan, at rodhalsen er synlig. Planter du dine hasler for dybt, kan det ske, at der kommer råd i stammens bark. Det vil svække haslen, der derefter kan sygne hen og dø.

Når du har sat dine nye hassel-planter, er det vigtigt at du vander grundigt, så træet kan etablere og udvikle sig. Jorden skal være helt mættet ved rodnettet.

Herefter skal du sørge for, at luge ukrudt omkring hasselbuskens stamme. Man kan vælge, at afdække området omkring haslens stamme med et tykt lag barkflis, for at mindske ukrudtets vækst og samtidig forhindre udtørring.  Når træet er etableret, kan det anbefales, at du sætter anemoner, skovmærke eller bregner mellem dine hasler.

Årlig foryngelseskur for hasselbuske

Årlig beskæring af hasler fungerer som en slags pleje eller foryngelseskur for hasselbusken. Samtidig kan en korrekt beskæring betyde, at din bærer mere frugt.

Det bedste tidspunkt, at beskære hasler på, er lige før de springer ud i februar eller marts måned, og igen i august. For at opnå det bedste resultat, skal du i foråret beskære dine hasler således, at der fra basis af busken blot vokser mellem 5 og 8 hovedgrene. Ved at skære dine hasler tilbage, hjælper du træet til at danne flere små røde hunblomster, idet du skaber luft og lys i kronen.

Udtynding af hassel

Sidst på sommeren kan du tynde ud i hasseltræet ved at fjerne de mindste af de nye skud, dvs. dem under en halv meter.

Beskæring af hasselbuske

Forskellige sorter af Hassel udvikler sig ikke ens. Du kan derfor finde hasselbuske, der bliver mellem 5 og 8 meter i højde og 2 og 3 meter i bredde.  En stamme på en hasselbusk, kan opnå en diameter på helt op til 25 cm. Du kan sagtens beskære dine hasselbuske, for at forme dem som du ønsker, og holde højden nede. Det optimale, hvis du vil have let ved at plukke nødderne, uden at skulle bruge en stige, er at holde haslens højde på 2-3 meter.

Du kan med fordel skæredine hasler helt ned hvert 10. eller 20. år. Hasselbuskene afkortes da helt ned til 30 cm over jordoverfladen. De bløder ikke, som f.eks valnød gør.  

Bestøvning af hassel

De sorter af hassel der forhandles i de danske planteskoler, kan stort set alle sammen fungere som bestøvere for hinanden. Så blot du sørger for, at der i din have eller nabohave er andre hasselbuske, gerne af varierende sorter, er mulighederne for, at en god bestøvning finder sted, ganske gode. Du kan derefter glæde dig til en udbytterig høst.

Hvornår modner hasselnødderne?

Du kan let se på hasselnødderne, om de er modne. De skifter nemlig farve fra lysegrøn til lysebrun. Hasselnødderne sidder placeret i grønne haser på busken. Når de først begynder at løsne sig i hasen og du kan dreje dem let, inden de falder ned i sensommeren og efteråret, kan du samle dem, spise dem eller gemme dem.

Om efteråret, når bladene er faldet af hasselbuskene, kan du glæde dig over, at de affaldne blades gavnlige virkning på jorden.

Nøddesnudebiller

“Hvem har spist mine nødder”, tænker du måske, når du i den smukke sensommer har samlet dig en håndfuld skønne, friske hasselnødder og knækket den første, som viser sig, at være tom. Svaret er muligvis, at der har været en Nøddesnudebille på spil. Nøddesnudebillen benytter sig af de umodne nødder til, at placere sin æg i, omkring juni måned. Hele sommeren nyder de små larver livet inde i nøden, mens de spiser løs af nødens kerne. I september måned er der blot en skal tilbage, og de små nye nøddesnudebiller gnaver et hul, og kravler ud i verden. Vil du gerne undgå, at få besøg af nøddesnudebiller, er der flere løsningsmuligheder. Har du høns, der går omkring dine hasler, har du sikkert ikke mange tomme nøddeskaller i haserne på din hassel-nøddebusk. Hønsene spiser nemlig billerne, inden de når op til buskens frugter. Du kan også sætte fluepapir omkring stammerne i foråret, og på den måde fange billerne, inden de når de umodne hassel-kerner. Endelig kan du forsøge, at forebygge nye angreb fra de snedige nøddesnudebiller, ved at lægge et lag plastik rundt om din hasselbusk eller dit hasseltræ i efteråret, hvorpå du kan indsamle de nedfaldne små udklækkede nøddesnudebiller.

Hasselbuskenes oprindelse og udbredelse

Der er 15 hassel-arter, der gror frit i naturen i europæiske og asiatiske områder. Europa, Kina, Australien og USA er i dag naturlige udbredelsesområder for hasseltræer og hasselbuske. Hasler hører til i birke-familien. Hasselbuskenes videnskabelige navn er Corylus. De vokser vildt i naturen i mange egne med tempereret klima. Du kan finde hassel der vokser vildt i krat eller underskov.

Hasselbuskenes Danmarkshistorie

Mindst 10.000 års historie har hasselbuskene i Danmark.  Selve betegnelsen ‘Hasl’ er af oldnordisk oprindelse. Der er flere spor efter hasler i danske stedbetegnelser.  Bare tænk på steder som Hasselø, Hasle og Hesselager. I efterladenskaber fra stenaldermennesker er fundet dele af hasselnødder. Så det med, at samle, nyde eller gemme nødder fra hasselbuske, er ikke helt nyt.

Storfrugtet Hassel

Det botaniske navn for storfrugtet hassel er Corylus maxima. Disse hasler giver de største frugter, og er velegnede til havebrug. Der findes mange sorter af storfrugtet hassel. Herunder kan du læse mere om sorterne ‘Lamberts Filbert’, ‘Halleske kæmpe’ og ‘Zellernød’.

Lamberts Filbert

Hasselnødde-sorten ‘Lamberts Filbert’ er meget udbredt i Europa. Denne sort menes, at have sin oprindelse i Frankrig. Nødder fra sorten Lamberts Filbert er kendetegnet ved, at de omsluttes helt af en rørformet has, der ikke falder af efter nødderne er høstet. Ofte er det nødder af denne sort, der markedsføres kommercielt som friske nødder i handlen i Skandinavien.

Frugterne fra sorten Lamberts Filbert, består af fyldige kerner, som er forholdsvis fri for fibre.  Denne sort er opretvoksende, rigtbærende, hårdfør og sund, og derfor i høj grad værd, at dyrke i haven.

Halleske kæmpe

Denne sort giver flotte, kegleformede, store nødder, der kun sjældent bliver angrebet af orm.

Den Halleske Kæmpe er en særdeles nydelig hassel.  Højdemæssigt kan den blive op til 5-6 meter, og i bredden vil den komme til at fylde 2-3 meter.

Først på året, i februar-marts måned, blomstrer den Halleske Kæmpe. I efteråret, fra oktober til december, vil du kunne høste nødder fra denne sort af hassel.

Zellernød og Rød Zellernød

Ligesom ‘Halleske Kæmpe’ er ‘Zellernød’ også en sort af storfrugtet Hassel. Denne type hassel giver store, lidt aflange nødder. Nødderne sidder i en ret kort hase.

Af konsistens er denne nødde-sorts kerner faste og meget velsmagende.

Zellernødder bærer frugt fra september til november måned, og du vil kunne forvente et glimrende udbytte af denne dejligt rigtbærende hasselnødde-sort.

Der findes også en rød sort af Zellernød. Denne art af hasselbuske har en kraftigt vækst og prydes af de smukkeste purpurfarvede blade.  Om efteråret skifter bladenes kulør til smukke høst-nuancer i bronze og orange farvetoner. Frugterne fra ‘Rød Zellernød’ kendes på de meget flotte røde haser omkring nødden.

Både den almindelige og den røde sort af Zellernød er rigtbærende hasselbuske, der trives bedst i enten sol eller halvskygge. Zellernød kan opnå en højde på op til  4 meter, samt en bredde på ca. 2 meter. Disse sorter af hasler egner sig både til, at danne et hegn med, eller som solitærbusk.

Andre typer af Hassel

Udover de hassel-sorter, vi kender som storfrugtet hassel, findes der også andre hasselbuske og træer. F.eks ‘Skovhassel’, der giver lidt mindre frugter, og findes vildtvoksende i naturen i Danmark, og ‘Tyrkisk Hassel,’ som er et prydtræ, der giver små fine frugter i meget dekorative haser. Du kan læse mere om både skovhassel og tyrkisk hassel herunder.

Skovhassel

Det botaniske navn for skovhassel er Corylus avellana.  Denne hasselsort er mangestammet og kan opnå en højde på mellem 3 og 5 meter. Hasselbuske findes vildtvoksende i naturen i både Asien og Europa. Denne type af hasselbuske kan minde noget om et træ, fordi den udvikler en nydelig og meget bred, skærmformet krone.

Den unge skovhassels bark har en lidt grålig lys brun nuance. Senere skifter den farve til mørk brun med lysere korkporer. Skovhaslens bladvækst kendes på den afrundede, omvendt ægformede og tilspidsede facon. Bladene er grønne og dunede.

Skovhassel findes jævnt udbredt i Europa, hvor jorden er fugtig og næringsrig. Ofte finder du denne hassel-art i skovbryn, krat og underskov i blandingsskove. Skovhaslen tåler både en solrig placering, og en plads i halvskygge, f.eks. som undervækst i skov.

Skovhassel kan også fint fungere som læhegn. Denne type hasler kan blive op 100 år gamle.

Tyrkisk hassel

Det danske navn ‘Tyrkisk hassel’ er lidt misvisende i forhold til, hvor denne art af hassel stammer fra oprindeligt. Vildtvoksende i naturen findes de tyrkiske hasler syd for Sortehavet og langs Det kaspiske Hav, samt op til Afghanistan. Naturlige voksesteder for ‘Tyrkisk hassel’ er i blandede og lyse løvskove, hvor jorden typisk er kalkholdig sandholdig, blandet lerjord. Dog kan Tyrkisk hassel også fint trives i andre typer af jord, så længe der ikke er for fugtigt.

Tyrkisk hassel er et smukt forgrenet, regelmæssig og elegant kegleformet frugttræ, der egner sig formidabelt som klatretræ. Tyrkisk hassel bliver henved 20 meter i højden i det danske klima, og vil være særdeles velegnet som solitærtræ, parktræ i grupper eller allétræ i en have med god plads.

Frugterne af denne type hassel, er forholdsvis små, men yderst velsmagende. Hasselnødderne er samlet i dekorative, tætte klaser, og ligner nærmest små pindsvin.

En hassel af denne sort, kan du nyde resten af dine dage. I Tyrkiet vokser træer af denne sort, der er adskillige århundreder gamle. I Danmark kan du finde gamle eksemplarer af tyrkisk hassel i blandt andet Forstbotanisk Have i Århus, på Vestre Kirkegård i København og  i Horsens, hvor du kan nyde synet af et over 100 år gammelt tyrkisk hassel-træ.