PlanteCenter Fyns logo

Almindelige æbletræer

Æbletræer er efterspurgte i danske haver, fordi de giver en lækker høst, og skaber en dejlig stemning. Det er en god ide at overveje, hvilken type æbletræ, der vil passe bedst ind i netop din have. Her er det af betydning, hvor meget plads du har, og hvilke forventninger du har til, hvor stor en rolle dit æbletræ skal spille i haven. Ønsker du et mellemstort æbletræ, er et standard-træ det helt rigtige valg.

Produkter

Så stort bliver et standard æbletræ

Standard-æbletræet er, som navnet antyder, velegnet til almindelige haver af almindelig standard størrelse. Standard-træer bliver gennemsnitligt 3-5 meter høje, og de kan med let beskæring, nemt holdes nede på 2-3 meter. Dermed får du et middelstort træ, hvor æblerne er lette at plukke og nyde.

Vores standard æbletræ er podet på grundstammen MM106 den mest almindeligt anvendte. Det er det træ, der passer i de fleste haver. Det giver et middel-højt træ, der bærer godt med æbler. Æbletræer podet på MM106 får dybe rødder, og det gør, at træet klarer sig godt.

Sorter af standard æbletræer

Inden for Standard-æbletræer er der mange variationer og valgmuligheder, hvad sorter angår. Du kan læse nærmere om det enkelte sorter, og lade dig inspirere til til at vælge, hvilket standard-æbletræ, der vil passe allerbedst i din have. Du kan f.eks. kigge nærmere på sorten ‘Transperante Blanche’, der bærer lysegrønne æbler allerede i starten af august måned, eller sorten ‘Guldborg’, der i september giver middelstore, kegleformede æbler med røde og gule striber. 


Ønsker du i stedet et mindre træ, så prøv vores Æble Dværgtræer. Der er flere forskellige sorter at vælge imellem. Et æbletræ på dværgstamme bliver ca. 2-2,5 meter højt.