Bunddækkende jordbær, praktisk, fristende og sundt.
Af Stig Pedersen (opdateret )Spiseligt bunddække
Friske og søde, små skovjordbær eller prydjordbær, lige til at nippe af, kan sagtens komme fra bunddække. Jordbær behøver ikke at stå i rækker, for at kunne høstes. Et bunddække af prydjordbærplanter eller skovjordbær er dekorativt, med fine hvide eller lyserøde blomster. Du kan anlægge et bunddække af disse typer af jordbær i det solrige bed, eller hvor der er halvskygge.
Jordbær-slægten
Alle jordbærplanter går under den botaniske betegnelse Fragaria. Fragaria er en slægt af planter med 17 forskellige arter. Jordbærarterne er alle lave stauder, der stort set alle, breder sig, ved at danne udløbere. De jordbærplanter vi typisk sætter i køkkenhaven kaldes Fragaria x ananassa. Mens de små fine skovjordbær går under navnet Fragaria vesca.
Der findes også andre jordbærarter i samme slægt. De mest kendte er listet herunder.
Chilejordbær - Fragaria Chiloensis
Bakkejordbær - Fragaria Viridis
Havejordbær - Fragaria x ananassa
Skovjordbær - Fragaria Vesca
Virginiajordbær - Fragaria Virginiana
Spansk jordbær - Fragaria Moschata
Planter, der står flot sammen med jordbær
Måske overvejer du at anlægge et charmerende og indbydende bed, med et spiseligt bunddække fuld af små sødmefulde skovjordbær. I den forbindelse kan det være, du overvejer, hvilke planter, buske og træer, de søde bær, vil stå godt sammen med. Generelt kan man sige, at både prydjordbær og skovjordbær vil stå fint under kraftige buske og træer, hvor der enten er sol eller halvskygge. Prøv at forestille dig et æbletræ omgivet af et bunddække af skovjordbær, eller et figentræ.
Du kan også bruge skovjordbæær eller prydjordbær som bunddække under din solbærbusk eller andre bærbuske, der trives under samme betingelser. Sommerfuglebuske, lavendler og solsikker står også smukt til et bunddække af Fragaria. Du kan også sætte prydjordbær i dit rosenbed. Roser og jordbær tilhører samme familie.
Hvad er et jordbær?
Alle arter af jordbær er i familie med roser. Men hvad er et jordbær egentlig? Er det en nød eller en frugt? Jordbær, frugterne fra planter i slægten Fragaria, er faktisk uægte frugter. Hvert bær består af en opsvulmet frugtbund med mange små nødder på. Den røde og søde del af jordbæret er altså frugtens opsvulmede bund, mens de små prikker på jordbærets yderside, egentlig er nødder.
Jordbærsorter til bunddække
Der findes flere gode muligheder, hvis du påtænker at skabe et bunddække med Skovjordbær eller prydjordbær. Ønsker du et bunddække med hvid blomstersætning, er Fragaria vesca det rette valg for dig. Kunne du tænke dig et bunddække med lyserøde blomster, så vil prydjordbær, som ‘Deep rose’ og ‘Pink’ være velegnede. Blomstringstiden for både prydjordbær og skovjordbær falder i maj-juni måned.
Se billeder af de forskellige bunddække jordbær
Prydjordbær
Prydjordbær med små lyserøde blomster vil også være dekorativt mange steder i haven, hvor der er solrigt, eller let skyggefuldt. Vil du vide lidt mere om nogle af de sorter, der ligesom skovjordbær, kan danne et fin bunddække, kan du læse mere herunder.
Prydjordbær, Fragaria ‘Deep Rose’
Fine prydjordbær og en pragt af små blomster i flotte kraftige rosa nuancer, er hvad du får fornøjelsen af, hvis du investerer i at etablere et bunddække af denne sort. ‘Deep Rose’ er lave og kraftige planter. Blomstringsperioden for et bunddække af Fragaria ‘Deep Rose’ strækker sig over hele vækstsæsonen. Du skal beregne 6-8 Deep Rose-planter pr m2, for at skabe en tæt bunddække. Vælger du denne sort af prydjordbær til at dække jordbunden i dit bed, vil du kunne høste små sødmefulde bær, og glæde dig over det spil at farver, planterne skaber.
Prydjordbær, Fragaria ‘Pink’
Yndefulde og charmerende bunddække-planter af Fragaria-sorten ‘Pink’ kan danne et bunddække, du vil glæde dig over hver gang du går i haven. Denne jordbærbundække-plante bærer pink blomster i hele havesæsonen. I løbet af sommeren sætter Pink-bunddækket små røde jordbær, der smager skønt og aromatisk. 6-8 bunddækkeplanter er det en god ide at beregne, hvis du ønsker et tæt og dækkende område med Fragaria ‘Pink’.
Skovjordbær
Skovjordbær, Fragaria vesca, bliver 5-15 cm høje. Skovjordbær er flerårige urter med spiselige, små røde bær. Skovjordbærplantens stængler er let behårede, og har et dekorativt rødligt skær. Bladene danner en nydelig grøn roset. Hele vækstsæsonen vil du kunne glæde dig over synet, af Fragaria vesca-bunddækkets pragt af små hvide blomster. Herunder får du et par eksempler på Fragaria vesca-sorter.
Skovjorddbær, Fragaria vesca ‘Småland’
Fragaria Vesca-sorten ‘Småland’ er en frodig og dekorativ plante, der bærer frugt i juni og august måned. Frugterne er milde og søde i smag. Småland-planten bliver omkring 10-15 cm høj. I bredden vil Småland-planten kunne blive ca 20 cm. Du skal regne med at investere i 6-8 bunddækkeplanter af denne sort pr m2. Med et bunddække af Fragaria vesca ‘Småland’, vil du kunne skabe en charmerende nordisk stemning.
Skovjordbær, Fragaria vesca ‘Rügen’
Fragaria vesca-sorten ‘Rügen’ er en flot skovjordbær-plante, der er meget let, at have med at gøre. Rügen-planten er frodig og nøjsom. Hele havesæsonen bærer et bunddække af Fragaria-sorten ‘Rügen’ både hvide blomster og bær. Du skal beregne, at sætte mellem 8 og 10 Rügen-planter pr m2, for at skabe et smukt, dækkende bunddække. Rügen-planter formerer sig ikke ved udløbere, som de øvrige nævnte sorter, men ved frøformering. Med et bunddække af Fragaria vesca Rügen-planter i dit bed, vil du næsten ikke kunne undgå, at dit humør fyldes af sommerstemning.
Jordbær i krukker og højbed
Måske foretrækker du, at have dine skovjordbærplanter eller prydjordbær i højbede eller krukker. Både skovjordbær og prydjordbær egner sig glimrende til at sætte i både højbede og krukker. F.eks. på terrassen, eller en anden solrig eller let skyggefuld placering i haven. I krukker og højbede er det let, at plukke de små lækre bær. Samtidig skaber du en skøn stemning af dansk sommer med de frodige og frugtbare lave stauder, præcis hvor du ønsker det, uden det store forarbejde. Du kan sætte flere sorter, og nyde de forskellige nuancer i planternes blomstring.
Hvornår og hvordan planter man skovjordbær og prydjordbær?
Når du skal anlægge et område med bunddække af skovjordbær eller prydjordbær, er det at foretrække, at vælge et område med let humusrig jord og sol. En solrig placering gør udbyttet af bær større. Det er også muligt at opnå et fint resultat, hvor der er halvskygge. Faktisk trives både prydjordbær og skovjordbær godt under skovlignende forhold. Dog vil bærudbyttet være mindre, hvis du placerer dit bunddække i halvskygge. De fleste sorter af skovjordbær og prydjordbær breder sig flittigt ved hjælp af udløbere.
Efterår og forår er gode tidspunkter at anlægge et nyt bunddække på. Vælger du, at sætte nye skov- eller prydjordbærplanter på i efteråret, kan du benytte dig af, at jorden stadig lun og fugtig, til gavn for planterne. Planter du i denne periode har bunddækket gode muligheder for at nå at danne et stærkt rodnet. Det er også muligt at anlægge et bunddække af skov- eller prydjordbær-planter om foråret. Inden sidste halvdel af juli måned, skal du have sat dine jordbær-planter, hvis du gerne vil kunne have glæde af bærhøst i samme sæson.
Pasning af jordbær-bunddække
Når du har sat dine nye bunddække-planter af Fragaria-sorter, skal du sørge for at vande tilstrækkeligt, frem til den første blomstersætning. Den første vækstsæson er det vigtigt, fortsat at hjælpe planterne godt på vej, ved at undgå at de udtørrer.
Jorden, du planter dine Pryd- eller skovjordbær-planter i, skal være ukrudtsfri, og luges løbende indtil dit bunddække er tæt.
Moderat tilføring af organisk gødning i kan være en god ide. Dog skal du være opmærksom på, at gødning i foråret vil øge bladvæksten, og lægge en dæmper på blomstersætningen og dermed give et lidt mindre udbytte af bær.
Pryd- og Skovjordbærhøst
En måned til halvanden efter de første jordbær-blomster har set dagens lys, vil du kunne plukke de første skovjordbær eller prydjordbær fra dit bunddække. Omkring hver 3. dag vil der være nye friske bær at hente fra dine Fragaria-planter. Den mest skånsomme måde at høste jordbær på, er ved at nippe jordbærene af stilkene. Skovjordbær, der er nyplukkede og uvaskede, med stilk, kan holde sig mellem 3 og 5 dage på køl, hvis ikke du når, at spise dem inden.
Ønsker du at opbevare de små aromatiske bær til senere brug, er det muligt at fryse dem ned.
Opskrifter med små jordbær
I naturen findes vilde jordbær i lysninger, skovbryn eller på enge. Har du anlagt et eller flere områder med bunddække af Skovjordbær eller prydjordbær-planter, er der gode muligheder for at få samlet lidt bær, og anvende deres fine aromatiske sødme og sunde egenskaber i køkkenet. Du kan evt. bruge dem sammen med almindelige havejordbær, for at opnå en større mængde af bær.
Hvem vil ikke med glæde sætte tænderne i en himmelsk jorbærtærte, en let og luftig jordbærmoussé eller en uimodståelig jordbærtrifli. Hjemmelavet jordbærmarmelade
eller smoothies af bær fra egen have er bestemt også værd at servere. Er der en fødselsdag i sommerperioden i din familie, vil en lagkage med fine små skovjordbær være festligt at sætte på kagebordet. Du kan også anvende dine friske skov- eller prydjordbær i sommersalater med og salsa.
Hvad indeholder jordbær
Friskplukkede jordbær fra haven er en af sommerens særlige glæder. Ud over gode smagsoplevelser, har jordbær også flere sunde indholdsstoffer at byde på.
Jordbær er nemlig rige på antioxidanter og b- og c-vitaminer, og indeholder både kalium og fibre. Nogle kalder dem ligefrem jordbær for superbær. Jordbær indeholde nemlig også et særligt stof, der beskytter huden mod solens stråling. Dette stor kaldes ellagsyre.
Må hunde få jordbær?
Måske har du en hund, eller passer en, der færdes i haven. Muligvis overvejer du så, om et bunddække med jordbærplanter, vil være en god ide. Jordbær er ikke skadelige for hunde at spise, så der er ingen grund til bekymring.
Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev