Hængende Sortbirk - Betula nigra 'Summer Cascade'
Produktinformation
849,00 DKK
Ikke på lager
Betula nigra, Sortbirk - En smuk kaskade af grønne blade
En Sortbirk står flot i prydhaven. Sortbirke er ikke af nordisk oprindelse, men stammer fra sumpområder i USA, og kendes også under navnet ‘Flodbirk’. Sortbirken ‘Summer Cascade’ har meget dekorativt løv, der omkranser træets stamme med et væld af grønne blade i vækstsæsonen. I modsætning til de danske birketræer er sortbirkens stamme ikke hvid, men rød-brun i barken. Sortbirkenes bark er kraftigere end de hjemmehørende birkes, og flosser og skaller.
Sortbirkenes blade er kantet ægformede med savtakket rand. Tidligt om foråret bærer Sortbirken tydelige hanrakler og hunrakler. De første skud er dunede og har en frisk grøn kulør. Senere bliver bladvæksten mere mørkegrøn. Sortbirkens løv får dekorative gule høstfarver i efteråret.
Når du planter en Sortbirk, får du med tiden et prydtræ med en højde på op mod 10 meter. Sortbirke er typisk flerstammede og har en lys og åben vækst. Du kan placere din nye Sortbirk i enten sol eller halvskygge. Som prydtræ står Sortbirken flot solitært eller i grupperinger. Sortbirketræer kan plantes i almindelig, god havejord, men trives også, hvor jorden er ret fugtig.
SHC23 180
Vi leverer til hele Danmark
Fast lav fragt (brofast)