Birk - Betula

Holder du af de smukke birketræer, med dekorative, hvide stammer, eller kunne du tænke dig en helt særlig, sort-stammet Birk. Både den sort-stammede Birk og de mere klassiske Birketræer med hvide stammer, står flot som prydtræer i haven. Ønsker du et prydtræ, der ikke danner for meget skygge er Birk meget velvalgt. Betula Pendula er smukke nordiske træer, der giver haven et elegant og let udtryk. Deres nordamerikanske slægtning Betula nigra, Sortbirk, er også meget dekorativ som Prydtræ i haven. 

De smukke, skandinaviske Birketræer

To arter af Birk er naturligt hjemmehørende i den danske natur, og findes også udbredt i vores nabolande. Siden den sidste istid, har birkene prydet naturen i Danmark. De to arter af Birk, der kan siges at være hjemmehørende her i landet er Dunbirk, Betula Pubenscens, og Vortebirk, Betula pendula. Birken er et pionertræ i den danske natur. Birkene var nogle af de første træarter, der etablerede sig i Danmark efter den seneste istid

 

Begge arter af Birk kan blive 25-30 meter høje. Stammerne bliver fuldt udvokset omkring 50 cm i diameter. De nordiske birketræer kan blive op til hundrede år gamle. Men typisk fældes de, når de når en alder på omkring 70 år. Birketræernes løv springer ud i slutningen af april måned, de små nye blade kaldes ‘museører’. I maj måned blomstrer birketræerne med han- og hun-rakler.  Inden løvfald skifter Birkenes løv til gule efterårsfarver. 

 

Birkens blomster og frugter

Både Vortebirk og Dunbirk blomstrer i maj måned. For begge Birkearter gælder det, at blomsterne er enkønnede blomsterstande. Birkene har både hanrakler og hunrakler. Hanraklerne hænger, mens hunraklerne er mere oprette. Birke bestøves ved hjælp af vinden.

Birketræet sætter rigtig mange frø, faktisk kan et enkelt Birketræ danne helt op til 30 mill. frø årligt. Birkenes frugter er små vingede nødder, der kan føres afsted af vinden. I juli og august måned vil du kunne se birkens frugter flyve muntert af sted i luften, når de blæser.

 

Birke som Prydtræer i haven

Birkene er på mange måder meget anderledes end mange af de andre træer, du kan vælge at plante i haven. De mest almindelige Birketræer i Danmark har hvid bark, der lyser op og skiller sig ud, fra havens grønne og brune kulører. Særligt de ældre Birketræer træer er meget karakteristiske med deres hvide og skællende bark. Birketræer er af slægten Betula. 

 

Birk er et træ, der egner sig godt, hvor du ikke ønsker for meget skygge. Birken kan kaldes et sol-træ, fordi Birk er en af de træer, der lader mange solstråler skinne gennem sin smukke krone. En anden særlig bemærkelsesværdig ting ved Birke er, at de har skiverod. Det vil sige at Birkens rodnet er udbredt ligger lige under jordens overflade. Birke står smukt som solitærtræ i haven, men kan også placeres i grupper, hvor de kan danne en meget charmerende Birkelund.

 

Dunbirk

En af de to arter af Birk, der har vokset i Danmark siden sidste istids afslutning, er Dunbirkene. En Dunbirk er et elegant, nordisk træ med flot, opret grenvækst. Man kan kende en Dunbirk på dens fint, dunede kviste. Bladenes underside har også fine dun. Særligt i de unge år, vil en Dunbirk have en kraftig vækst. Siden vil væksten fortsætte i et mere roligt tempo.

 

En Dunbirk egner sig til alle jordtyper. Faktisk kan Dunbirk endda vokse hvor jordens ph-værdi er lav. Dog foretrækker Dunbirken tør jord, der gerne må være sandet. Derfor kaldes den også under tiden Sandbirk. 

 

Du kan se forskel på Dunbirk og Vortebirk ved at se nærmere på bladene. Dunbirkens blade er 4-5 cm lange, ovale til ruder-formede blade, der er mindre spidse end Vortebirkens blade. Både Dunbikrens og Vortebirkens blade har savtakket rand og er spredtstillede. 

 

Dunbirke er ikke helt så vindtolerant, som Vortebirke. Så ønsker du at placere et birketræ i haven, hvor vinden af og til kan være kraftig, er det en Vortebirk, der vil være det bedste valg. Dunbirk kan vokse længere mod nord i Skandinavien end Vortebirk, men begge arter egner sig rigtig godt langt de fleste steder i Danmark. 

 

Vortebirk

Vortebirke er meget populær i mange danske haver. Mange gange kendes en Vortebirk også som en Hængebirk. De Unge Vortebirke vokser kraftigt, mens de midaldrende Birketræ har en mere rolig vækst. Det aldrende Vorte-birketræ går næsten i stå vækstmæssigt .

 

Du kan kende en Vortebirk på dens rødlige kviste med lysegrå harpiks-vorter. Vortebirkens blade er ovale til rudeformede, og spidsere i enden end Dunbirkens blade. Både Dunbirk og Vortebirk har spredtstillede blade med savtakket rand. 

 

En Vortebirk har meget karakteristisk hængende grenvækst, som giver et helt særligt, næsten malerisk, udtryk i haven. Vortebirke er mere vintolerante end Dunbirke, og du vil i efterårets blæsevejr kunne betragte Vortebirkens smukke, hængende grene veje i vinden.

 

Sortbirk

Sortebirke-træer er ikke nordiske, men vokser alligevel flot i mange danske prydhaver. Sortbirkene stammer oprindeligt fra de østlige egne af USA, hvor det vil kunne findes vildtvoksende i sumpede egne. De kaldes også af og til for Flodbirke. 

En Sortbirk trives i almindelig god, næringsrig havejord, der ikke er for tør. Du kan plante din nye sortbirk ii din have, hvor den vil stå særligt flot, i enten sol eller halvskygge. Sætter du din Sortbirk som solitærtræ, vil du kunne nyde synet af dette unikke Prydtræ fra alle sider. Sortbirke har sort-brun bark, der flosser kraftigt. Barken  på Sortbirke er mere kraftig, end både Dunbirkenes og Vortebirkenes. 

Sorte Birketræer kan blive helt op til 15-20 meter høje, og er ofte flerstammede. Sortbirkes løv minder en del om de nordiske Birketræers løv. En Sort Birks blade er spredte, kantet ægformede, næsten trekantede, med savtakket rand. I foråret vil Sortbirkens skud være dunede. I efteråret får havens Sortbirk flottegule høstnuancer i bladvæksten. 

 

Det kan Birk bruges til 

Birk  er i dag ikke længere så anvendte til skovbrug. Der plantes ikke mange birke i de danske skove, men man vil kunne finde birke i blandet løvskov, der er selvsåede. De vildtvoksende Birke i de danske skove får lov at stå, fordi de fungerer som ammetræer for andre mere kommercielt dyrkede træarter. Et ammetræ hjælper de øvrige træer, ved at skabe et godt mikroklima.

Birkenes ved er meget lyst og forholdvist let og blødt at bearbejde. I dag vil du kunne findes Birketræ som Krydsfinér og som brænde. Ved af Birk var mere anvendt før i tiden, hvor det bl.a. blev brugt til at lave møbler og husgerråd af. Birkenes bark blev brugt til kurvefletning, I Nordamerika er de Birkearter, der er hjemmehørende der, bl.a. blevet anvendt til at lave kanoer af. 

 

Birkeris

Birkeris er blevet anvendt til mange forskellige formål i gennem tiden. De tynde kviste kunne anvendes til optænding, riskoste eller fastelavnsris. Nogle steder anvendes Birketræets kviste også som sauna-piskeris. Kviste og bark fra Birk skulle efter sigende kunne bruges til at lave te af.

 

Vilde birke i den danske natur

Birkenes historie i den danske natur er lang. Der har nemlig vokset både Dunbirk og Vortebirk i den danske natur i mere end 10.000 år. Faktisk var Birketræerne nogle af de allerførste træer, der etablerede sig her efter den sidste istid. Birketræer er i dag udbredt i alle egne af Europa, og findes også i mange andre tempererede egne på den nordlige halvkugle. I Europa er særligt 4 arter af Birk almindelige vildtvoksende. På verdensplan findes der 60 arter af Birk. 

 

Saft fra Birketræer

Det er muligt at tappe saft fra havens Birke. Birkesaft er velsmagende og sødmefyldt. Det er forholdsvis let at tappe de lækre dråber af træet. Vælger du et træ, der står i sol, vil træet fint kunne tåle, at du tager lidt af saften. Fra marts måned til maj kan du få frisk birkesaft fra dine birketræer. Du får fat i den dejlige Birkesaft ved at udvælge en fingertyk gren på dit birketræ, der skæres over med rent og skarpt værktøj. Herefter sætter du blot en flaske for enden af flasken. Når flasken er fyldt op, så er birkesaften klar. Du kan eventuelt sætte saften i køleskabet inden du serverer den, så den er frisk og kølig. Birkesaft en en meget forfriskende naturlig saft, der smager skønt en forårsdag.