Japansk Stewartia - Stewartia
Japansk Stewartia, på latin Stewartia pseudocamellia, er et lille træ for den der gerne vil have noget helt særligt. Den blomstrer hvidt midt om sommeren, hvor næsten intet andet træ blomstrer, får kraftige røde høstfarver, og barken skaller af i plader så stammen står spættet i grå, orange og brunt hele vinteren.
Den er i familie med kamelia, og det er derfor blomsten ligner. Den stiller til gengæld krav til jorden, og det skal du kende inden du køber. Læs afsnittet om jord længere nede.
Produkter
Fire ting på én plante
Blomsterne kommer i juli, altså på et tidspunkt hvor forårets træer for længst er afblomstret. De er hvide, skålformede, fem til seks centimeter brede og har en tot orangegule støvdragere i midten. Der springer ikke det hele ud på én gang, men lidt ad gangen over flere uger.
Høstfarven er kraftig rød til rødviolet og hører til blandt de bedste, man kan få på et lille træ.
Barken er den tredje ting. Efterhånden som træet bliver ældre, skaller den af i uregelmæssige plader, så stammen står med et mønster i grå, orangebrunt og lyst. Det er især om vinteren, den kommer til sin ret.
Og endelig er den lille. Den vokser langsomt og bliver et træ i den størrelse, en almindelig have kan rumme.
Jorden er det vigtigste
Japansk Stewartia er en surbundsplante. Den vil have sur jord, altså samme forhold som rododendron og blåbær, og den vil have jord med meget muld i, der holder på fugten uden at stå vandmættet.
Står den i kalkholdig eller tung, våd jord, går det galt. Det er den hyppigste grund til at folk ikke får den til at lykkes. Har du almindelig havejord, skal bedet gøres i stand med surbundsjord inden plantning, og det skal gøres ordentligt og i en rimelig bredde, ikke bare i selve plantehullet.
Se mere under surbunds- og skovplanter.
Placering
Let skygge og læ. Den vil hverken have bagende eftermiddagssol i tør jord eller åben, udtørrende blæst. En plads i udkanten af en gruppe større træer, eller på nordsiden af en hæk eller en bygning, passer den godt.
Den er hårdfør i Danmark, og den har stået og klaret sig i danske haver og på danske gartnerskoler i mange år. Men den er kræsen med stedet, og et forkert sted er langt farligere for den end frosten.
Plantning og pasning
Plant den ét sted og lad den stå. Den bryder sig ikke om at blive flyttet, og en plante der er blevet gravet op og sat om, bruger lang tid på at komme sig.
Vand grundigt de første somre. Rodnettet er fint og ligger højt, og det betyder at den tørrer hurtigt ud i en tør periode. Gød moderat, ikke kraftigt.
Beskær den ikke. Den danner selv en god form, og den har ikke gavn af at blive skåret i. Har du en gren der er død eller sidder helt forkert, tager du den af, og ikke mere end det.
Hvor den gør sig bedst
Som solitær et sted man kommer forbi, for eksempel ved terrassen eller langs en gang, hvor man kan se både blomster, høstfarve og bark tæt på. Under den kan du plante lavt bunddække til surbund, så hele bedet får samme forhold.
Ofte stillede spørgsmål om Japansk Stewartia
Hvor stor bliver Japansk Stewartia?
Den vokser langsomt og bliver et lille til mellemstort træ. I danske haver skal du regne med seks til ti meter efter mange år, ofte mindre.
Skal den have surbund?
Ja. Det er det vigtigste krav. Sur, muldrig og veldrænet jord. I kalkholdig jord mistrives den.
Hvornår blomstrer den?
I juli, over flere uger. Blomsterne er hvide med gule støvdragere og ligner små kameliablomster.
Tåler den dansk vinter?
Ja, den er hårdfør her i landet. Det er jordbunden og placeringen der afgør om den lykkes, ikke frosten.
Skal den beskæres?
Nej. Lad den passe sig selv. Fjern kun døde eller beskadigede grene.