Fyr - Pinus

Hvad kendetegner fyr

Fyr adskiller sig fra gran og thuja ved nålene. Hvor gran har korte, enkeltsiddende nåle, sidder fyrrens nåle i bundter, typisk to sammen, og de er lange og stive. Det giver planten et helt andet og mere åbent udtryk, og det er grunden til at en fyr aldrig bliver den tætte, ensartede væg som en thuja. Den er en plante man ser på, ikke en man gemmer sig bag.

Fyr er blandt de mest nøjsomme nåletræer vi har. Den vil have sol, gerne hele dagen, og den foretrækker en veldrænet jord. Sandjord er den glad for. Til gengæld skal den ikke stå i lavninger hvor vandet bliver stående om vinteren, for våde rødder er det den mindst tåler.

Fransk Bjergfyr

Fransk Bjergfyr, Pinus uncinata, hører hjemme i Pyrenæerne og Alperne, og den er den oprette af bjergfyrrene. Hvor den almindelige bjergfyr, Pinus mugo, bliver en lav og bred busk, vokser Fransk Bjergfyr opad og danner med tiden et lille træ med en gennemgående stamme. Væksten er langsom, så det tager mange år, og i den mellemliggende tid står den som en tæt, kompakt og mørkegrøn plante.

Nålene er mørkegrønne, stive og lange, og om foråret sender den nye lyse skud, kaldet lys, lodret op fra grenspidserne. Det er et af de smukkeste øjeblikke på en fyr. Koglerne har karakteristiske krogformede skæl, og det er derfra artsnavnet uncinata kommer.

Den er meget hårdfør. Den kommer fra bjerge hvor vinteren er hårdere end vores, og den tager både frost, blæst og salt i luften uden at tage skade. Det gør den til et godt valg i kystnære haver på Fyn og langs resten af kysten.

Skovfyr

Skovfyr, Pinus sylvestris, opstammet 160 cm stamme er arten selv, altså den fyr der hører hjemme i den danske natur. Nålene er korte og blågrønne, og barken bliver orangerød og skallet oppe på stammen og i de grove grene. Vi har den som et stort eksemplar med 160 cm ren stamme og en stammeomkreds på 14-16 cm, så det er et træ der virker i haven fra dag et. Den skal have fuld sol og tåler mager sandjord og saltvind, men ikke våd jord om vinteren.

Dværgskovfyr 'Chantry Blue'

Dværgskovfyr, Pinus sylvestris 'Chantry Blue', er en udvalgt dværgform af vores hjemlige skovfyr. Nålene er blågrønne, nærmest stålblå i sommersolen, og væksten er meget langsom, så kronen bliver kompakt og rundet og holder sin form i mange år. Vi har den opstammet på en stamme på 60 cm, så den står som et lille stedsegrønt træ fra første dag. Den blå farve kræver fuld sol, for i skygge bliver nålene både grønnere og tyndere.

Dværgweymouthfyr 'Blue Shag'

Dværgweymouthfyr, Pinus strobus 'Blue Shag', er den bløde. Nålene sidder fem og fem, de er lange, tynde og blågrønne, og man kan roligt tage om planten med bare hænder. Sorten danner af sig selv en tæt, rund pude, og vi har den podet på en 60 cm stamme, så puden sidder løftet fri af jorden. Den vokser ikke videre opad, og derfor er den nem at placere i et bed eller ved en indgang, hvor en almindelig weymouthfyr ville blive alt for stor.

Plantning og pasning

Plant din fyr i sol og i veldrænet jord. Er jorden tung og leret, kan du blande grus eller groft sand i plantehullet. Vand grundigt de første to somre, mens rødderne arbejder sig ud i jorden. Derefter klarer den sig i store træk selv og skal kun vandes i lange tørkeperioder.

Fyr skal ikke gødes kraftigt. Får den for meget kvælstof, bliver skuddene lange og bløde, og planten mister den tætte form som er hele pointen. Er du i tvivl om din jord, kan du læse vores guide til jordtyper.

Sådan beskærer du fyr

Her er en regel du skal kende, for den er anderledes end for løvtræer. En fyr skyder ikke igen fra gammelt, nåleløst ved. Skærer du en gren tilbage til det bare, brune stykke, kommer der aldrig mere grønt der. Derfor beskærer man aldrig en fyr som man beskærer en hæk.

I stedet arbejder man med lysene. I sidste halvdel af maj og begyndelsen af juni, når de nye skud er strakt ud men endnu ikke har foldet nålene helt ud, kan du knække eller klippe dem halvt over med fingrene. Så bliver planten tættere og mere kompakt, og du styrer højden uden at ødelægge formen. Vil du bare have planten til at vokse frit, skal du intet gøre. Mere om fremgangsmåden i vores guide til grundlæggende beskæring.

Hvor bruger man fyr

Fyr står smukt som enkeltplante i et bed med grus eller sten omkring, hvor den kompakte form kommer til sin ret. Den bruges også i kystnære haver som vindtålende stedsegrøn, og i den mere naturprægede have sammen med lyng, græsser og andre nøjsomme planter. En opstammet fyr kan desuden bruges tæt på en terrasse, hvor der ikke er plads til et træ i fuld størrelse, og den finder du også blandt vores opstammede træer og kugletræer.

Vil du se den i forhold til vores øvrige træer, kan du gå tilbage til oversigten over prydtræer og prydbuske. Skal det være en anden stedsegrøn, kan du se vores taks, som til gengæld tåler skygge og kraftig beskæring.

Gartnerens anbefaling

Har du et solrigt, tørt hjørne hvor du er træt af at plante om, så er fyr det rigtige. Giv den fri afløb i jorden, lad være med at gøde den ihjel, og lad fingrene være fra saksen ud over lysene i maj. Så passer den sig selv i mange år.

Ofte stillede spørgsmål om fyr

Hvad er forskellen på Fransk Bjergfyr og almindelig bjergfyr

Fransk Bjergfyr, Pinus uncinata, vokser opret og danner med tiden et lille træ med gennemgående stamme. Almindelig bjergfyr, Pinus mugo, bliver en lav og bred busk. Begge er meget hårdføre.

Hvad er forskellen på 'Chantry Blue' og 'Blue Shag'

'Chantry Blue' er en skovfyr med korte, stive nåle to og to og en stålblå farve i sol. 'Blue Shag' er en weymouthfyr med lange, bløde nåle fem og fem. Begge er dværgformer på 60 cm stamme, men 'Blue Shag' er den bløde at røre ved.

Hvorfor er nålene på 'Chantry Blue' blå

Det er en naturlig voksbelægning på nålene, og den er kraftigst når planten står i fuld sol. Står den i skygge, bliver nålene grønnere, og så mister du det der gør sorten særlig.

Kan man beskære fyr

Ja, men kun på de nye skud. Knæk lysene halvt over i sidste halvdel af maj eller begyndelsen af juni. Skær aldrig ned i gammelt, nåleløst ved, for der kommer ikke nye skud igen.

Tåler fyr blæst og salt

Ja. Fyr er blandt de mest vindtålende nåletræer og klarer sig godt i kystnære haver, hvor mange andre stedsegrønne bliver brune i vindsiden.

Hvilken jord vil fyr have

Veldrænet jord, gerne sandet og mager. Fyr skal ikke stå i lavninger hvor vandet bliver stående om vinteren.

Hvor hurtigt vokser Fransk Bjergfyr

Langsomt. Den bruger mange år på at blive et lille træ, og i den tid står den som en tæt og kompakt plante. Det gør den velegnet i haver hvor der ikke er plads til et hurtigtvoksende nåletræ.