Lyngtræ - Tamarix

Sådan ser et lyngtræ ud

Det er den fjerlette bygning der kendetegner slægten. Grenene er tynde som tråde og buer udad og nedad, og bladene er små og skælagtige, tæt trykket ind til skuddet, næsten som på en enebær. Det gør at busken aldrig virker tung, heller ikke når den er stor.

Blomsterne sidder i tætte, smalle aks af mange små kronblade, og de dækker grenene i en sådan grad at hele busken skifter farve. På afstand ligner det røg eller en sky, og det er derfor slægten på engelsk kaldes tamarisk eller saltcedertræ.

Den plante der kan stå i blæsten

Her ligger slægtens virkelige styrke. Lyngtræ har et dybtgående rodnet og et blad der næsten ikke fordamper, og den tager derfor både vind, salt og tørke. Har du en grund ved kysten, en åben mark eller et hjørne hvor det altid blæser, og hvor hortensia og rhododendron bare bliver svedet, er lyngtræ et af de få blomstrende valg der faktisk holder.

Til gengæld skal den have sol og en let, veldrænet jord, gerne sandet. Den bryder sig ikke om tung, våd lerjord, og den skal ikke stå i en lavning hvor vandet samler sig om vinteren. Er du i tvivl om din jord, kan du læse vores guide til jordtyper.

Beskæring afhænger af hvornår den blomstrer

Det her er den vigtigste enkeltting at få rigtigt, og det er også der de fleste går galt i byen.

De arter der blomstrer i maj og juni, blandt andet Tamarix tetrandra, sætter blomster på sidste års skud. De skal beskæres lige efter blomstringen, altså sidst i juni eller i juli. Klipper du dem om foråret, klipper du blomsterne af.

De arter der blomstrer sent på sommeren, for eksempel Tamarix ramosissima, blomstrer derimod på årets nye skud og kan skæres kraftigt tilbage i det tidlige forår.

Fælles for dem begge er at en let tilbageklipning hvert år holder busken tæt. Får den lov at passe sig selv i mange år, bliver den åben og tjavset med bare grene nederst. Se vores guide til grundlæggende beskæring.

Plantning og pleje

Plant forår eller efterår når jorden er frostfri. Vand grundigt den første sommer, mens rødderne finder ned. Derefter er lyngtræ stort set selvkørende og skal hverken vandes eller gødes. En fed, næringsrig jord giver faktisk en blødere og mere vindfølsom vækst, så hold igen med gødningen.

Hvad passer sammen med lyngtræ

Det lette, næsten gennemsigtige løv giver luft mellem tungere planter, og busken står derfor godt bagest i et bed eller i et blandet hegn. I den kystnære have fungerer den sammen med andre hårdføre planter som sølvblad, og under den kan du dække jorden med lavt bunddække. Vil du se resten af vores udvalg, kan du gå tilbage til oversigten over prydtræer og prydbuske.

Gartnerens anbefaling

Lyngtræ er ikke en plante til det lune, veltilrettelagte bed midt i haven, for der findes bedre buske til den plads. Den skal bruges der hvor betingelserne er hårde. Står den på sandjord i fuld sol med vinden ind fra vest, gør den noget ingen anden blomstrende busk gør lige så godt.

Ofte stillede spørgsmål om lyngtræ

Hvorfor hedder den lyngtræ

Fordi de små, skælagtige blade minder om lyng. Planten er ikke i familie med lyng, og på latin hedder slægten Tamarix.

Tåler lyngtræ salt og blæst

Ja, og det er netop dens styrke. Den er en af de få blomstrende buske der klarer sig i kystnære haver med saltholdig luft og hård vind.

Hvornår skal lyngtræ beskæres

Det afhænger af arten. Blomstrer den i maj og juni, skal den beskæres lige efter blomstringen. Blomstrer den sidst på sommeren, kan den skæres tilbage i det tidlige forår.

Hvilken jord skal lyngtræ have

En let, veldrænet og gerne sandet jord i fuld sol. Den bryder sig ikke om tung, våd lerjord.

Hvor stor bliver et lyngtræ

Tre til fire meter i højden og omtrent lige så bredt, med en åben og let overhængende form.