Bærbuske til surbund
Bær fra danske haver er fantastiske, og det er så hyggeligt at nippe til dem på en dejlig sommerdag. Der findes også bærbuske, der skal plantes i surbund, og du kan derfor udnytte dit surbundsbed til at dyrke lækre, saftige bær.
De lave bærbuske gør det rigtig godt som bunddække og fyld i dit surbundsbed, så du kan minimere mængden af ukrudt og havearbejde. Derudover bidrager de lave bærbuske med de smukkeste nuancer af høstfarver i efteråret.
Det er vigtigt, at disse fantastiske bærbuske bliver plantet i surbundsjord, hvis du vil høste og nyde de små, dejlige bær.
Produkter
Du vil få glæde af de lave bærbuske til surbund flere gange om året. I foråret blomstrer de med fine blomster i sarte farver, og i sommer og sensommer månederne får buskene flotte bær, der smager dejligt. I efteråret kan du til gengæld nyde, at bærbuskene får det smukkeste, høstfarvede løv, der lyser en ellers falmende have op. Enkelte af sorterne er stedsegrønne, hvilket vil sige, at bladene forbliver grønne på planten hele året.
Brug de lave bærbuske sammen med eksempelvis Storfrugtet Blåbær, bregner og lyng.
De fleste bær har brug for 2 forskellige sorter i haven for at opnå tilstrækkelig bestøvning. Det vil sige, du har brug for mindst 2 forskellige slags tyttebær i din have, hvis du vil have masser af dejlige bær.
Hvilken jord skal jeg bruge i mit surbundsbed?
I dit surbundsbed skal du bruge løs og luftig jord med en lav pH-værdi, og det opnår du ved at plante dine surbundsplanter i spagnum. Grov spagnum giver masser af plads til, at rødderne får ilt, samtidig med at det holder rigtig godt på vand, så planterne langsomt får den mængde, de har brug for.
Spagnum bruger du således for at tilføre masser af ilt og regulering af vand, men den indeholder ikke rigtigt nogen næring. Så når du planter disse lave bærbuske, kan du med fordel blande surbundsjord i spagnummen. Denne næring ændrer ikke på den lave pH-værdi i jorden, men den tilfører den rette mængde næringsstoffer til planterne, så de kan producere rige mængder dejlige bær.
Hvor dybt skal et surbundsbed være?
Vi anbefaler, at dit surbundsbed er 30-50 centimeter i dybden. Dette kan både være ned i jorden, delvist ned i jorden og lagt ovenpå jorden. Du kan for eksempel afgrænse dit surbundsbed med flotte marksten for at holde på spagnummen.