PlanteCenter Fyns logo

Kappadokisk Løn - Acer cappadocicum 'Rubrum' 175-200 cm

Produktinformation

879,00 DKK

Kappadokisk Løn 'Rubrum' springer ud med blodrøde skud, der hen over sommeren skifter til grønt, og som får klart gule høstfarver.

Træet har gennemgående stamme og er ikke toppodet. Leveres i 10 liters potte i en højde på 175 til 200 cm.

Fås også i andre størrelser

Samlet beløb ved stk er .

På lager - Leveringstid 2-4 hverdage

Kappadokisk Løn, Acer cappadocicum 'Rubrum' 175-200 cm

'Rubrum' er kendt for sit udspring. De nye skud er blodrøde, og de holder farven i nogle uger, inden de skifter til friskt grønt. Det gentager sig hver gang træet sætter nye skud hen over sommeren, så der ofte sidder røde spidser yderst på de grønne grene. Om efteråret bliver hele løvet klart gult.

Vær opmærksom på farven

Den er ikke rødbladet hele sommeren. Vil du have et træ der står mørkerødt fra maj til oktober, skal du vælge en anden løn, for eksempel en rødbladet spidsløn. 'Rubrum' er valgt for de røde skud og det gule efterår, ikke for en konstant rød krone.

Sådan er træet trukket op

Det er et træ med gennemgående stamme og en krone der udvikler sig opad og udad. Det er ikke toppodet, så stammen vokser videre sammen med resten af træet. Med årene bliver det et mellemstort til stort løvtræ med en bred, rund krone, så det skal have plads og hører hjemme i den større have eller som markant enkelttræ.

Jord og placering

Sol eller halvskygge i almindelig, veldrænet havejord. Den er hårdfør i dansk klima og tåler både frost og kolde nætter, men den bryder sig ikke om at stå med vand om rødderne vinteren igennem. På tung lerjord skal bunden af plantehullet løsnes godt. Den tåler vind rimeligt, men det kraftigste udspring får du på en lun plads.

Pasning

Vand grundigt de første to somre, mens rodnettet finder fæste. Beskæring er sjældent nødvendig ud over at fjerne døde eller krydsende grene, og skal der skæres, gøres det sidst på sommeren, for løn giver kraftig saftstrømning i det tidlige forår.

Levering

Leveres i 10 liters potte i en højde på 175 til 200 cm. Dansk produceret. Se de øvrige løn under Ahorn og Løn, Acer.

Vi leverer til hele Danmark

Fast lav fragt (brofast)