PlanteCenter Fyns logo
Rødbladet Spidsløn - Acer platanoides 'Royal Red'
Dansk produceret

Rødbladet Spidsløn - Acer platanoides 'Royal Red' højstammet 8-10 cm, 35 liter

Produktinformation

3.869,00 DKK

Acer platanoides 'Royal Red', også kendt som Rødbladet Spidsløn, er et imponerende prydtræ med dybt røde blade og en opret krone. Her som højstammet træ i stor potte.

Denne størrelse er et højstammet træ i 35 liters potte med en stammeomkreds på 8-10 cm.
Træer i stor potte leveres ligesom klumptræerne kun i vinterhalvåret, fra slutningen af oktober og frem til april, og vi aftaler leveringsdagen med dig.

Fås også i andre størrelser

Samlet beløb ved stk er .

På lager - Levering efter aftale

Rødbladet Spidsløn 'Royal Red' bliver et træ på cirka 10 meter i højden og 6 meter i bredden med en bred, kegleformet krone, hvilket gør det til et godt valg til både større haver og som allétræ. De mørkerøde, blanke blade er håndfligede med spidse lapper, hvilket giver træet et dramatisk og elegant udseende. Bladfarven starter i en intens rødviolet nuance om foråret og bevares gennem hele sommeren, før bladene får en rød høstfarve om efteråret.

Udover sit flotte løv har 'Royal Red' også små, gule blomster, der springer ud i det tidlige forår, inden bladene folder sig ud. Blomsterne tilføjer et subtilt farvespil og er særligt attraktive for bestøvende insekter som bier. Træet udvikler senere de karakteristiske "helikopter" frøkapsler, som også giver en visuel interesse gennem sensommeren og efteråret.

Acer platanoides 'Royal Red' er et hårdført træ, der trives i de fleste jordtyper. Det foretrækker en placering i fuld sol til halvskygge, hvor dets dybe røde blade får optimal farveudvikling. Træet er også meget tolerant over for vind og bymiljøer, hvilket gør det til et godt valg både i åbne landskaber, parker og byhaver.

Når du planter Rødbladet Spidsløn, er det vigtigt at give træet rigelig plads til at vokse, da dets brede krone vil udvikle sig smukt over tid. Træet er særdeles modstandsdygtigt over for sygdomme og skadedyr, hvilket gør det til et let valg for dem, der ønsker et problemfrit prydtræ.

'Royal Red' har en naturligt flot vækst og har sjældent brug for beskæring. Skal kronen formes, eller skal en død gren væk, så gør det i sensommeren, for løn bløder kraftigt saft, hvis den beskæres sidst på vinteren og i foråret.

Højstammet træ i stor potte

Dette træ er højstammet. På et højstammet træ sidder grenene ikke helt så langt nede på stammen, og kronen sidder oven på en lige stamme. Med en stammeomkreds på 8-10 cm får du et træ, der giver haven højde og struktur fra den dag, det bliver plantet. Træet skal støttes med pæle de første år. Vand det grundigt én gang om ugen i sommerhalvåret de første to somre, gerne med en vandingspose, så vandet siver langsomt ned til rødderne.

Vi har også 'Royal Red' som mindre træ i 10 liters potte, fx i 150-175 cm.

A-kvalitet.
Højstammet træ i 35 liters potte med stammeomkreds 8-10 cm.
Træer i stor potte leveres kun i vinterhalvåret fra slutningen af oktober og frem til april. Bestil nu, så leveres træet når det kan flyttes.
Dansk produceret, leveret direkte fra producenten.

Se flere træer under Ahorn og Løn.

Vi leverer til hele Danmark

Fast lav fragt (brofast)