Prima FærdigHæk

Pasning og pleje af Prima Færdighæk

 

For at opnå et godt resultat med din nye færdighæk, er det vigtigt at du er velforberedt, sætter dig godt ind i, hvordan du passer den bedst muligt.

Forberedelse, inden du modtager din færdighæk

Din nye Prima færdighæk skal helst være i jorden senest to døgn efter levering. På den måde får du det bedst mulige resultat, fordi du undgår udtørring, skader og utilsigtede påvirkninger. Inden din nye færdige hæk ankommer til din adresse, er der derfor nogle ting du skal have gjort klar, så du nemt kan overholde tidsplanen.

 

Det første du skal gøre er, at grave den plante-rende, du ønsker at plante hækken i. Jorden skal være løs og let gennemtrængelig. Er den det, laver du en 40 cm bred og 30 cm dyb rende. Bunden af renden skal løsnes, for at opnå gode dræningsforhold og ventilation.

Er jorden meget hård, der hvor du vil sætte din nye hæk, skal du, for at give hækken gode vækstbetingelser, løsne jorden mindst en meter ned.

Er jorden af mindre god kvalitet, der hvor du planlægger at sætte den nye hæk, kan du med fordel købe spagnum. Der er to metoder, hvorved du kan berige jorden med spagnum. Du kan enten købe spagnum,  som du derefter blander sammen med den opgravede jord, inden du dækker planternes jordklump til. Eller du kan også vælge at dække størstedelen med spagnum og toppe/lukke med et lag af den opgravede muldjord, i en tykkelse af 5 cm. Du behøver ikke købe den type spagnum, som er tilsat gødning. Grunden til at det er bedst at lukke af med den jord du har gravet op af renden, er at du på den måde reducerer fordampningen omkring den nye hæk.

Kompost hentet på genbrugsstationer bør ikke anvendes omkring rødderne. Det kan være skadeligt for din Prima færdighæk og svide rødderne, fordi indholdet af næringsstoffer ikke er tilpasset.

 

Sådan planter du færdighæk 

Under produktionen af den færdige hæk, er planterne blevet klippet på to sider, og står uklippet på de to andre sider. De to klippede sider, er dem du skal placere som facade på hækken fortil og bagtil. Du to sidder der ikke er klippet, kommer på den måde til at vende ind mod hinanden. På den måde vikler grenene sig sammen og danner en helhed.

Det er en god ide at sætte planterne op foran renden, for at danne sig et forhåndsindtryk, og flytte rundt på planterne, til du opnår det mest harmoniske udtryk.  Inden du bestemmer dig for hvilke planter der skal stå ved siden af hinanden, er det altså godt, at se lidt lidt nærmere på, hvordan planternes forskellige gren-sætninger er placeret, og hvordan de bedst kombineres med de planter du sætter ved siden af. Du kan således få sat dine hækplanter, så de tilsammen danner en flot sammenhængende hæk-flade.

Hver plante fra Prima færdighæk er beskyttet med et organisk og biologisk nedbrydeligt net omkring jordklumpen. Det skal du lade sidde på. Det beskytter nemlig din hæks rødder, under plantningen og stampning. Nettet er miljøvenligt og vil over tid formulde.

I renden placerer du dine planter med 2,5-3 planter pr. meter, alt efter hvilken type Prima Færdighæk, du vælger. Enstammede hækplanter som bøg, kan du plante 3 af pr. meter, mens du med de mere busklignende hækplanter, som liguster, skal berrgene 2,5 plante pr. meter.

Planter du hæk langs fortov, skal du grave din rende 30-50 cm fra skel. Når du sætter dine planter i jorden og dækker til, skal planternes jordklump være dækket af 2 cm jord.

 

Vanding når du planter din nye Prima FærdigHæk

I vintermånederne er det ikke nødvendigt at vande, når du planter. På andre tidspunkter af året, er vanding meget vigtigt for planternes trivsel og vækst. Især den første måned og den første sæson, skal du gøre være opmærksom på at planterne får tilstrækkeligt med vand, og ikke tørrer ud.

En god måde at gøre det på, er ved at placere dine planter i renden, fylde en tredjedel af hullet op med jord, og resten med vand. Efter vandet er trukket ned i jorden, kan du fylde resten af renden op med jord og lukke af. Når du har lukket af med et lag af den opgravede jord, og stampet let omkring planten, skal du vande endnu engang. Ved at benytte denne metode, sørger du både for, at jorden omkring jordklumpen falder godt på plads, og at din nye hæk får en god start uden udtørring.

 

Vanding den første tid efter plantning af prima FærdigHæk

Er det tørt om foråret i knopskydnings-perioden de første to år efter du har plantet hækken, skal du vande rigeligt. Ligeledes om sommeren, hvor der ikke falder meget regn, anbefales du at vande.  En eller to gange om ugen skal du beregne op mod 12 liter vand pr plante. Det er vigtigt at vandingen ikke foregår dagligt, fordi det vil gøre luftskiftet svært for planten. Er din hæk omgivet af meget fugtig jord konstant, trives rødderne ikke. Det er muligt at tilkøbe og lægge en siveslange. Der vil gøre vandingen lettere og  reducere dit forbrug af vand.

En siveslange placeres langs hækken, og fungerer ved at dryppe, så vandet ikke løber af, men optages i jorden stille og roligt. 2-3 timer om aftenen med en siveslange, vil betyde at minimal mængde af vand fordamper, og at planterne får maksimal mængde af vand, der når når ned til rødderne.

 

Støtte af nyplantet færdighæk

Er der en del blæst, der hvor du ønsker at placere din Prima Færdighæk, vil det være bedst at støtte planterne ved at sætte kraftige stolper med planst-belagt tråd imellem. Afstanden mellem stolperne skal være på 2 meter, og tråden sætter du en meter over jordoverfladen.

 

Studsning af nyplantet Prima Færdighæk

Som en sidste finish på din nyplantede hæk, kan du klippe den en smule til i toppen og på siderne, for et smukt resultat.

 

Pleje og pasning af den nye Prima Færdighæk

Efter du har plantet din Prima Færdighæk, er det vigtigt, at du fortsætter med at passe den godt. Ligesom du ville gøre, med andre nyligt satte planter. Du behøver ikke særlig ekspertise, men det er vigtigt at du er opmærksom på, hvordan du vander, gøder, luger og klipper din hæk korrekt.

 

Lugning omkring din Prima Færdighæk

En halv meter rundt om hver plante, skal du sørge for at fjerne ukrudt, så din nye hæk har gode betingelser for at etablere sig. Du skal altså jævnligt luge på begge sider af din nye hæk.

 

 

Færdighæk med blomster og bær

Er dit valg faldet på en hæk-type, der er blomsterbærende og sætter bær, skal du i de første to år, fjerne blomster og bær, for at sikre at hækken bruger alle sine ressourcer på at etablere sig. Det gælder f.eks. for liguster og laurbær.

 

Gødning af Prima Færdighæk

To gange årligt, i slutningen af april og ved midsommer, skal du gøde din Prima Færdighæk. Kunstgødning af typen NPK 14-3-15 80 gram rækker til 4 meter hæk. Det svarer ca. til en håndfuld.Det er vigtigt at gødningen bliver spredt ud omkring planterne og ikke ligger i en klump.