Ægte Kastanie - Castanea sativa
Hvis du vælger de spiselige, ægte kastanjer, får du kastanjer du kan bruge til meget mere end kastanje-dyr. De velsmagende spisekastanjer er mere sjældne i Danmark end de hestekastanjer, vi ofte samler i efteråret til leg og dekoration. Ægte Kastanjer er ikke hjemmehørende i den danske natur, men vælger du gode, robuste sorter, der tåler klimaet i Danmark, kan du få meget glæde af at dyrke Ægte Kastanje som prydtræ i din have.
Produkter
Derfor skal du vælge de selvbestøvende sorter af Ægte kastanje
I Danmark er der kun få ægte Kastanjetræer. Du kan derfor ikke være sikker på at dit kastanjetræ vil blive bestøvet, med mindre du vælger selvbestøvende sorter. Der findes heldigvis flere gode selvbestøvende sorter, der vokser og trives godt i danske haver. Sætter du flere forskellige sorter i nærheden af hinanden, vil du give dine ægte Kastanjer endnu bedre bestøvnings-betingelser, og kunne opnå en mere rigelig høst. Det kræver selvfølgelig, at du har god plads til disse flotte prydtræer.
Tålmodighed og tid skal der til, når du dyrker spisekastanjer
Ægte Kastanje er en delikatesse, der er værd at vente på. Det kræver tålmodighed, idet Ægte Kastanjetræer først begynder at bære først frugt efter omkring 8-10 år. Det er svært præcis at forudsige, hvornår kastanjetræet første gang vil bære frugt. Det kommer an på hvor du planter dit nye kastanjetræ, og hvordan vejret arter sig.
Derfor skal du vælge Ægte kastanjer der er podede prydtræer
Podede Ægte Kastanjetræer er hurtigere til at komme i bæring end frøformerede kastanjetræer. De grene der podes på spisekastanje-træernes grundstammer er ældre end grundstammen, og gør derfor at det færdige podede kastanjetræ opfører sig som et ældre frugtbærende træ end tilsvarende frøformerede kastanjetræer. Samtidig får du fordelen af at de planter du køber er af velafprøvede sorter, der giver Ægte kastanjer af rigtig god spisekvalitet.
Spisekastanjer som prydtræer i haven
Et ægte kastanjetræ kan blive omkring 15-20 meter høje i det danske klima. Kastanjetræerne står særdeles flot som store prydtræer i haven. Med alderen bliver de Ægte Kastanjetræer lidt mere krogede. Når du planter Ægte Kastanjetræer i haven, så er efteråret en helt særlig smuk periode. Spise-kastanjetæerne får nemlig meget smukke efterårsfarver.
Forskellen på hestekastanjer og ægte kastanjer
Der er stor forskel på de almindelige hestekastanjer og ægte spisekastanjer. Først og fremmest er hestekastanjerne ikke spiselige. De smager grimt, og er giftige. Heldigvis er det sjældent at nogen forgiftes af hestekastanjer, fordi den grimme smag gør, at hestekastanjer hurtigt ryger ud af munden igen. Hestekastanjernes botaniske navn er Aesculus hippocastanum. De bør ikke indtages, men kan fint bruges til kastanjedyr og dekoration. Du kan kende Hestekastanjetræer på deres 7-fingrede, store flotte blade. I blomstringsperioden bærer Hestekastanjetræet hvide eller røde oprette blomster.
Castenea Sativa er det botaniske navn for Ægte Kastanje. De spiselige kastanjer er af udseende mere flade i formen end hestekastanjer. Faktiske er de ægte Kastanjer i slægt med bøg, der også bærer spiselige frugter i pigget skal. Spisekastanjer har skal med mange, meget tynde pigge, modsat Hestekastanjens frugter der ligger i en skal med færre og tykkere pigge.
Kastanjetræets charmerende og dekorative stamme
Ægte Kastanje er prydtræer, der kan blive meget gamle. Med årene vil Spisekastanjetræet få et charmerende og meget dekorativt, kroget udtryk. Ægte Kastanjer er bredkronede prydtræer med rødlig til olivenfarvet bark på det unge træ, og mere grålig bark ved det ældre træ. Ægte Kanstanjetræer har furet bark med revner på langs og og kroget stamme.
Castenea Sativas smukke blade og særlige blomstring
Ægte kastanjetræers blade er store, blanke, mørkegrønne eller brogede. Bladvæksten består af smukt lancetformede, aflange blade med savtakket rand. I slutningen af maj måned og begyndelsen af juni blomstrer de Ægte Kastanjetræer. Hanblomster-frøstandene er dekorative, oprette og hvid-gule, mens hunblomsterne er mere uanselige. Castenea Sativas frugter sidder i grønne skaller med mange, tynde, stikkende pigge. Mange skaller indeholder endda to kastanjer.
Den bedste placering af ægte kastanjetræer
Castenea Sativa er et meget smukt solitærtræ, du vil kunne få meget glæde af i haven.
Ældre Kastanjetræer vil bære frugter, når sommeren er lun og solrig. Du kan både sætte ægte kastanjetræer som smukke solitærtræer i haven, der kan nydes fra alle vinkler. Du kan også anvende Ægte Kastanjer til randbeplantning i haven.
Ægte Kastanjer i Danmark
De ægte kastanjer hører naturligt til i Centraleuropas blandede løvskove. Danmark ligger på den nordlige grænse for hvor disse skønne prydtræer kan vokse, trives og bære frugt. Vil du gerne dyrke Spisekastanjer i Danmark, er det vigtigt at vælge sorter, der er egnede i det skandinaviske klima. Hvis du bor ved kystområder i den sydlige del af landet, er betingelser for de Ægte Kastanjer allerbedst. Her kan du med gode selvbestøvende sorter Ægte Kastanje, kunne dyrke mange lækre spisekastanjer. Særligt i varme somre, vil du få en rigelige bæring af velsmagende Spisekastanjer.
Vil du gerne finde ægte kastanjer i danske skove, så kan du tage til til det Sydfynske Øhav, til Langeland. Her trives de Ægte Kastanjer rigtig godt. Særligt i området omkring Tranekær, vil du kunne finde spisekastanjer i skoven. Du kan også se et 300 år gammelt kastanjetræ med dejlige spisekastanjer ved Apoteket i Rudkøbing.
Sådan kan du tilberede dine hjemmedyrkede spisekastanjer
Spisekastanjer smager fantastisk dejligt og hører til efterårets delikatesser. Enten i salat eller som tilbehør til ost eller som glaserede kastanjer.
De glatte, mahognifarvede spisekastanjer smager dejligt tilberedte. De lune, bløde spisekastanjer har en mild og sødmefuld, nøddeagtig smag, der ikke er til at stå for. En kastanje er egentlig en nød. Lækre smør-ristede, kastanjer eller saltede kastanjer er en af efterårets dejligste delikatesser. Ægte Kastanjer har et højt indhold af både stivelse og protein, og er som sådan en sund spise. Du kan kan opbevare dine hjemmedyrkede spisekastanjer på køl i 3-4 uger.
Vildtvoksende europæiske spisekastanjer
Kommer du til Centraleuropa vil du kunne finde Ægte Kastanjetræer vildtvoksende i de blandede løvskove. Her kan de ægte Kastanjetræer let blive helt op til 30-40 meter høje.
Danmark ligger nordligere placeret, faktisk i den nordlige grænse for hvor man kan dyrke kastanjer. Derfor er de Ægte Kastanier langt mere sjældne her. Som oftest vil de kastanjer vi kan finde i den danske natur, være hestekastanjer, der er langt mere almindelige i det danske klima.
Spisekastanjernes blade blev brugt som naturmedicin
Før i tiden har man efter sigende lavet te af bladene fra den Ægte Kastanie. Denne Kastanjeblads-te er da blevet brugt som et naturligt middel mod hoste, forårsaget af f.eks. kighoste eller bronkitis.
Du kan finde flere Ægte Kastanjetræer i vores frugttræskategori her.