Efterårslyng - Calluna
Ønsker du en blomstrende have i efteråret, så er efterårslyng det helt perfekte valg. Bland flere forskellige sorter af forårs- og efterårslyng og få et surbundsbed med masser af farver året rundt.
Efterårslyng er smukke, hårdføre og stedsegrønne planter, der tilfører farve til din have, også på de tider af året, hvor haven ellers falmer og bliver lidt trist at se på. Desuden har de forskellige lyngplanter også forskellige løvfarver, hvilket betyder, at du kan bruge de grønne nuancer til at skabe liv i din dejlige have året rundt. Lyng har en helt særlig aroma, der er mild, krydret og behagelig.
Lyng er også velegnede i veldrænede krukker og plantekasser.
Produkter
Lyng kan bruges som bunddække i surbundsbedet, eller de kan bruges som hovedaktør i et bed, hvor du tilfører andre surbundsplanter for at skabe kontraster.
Efterårslyng er en plante med kompakt vækst, der har brug for masser af luft, både ovenfor og nede i jorden. Derfor anbefaler vi, at du planter dine efterårslyng i god, grov spagnum, helst placeret i fuld sol. For at give efterårslyngen tilstrækkeligt med luft, skal de ikke placeres i alt for tæt og skyggefuld beplantning, og du bør jævnligt fjerne nedfaldne, visne blade fra lyngen. Dette er for at undgå svampesygdomme og råd.
Brug gerne bregner, græsser og lave bærbuske for at skabe liv og variation i dit surbundsbed.
Som du nok har opdaget, så skal du plante dine efterårslyng i grov spagnum. Hvis du gerne vil drøje lidt på spagnummen, kan du blande sand, eller endnu bedre grannåle i. Dette er dog ikke nødvendigt, og du kan sagtens nøjes med spagnum. Lyng trives godt i næringsfattig jord, og der er derfor kun behov for en minimal mængde gødskning, eller slet ingen. Brug aldrig kunstgødning, men brug organisk gødning såsom Surbundsjord højst 1-2 gange årligt.
Hvad kan jeg plante sammen med lyng?
Du kan plante alle slags surbundsplanter sammen med lyng. Brug for eksempel Storfrugtet Blåbær, lave bærbuske eller bregner sammen med dine lyngplanter.
Er lyng flerårige?
Lyng er flerårige planter, du kan have glæde af i rigtig mange år, hvis du sørger for at plante dem i spagnum. Det er især jorden, der bestemmer, hvor stor succes du vil få med dine lyngplanter.
Det betyder også, at lyng er vinterhårdføre og ovenikøbet stedsegrønne, så du har glæde af dine lyngplanter året rundt i rigtig mange år.
Hvornår skal efterårslyng klippes?
Vi anbefaler, at du klipper dine efterårslyng, når de er afblomstret. Dette gælder også for forårslyng. Dette gør, at lyngen ikke bliver for tynd og ranglet. Du kan vælge at bruge det afklippede lyng som gødning. Findel det eventuelt og spred det ud omkring planterne, hvor det langsomt vil afgive den mængde næring, der er behov for.
Hvordan skal efterårslyng beskæres?
Efterårslyng kan beskæres kraftigt, men du bør ikke klippe dem helt ned til stammen. Lad små kviste med blade være tilbage, som planten kan skyde fra.
Hvor ofte skal efterårslyng vandes?
Den første måneds tid vil det være godt at vande de nyplantede efterårslyng, til rødderne får fat i jorden. Derefter vil det sjældent være nødvendigt at vande lyngplanter.