Morbær, en meget lækker frugt

Morbær – et overset og karakterfuldt træ

Morbærtræet er et ofte overset træ i danske haver, selvom det både har et smukt udtryk og en spændende historie. Træet kan trives i næsten alle jordtyper – også på tørre og mere næringsfattige jorde – hvilket gør det velegnet til mange forskellige haver og voksesteder i Danmark.

Morbær vokser langsomt og bliver typisk omkring 5–7 meter højt herhjemme. Den rolige vækst betyder samtidig, at træet kan blive meget gammelt og udvikle en karakterfuld, krogede stamme og en bred, kuppelformet krone. Under de rette forhold kan et morbærtræ blive flere hundrede år gammelt.

Som løvfældende træ bidrager morbær også med et flot efterårsløv, inden bladene falder, og træet igen springer ud med friske skud i foråret.

Morbær og plantefamilien

På grund af bærrenes form tror mange, at morbær er i familie med hindbær og brombær, men botanisk set tilhører morbær en helt anden plantefamilie. Morbærfamilien rummer en lang række planter, som også tæller kendte arter som figen og brødfrugt.

Der findes omkring 10 forskellige arter af morbær, som overordnet opdeles i tre hovedtyper:

• Sort morbær (Morus nigra), der stammer fra Mellemøsten og er kendt for sine mørke bær

• Hvid morbær (Morus alba), som oprindeligt kommer fra Kina og har stor betydning i silkeproduktionen

• Rød morbær (Morus rubra), der stammer fra Nordamerika og historisk har haft forskellige anvendelser

Fælles for morbærarterne er deres dekorative udtryk og evne til at fungere som markante solitærtræer i haven.

Inspiration til haven

Hvis du interesserer dig for morbærtræets form, størrelse og karakter, kan du også lade dig inspirere af andre træer og planter, der bidrager med struktur, skygge og visuel ro i haven. Mange haveejere kombinerer større træer med prydtræer, prydgræsser og bunddække, som tilsammen skaber helhed og balance i beplantningen.

Hvad er et morbær?

Morbær betegnes som en "falsk frugt". Det betyder ikke, at frugten ikke kan spises, men at den botanisk set ikke er et egentligt bær. Et morbær består i stedet af mange små frugter, der er vokset sammen på én frugtstand. Hver enkelt lille frugt indeholder sit eget frø.

Udseendemæssigt er morbær aflange og kan minde lidt om brombær, men de to frugter er ikke i familie. Smagen beskrives ofte som mild og let krydret med en fin balance mellem sødme og syrlighed.

Morbær indeholder blandt andet C-vitamin og har derfor traditionelt været værdsat som en del af kosten i områder, hvor træet dyrkes.

Hvad er en morbærbusk?

Morbær kan også vokse i en lavere, busklignende form, som passer godt ind i mindre haver. Den kompakte vækst kræver mindre plads og gør bærrene nemmere at nå.

Den lavere højde betyder også, at frugterne ofte er bedre beskyttet mod vind. Selvom planten er mindre, har morbærbusken de samme kendetegn som et større morbærtræ – både i udtryk og smag.

Kan man dyrke morbær i Danmark?

Ja, morbær trives fint under danske forhold. Træet er robust og stiller ikke store krav til jorden, hvilket gør det velegnet til mange typer haver i hele landet. At der findes vilde morbær på blandt andet Samsø og Bornholm, viser tydeligt, at klimaet i Danmark passer godt til morbær.

Morbær blomstrer relativt sent, hvilket er en fordel, da risikoen for nattefrost som regel er ovre. Det betyder, at blomsterne sjældent tager skade af kulde – modsat hvad man nogle gange oplever med for eksempel kirsebær. Morbærtræets blomstring kan derfor også ses som et tegn på, at foråret for alvor er i gang.

Når morbær springer ud, sker det ofte hurtigt og meget ensartet. Træet kan nærmest gå fra vinterdvale til fuldt løv fra den ene dag til den anden, hvilket gør blomstringen til et imponerende syn i haven.

Hvordan skal mit morbærtræ plantes og passes?

Morbær trives bedst på en solrig placering med læ for kraftig vind. Det skyldes både, at træet er lidt følsomt over for kulde, og at de modne frugter let falder af i blæsevejr. Derfor er det en fordel at høste bærrene, så snart de er modne. Det sker typisk i august og september, hvor frugterne skifter fra røde til sorte.

Morbær kræver generelt kun lidt pasning. I de første år kan rødderne med fordel beskyttes mod frost med et lag granris eller lignende omkring stammen. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives særligt godt i fugtbevarende, let kalkholdig jord med god dræning.

Beskæring er sjældent nødvendig, da morbær vokser langsomt. Hvis træet skal reduceres eller formes, bør det ske i august–september, hvor blødningen fra snitfladerne er mindst. Læs vores guide til beskræring her. Morbær egner sig også godt til espalier og kan bruges til at skabe rum og afskærmning i haven.

Morbær kan desuden formeres ved at bøje en lav gren ned til jorden og lade den slå rod over tid.

Hvad kan jeg bruge morbær til?

Morbær er lidt sarte og egner sig bedst til at blive spist med det samme – eller frosset ned til senere. De holder kun kort tid, både i køleskab og på køkkenbordet.

Når det er sagt: morbær er helt fantastiske, og de kan bruges til virkelig meget.

Hvis du kan bruge bærrene lige efter plukning, så prøv dem som smagsgiver og pynt på en lækker lagkage eller en luftig pavlova. De giver en dejlig sødme og ser samtidig virkelig flotte ud. Friske morbær er også skønne som topping på morgenmad, på pandekager – eller i en sprød salat, hvor de giver et lækkert sødt modspil.

Har du ikke mulighed for at bruge dem med det samme, så frys dem ned. Frosne morbær er perfekte i smoothies og syltetøj, og nogle laver også saft, vin eller eddike af de søde, smagfulde bær.

Tørrede morbær kan også bruges i bagværk eller som topping på morgenmaden.

Bladene på morbærtræet er faktisk også spiselige. De kan dampes og bruges i det salte køkken – fx i lasagne eller som “indpakning” om krydret kødfars, lidt ligesom man gør med vinblade.

Og så: prøv morbærsyltetøj! Det er virkelig lækkert på ostemaden, som tilbehør til is – eller præcis som du bedst kan lide dit syltetøj.

Opskrift på morbærsyltetøj

500 g sorte morbær 300 g sukker 1 tsk. rød melatin 1-2 spsk. citronsaft Evt. et skvæt rom eller gin

1. Hæld bærrene i en gryde med sukker
2. Bring langsomt til kogepunktet og lad det koge i 2 minutter
3. Hvis der dannes skum, så fjerner dette med en ske
4. Tag gryden af ​​varme og tilsæt 1 tsk. rød melatin rørt med 1 spsk. sukker. Rør forsigtigt
5. Bring langsomt syltetøjet til kogepunktet og tag gryden af ​​varme
6. Smag til med citronsaft og eventuelt lidt mere sukker
7. Til den mere voksne smag kan du tilsætte et skvæt god rom eller gin
8. Syltetøjet hældes på skoldede glas og lukkes med tætsluttende låg

Velbekomme!