PlanteCenter Fyns logo

Tjørn

De blomstrende tjørne er et smukt syn i de tidlige, lune sommerdage i haven. Tjørnene lyser op i sommerens grønne løv med deres hvide eller rosa blomster. Engriflet hvidtjørn er hjemmehørende i Europa, hvor den som hækplante tit benyttes i landlige haver. Tidligere blev hvidtjørnehække almindeligvis brugt til afgrænsning af enge og andre åbne arealer, da de tornede grene gør tjørnen næsten uigennemtrængelig for husdyr. I dag ser man oftest engriflet hvidtjørn anvendt som hæk de steder hvor det passer godt til landskabet, f.eks. ved gårde eller hvor man ønsker et landligt udtryk.

Holder du af flotte planter, der også har værdi som nytteplanter, er tjørnen også meget velvalgt. Du kan nemlig anvende dens røde eller orange bær til bl.a. marmelade og snaps. Du kan også anvende tjørnes grønne blade i salater eller som teblade.

Hvidtjørnen er en del af et stort udvalg af hækplanter vi sælger her hos PlanteCenter Fyn.

Produkter

Tjørn - en af forsommerens smukkeste planter

Tjørn er en større busk eller et mindre prydtræ, der står særligt smukt i haven i sommerperioden. Du kan også anvende Tjørnebuske som hæk eller læhegn. Når du vælger at plante Tjørn, får du meget dekorative løvfældende prydtræer. Tjørnene er nøjsomme og robuste planter, der trives i ganske almindelig havejord. Du kan både plante dine nye, flotte Tjørnebuske hvor der er solrigt og i mere skyggefulde områder af haven. 

Tjørn er tætte af vækst og fungerer godt som læplanter eller hækplanter. Alt efter hvilken art af Tjørn du foretrækker, kan du få en smuk prydbusk eller et mindre Prydtræ med hvide eller røde blomster i sommermånederne. 

Der findes rigtig mange arter af Tjørn, hvoraf nogle af dem er hjemmehørende i den danske natur. Særligt Glansbladet Tjørn, Engriflet Tjørn og Rødtjørn egner sig godt som Prydtræer og buske i haven. Du får Prydplanter der beriger haven med både bær, blomster og flot bladvækst. 

Engriflet Hvidtjørn 

Det botaniske navn for Engriflet Hvidtjørn er Crataegus monogyna. Den engriflede tjørn er en meget frodig og rigtbærende tjørn. I foråret, i maj-juni måned, blomstrer engriflet tjørn med  hvide eller sart rosa blomster. Senere sætter engriflet hvidtjørn flotte røde, runde frugter. Den engriflede tjørns løv er kønt, mørkegrønt og skifter sidst på sæsonen til orange-brune efterårsfarver. Engriflet hvidtjørn kan fint bruges som busk i haven, men den bliver dog primært brugt som hækplante. Den gør sig nemlig på flere måder godt som hækplante. Busken tåler hård beskæring og reagerer på beskæringen ved at blive meget tæt og kompakt. Hvis man sørger for at beskære den engriflede hvidtjørn, vil den derfor udvikle sig til en meget tæt hæk med tiden. For at opnå en tæt hæk anbefales det at man sætter planterne med 25 cm mellemrum. Hækken kan blive op til 8-10 meter høj og 2-3 meter bred. 

Tjørn er gode for fuglelivet og insekterne i haven 

Rigtig mange er opmærksomme på at haven også gerne må være en dejlig oase for fugle og insekter. Vil du gerne skabe gode betingelser for et rigt insektliv og have en have med munter fuglesang, så er der gode grunde til at plante Tjørn som Prydtræer i haven. Enten solitært, i grupper eller som randbeplantning. Fugle og insekter er vilde med tjørnens tætte grenvækst. Mellem de tornede grene kan fuglene sidde godt beskyttet for større rovfugle eller andre rovdyr. Samtidig nyder de godt af Tjørnenes bær i efteråret. Har du en tjørnehæk, en tjørnehave eller blot en enkelt tjørn i haven, har du helt sikkert også summende insekter og glade fuglestemmer i dit uderum. 

Beskæring af havens Tjørne

Når først din nye tjørn er veletableret, tåler den beskæring. Måske ønsker du at begrænse Tjørnens højde eller bredde, eller måske er der grene, der af forskellige grunde, kan have bedst af at blive fjernet. Anvender du Tjørn som hæk, er der naturligvis god grund til, at beskære. Det er godt at være opmærksom på, at Tjørnes ved er hårdt. Det er derfor en god idé at anvende en god beskæresaks, når man giver sig i kast med beskæring af havens Tjørne. 

Tjørn som en spændende, frisk fødevare

Både blade og blomster af Tjørn kan anvendes friske i salater eller som pynt på forskellige retter. Du kan også tørre Tjørnens blade og lave en dejlig urtete af dem. Tjørnens bær er også spiselige. Dog skal de være modne inden du spiser dem. Du kan bruge havens tjørn på samme måde som andre bær fra haven. Du kan f.eks. lave marmelade af Tjørn, eller hjemmelavet saft. Du kan også lave din egen hjemmelavede kryddersnaps med tjørn. 

Vilde Tjørne i den danske natur

Der findes mange vildtvoksende tjørne i Danmark. De vokser typisk i hegn og krat, hvor fugle og insekter har både glæde og gavn af deres blomster og bær. Den mest almindelige vildtvoksende Tjørn i Danmark er Hvidtjørn Crataegus laevigata. Du vil dog også kunne finde Rødtjørn og Engriflet Tjørn som selvsåede planter i den danske natur. Tjørnene tilhører rosenfamilien og man estimerer at der findes 140-180 arter af Tjørn på verdensplan i tempererede egne.