Ribes Rubrum ‘Stanza’ - smukke, højrøde sommerribs
Ribes Rubrum ‘Stanza’ er en sort af ribsbuske, der egner sig rigtig godt i det danske klima. Du kan sætte ‘Stanza’ som fritstående busk i frugthaven eller placere flere ribsbuske i forbindelse med hinanden. Du kan let danne et frodigt hegn af ribs-planter ved at sætte dem med en afstand på en meter mellem hver.
En ribsbusk af sorten Ribes Rubrum ‘Stanza’ bliver omkring 1,3 meter høj og omtrent lige så bred. Stanza-ribs er meget let dyrkelige, og de trives i jord, der er hummus-rig.
Der er mange muligheder med ribs i haven. Du kan f.eks. lave en traditionel rødgrød, eller en flot farvet og velsmagende ribsgelé, af dine hjemmedyrkede ribs. Hjemmelavet ribssaft smager skønt en sommerdag på terrassen. Rysteribs som friskt og sødt mellemmåltid eller tilbehør en sommerdag, vil mange også finde delikat. Ribs er flotte som dekoration på kagebordet eller osteanretningen. Har du mange, og det får du sandsynligvis, så er Stanza-ribs fint fryseegnede.