PlanteCenter Fyns logo

Abrikos

Skønne, søde, orangefarvede abrikoser, der er klar til høst en lun sommerdag, kan sagtens dyrkes i danske haver. Blot du investerer i gode og sunde sorter, der er velafprøvede i det danske klima. I slutningen af juni måned og i starten af juli måned vil du kunne plukke lækre, hjemmedyrkede abrikoser i haven. Der er mange spændende abrikos-sorter, at vælge i mellem. Med god konsistens, sødme og dejlig aromatisk smag. Abrikoser er dejlige friske, men smager også skønt i mange salater, desserter eller som tilbehør. 

Produkter

Skønne, sødmefulde og saftige abrikoser du kan dyrke i haven

Når du planter dekorative abrikostræer hvor der er solrigt i haven, skaber du en charmerende sydlandsk inspireret stemning. Du kan sætte dine nye abrikostræer nær terrassen, eller på en anden god solrig plads i haven, hvor du gerne vil kunne nyde det kønne løv, den smukke blomstring og de fine frugter.

Gode Abrikos-sorter til det danske klima

De abrikostræer, der er bedst at dyrke i Danmark, er velafprøvede, selvbestøvende sorter, produceret i Danmark. Når du bestiller selvbestøvende sorter af abrikos, behøver du ikke mere end et enkelt abrikos-træ i haven. Men du vil få bedre bestøvning og rigere bæring, hvis du sammensætter flere gode abrikos-sorter. Mange abrikos-sorter egner sig godt til espaliering ved en sydvendt mur eller lignende. 

Prunus armeniaca - sådan får du en lang sæson med solmodne abrikoser 

Vil du gerne have endnu rigtig mange abrikoser, du kan høste friske i haven, og vil du gerne investere i flere abrikostræer, for at opnå en endnu længere abrikos-sæson, kan du sætte abrikos-sorter sammen, der modner på forskellige tidspunkter. Du kan for eksempel vælge at sætte abrikos-sorterne ‘Orangered’ og ‘Kuresia’ sammen. ‘Orangered’ modner først på sæsonen, mens ‘Kuresia’ modner lidt senere på sommeren, i juli og august måned.