PlanteCenter Fyns logo

Kastanie - Aesculus

Kunne du tænke dig et af det mest prægtige prydtræer i haven, og ville du elske at kunne samle de smukke rødbrune kastanjer i haven i efteråret. Så er Hestekastanjetræet Aesculus Hippocastanum, det perfekte valg for dig. I foråret blomstrer Kastanjetræerne smukt. Man siger at Kastanje-træerne står i lys, når deres store, hvide eller smukke røde, oprette blomster står i fuldt flor. Kastanjetræets løv er smukt grønt i vækstsæsonen og skifter til gule-brune nuancer i efteråret, inden løvfald.

De mest almindelige typer hestekastanjer er Almindelig Hestekastanje (Aesculus Hippocastanum) og Rød Hestekastanje (Aesculus Carnea) som er en hybrid mellem Almindelig Hestekastanje og den nordamerikanske hestekastanje-art, Aesculus Pavia. Hvor den Almindelige Hestekastanje får flotte hvide blomster med gule pletter i midten, får den Røde Hestekastanje i stedet nogle smukke røde blomster, heraf navnet.

Produkter

Kastanje - stort, dekorativt prydtræ med smukt, hvælvet krone

Et Kastanjetræ er et prægtigt løvfældende prydtræ, der kan blive helt op til 30 meter højt og kronen helt op til 15 meter bred. Kastanjetræer har en meget tæt, dekorativ, hvælvet krone, der er pragtfuld at betragte. I maj måned blomstrer Kastanjetræerne i haven med hvide blomster. Kastanjetræernes blomster kaldes lys, og er oprette. Man siger at Kastanjetræet står i lys, når det blomstrer.

Kastanjetræer er meget anvendte som park-træer og som randbeplantning. De kan kendes på de solide, gennemgående stammer. På det unge Kastanjetræ er barken rødbrun og glat. Senere skifter barken til en mere grålig farve, og bliver mere sprækket. I foråret prydes Kastanjetræet af store, blanke, modsat-stillede knopper. Kastanjetræernes bladvækst består af 5-7 sammensatte, store blade. Hvert blad er ovalt med savtakket rand.

Kastanjetræet har et hjerteformet net af rødder. Rodnettet er kraftigt, og består af flere kraftige, dybtgående hovedrødder og fint forgrenede finrødder.

Kastanjetræernes flotte frugter

Kastanjetræernes frugter er nødder. Kastanjerne sidder placeret i piggede, kuglerunde, gul-grønne skaller. Selve nødden i den piggede skal, er en fin blank, brun til cognac-farvet kastanje. På hver Kastanje er der en grålig rund plamage, der kaldes navlen. Denne del af nødden er den del, der har siddet fast i skallen. Mange holder af at have en glat kastanje i lommen i efteråret. Andre samler kastanjer for at lave dekorationer eller hyggelige kastanjedyr af dem.

Kastanjetræets imponerende løv og blomster

Et Kastanjetræ har friskt grønt løv hele vækstsæsonen. I efteråret skifter Kastanjetræets blade til gule til brunlige høstfarver. Bladene minder af udseende om en hånd, fordi kastanjetræets småblade sidder i grupper samlet om en stilk. Løvspring for Kastanjetræet er i maj måned. I slutningen af maj blomstrer Kastanjetræet. Det er et helt særligt syn. Kastanjetræerne har en imponerende blomstring, med 30 cm lange blomstertoppe. Kastanjetræet er et prydtræ, der danner en god skygge.

Hestekastanjer er ikke spiselige kastanjer

Kastanjetræets frugter kaldes også hestekastanjer. De smager bittert, og du vil næppe have lyst til at spise dem. Skulle det alligevel ske, at et barn finder på at spise en kastanje, vil det muligvis give mavepine. Grunden til at Aesculus Hippocastanum frugter kaldes for heste-kastanjer, kan have at gøre med at man i gammel tid, havde for vane at sætte ordet heste- i forbindelse med noget, der var mindre værdifuldt. Det kan også have at gøre med, at hestekastanjer blev anvendt som vinterfoder til vildt i dyrehaver og som vinterfoder for drøvtyggere, som heste og køer.

Hestekastanjer er ikke Spisekastanjer, der også kaldes Ægte Kastanjer. Ønsker du kastanjer du kan spise smørristede i efteråret, er det frugterne fra det Ægte Kastanjetræ (Castanea sativa), du skal gå efter. De Ægte Kastanjer har en lækker nøddeagtig smag.

Selvom Hestekastanjer ikke er en nød, der er lige til at spise, er de danske Hestekastanjer alligevel blevet anvendt til fødevareproduktion i mangel-perioder. F.eks. blev kastanjer brugt til at lave en form for kokosmel og marcipan af i Krigstid. Præcis hvordan de er blevet anvendt og forarbejdet er et kapitel for sig. Kastanje-blade er også blevet anvendt som tobak under 2. Verdenskrig.

Anvendelse af Kastanjetræets ved og frugter 

Vedet fra kastanjetræer er ikke så eftertragtet. Det har ingen kerne og er ikke særlig solidt. Derfor dyrkes der ikke kastanjetræer i skovbrug i Danmark. Når det alligevel findes kastanjetræer i blandede løvskove rundt omkring i landet, har det at gøre med at Hestekastanjerne er en god næringskilde for meget vildt i skoven, og så er de selvfølgelig meget flotte.

Førhen var Kastanjetræets ved mere anvendt. F.eks. til møbler og som bygnings-tømmer. Kastanjetræ er også blevet anvendt til at lave vogne og kasser af. Holder du af at arbejde med træ-skæring, er kastanjetræ også meget anvendeligt. Som noget særligt er Kastanjetræets frugter blevet brugt til at lave hjemmelavet sæbe af. De knuste kastanjer kunne anvendes som sæbe, fordi de indeholder saponin, der opløser fedt.

Vilde Kastanjetræer

Du kan finde vildtvoksende Kastanjetræer hjemmehørende i bl.a. Albanien, Bulgarien og Grækenland. Kunne du tænke dig at opleve en skov, hvor der naturligt vokser rigtig mange flotte, store Kastanjetræer, så er det muligt i naturreservatet Dervisha Managed Reserve i Bulgarien.

Sjove lege med havens Kastanjer

Kastanjedyr er en af efterårets dejligste tilbagevendende aktiviteter, hvor der er børn i familien. I september og oktober måned kan man sammen samle de blanke, brune Kastanjer sammen. Indendørs hjælpes man ad med at trylle de runde kastanjer om til sjove dyr. Du skal bruge noget spidst, f.eks. en syl eller en spids strikkepind, Kastanjer og tændstikker.

I England er en populær leg, at lave Kastanje-kampe. Kastanjekampen er en dyst, hvor man kæmper med kastanjer der er bundet en snor i. Børnene kæmper med hver deres kastanje, indtil den ene sprækker. Den Kastanje, der holder længst er vinder-kastanjen.

Kastanjetræer i Danmark

De første Hestekastanjetræer blev indført i Danmark i 1720. Træerne passede godt til det danske klima og i dag findes de udbredt i alle områder af Danmark. Særligt anvendte er de som Parktræer og som beplantning langs veje og alléer. Og i dag kan man flere steder i landet finde meget gamle træer.