
James Grieve - Æbletræ 150-200 cm
Produktinformation
629,00 DKK
Skotsk sort med saftige æbler fra sidst i august. Et godt spiseæble, der også kan bruges i køkkenet.
Denne størrelse er et ungt træ i potte, leveret i en højde på 150-200 cm.
Fås også i andre størrelser
På lager - Leveringstid 2-4 hverdage
Planteskolemanden James Grieve i Edinburgh såede omkring 1890 en kerne fra sorten Potts Seedling, og resultatet fik sit navn efter ham. Det engelske haveselskab gav den pris i 1897, og i Danmark blev den omtalt første gang i Gartner-Tidende i 1913.
Æblerne er middelstore til store, omkring 7 cm på tværs, højbyggede og ofte lidt skæve. Grundfarven bliver varm gul, og på solsiden kommer der orange kinder med røde pletter. Kødet er gulligt, løst og saftigt, og smagen minder om Gråsten. De plukkes fra sidst i august og ind i september. Holdbarheden er kort, så de skal spises friske fra træet. Rigtig store æbler kan få priksyge.
De første år vokser æbletræet opret. Senere bliver det mere overhængende, fordi grenene er lange, og det bliver aldrig særlig stort, så det kræver ikke meget plads. Sorten er meget sund og let at dyrke. Skurv kan komme i våde somre, kræft kan forekomme, så plant den ikke i tung, våd jord, og bladlus er glad for den.
James Grieve er selvsteril og skal bestøves af en anden æblesort der blomstrer på samme tid. Den blomstrer lige efter midtsæsonen, har rigeligt med blomsterstøv og kan selv bestøve andre sorter. Se hvilke sorter der passer sammen i bestøvningsoversigten.
Leveres i 10 liter potte, leveringshøjde 150-200 cm.
Grundstamme M111.
Dansk produceret, leveret direkte fra producenten.
Vi leverer til hele Danmark
Fast lav fragt (brofast)




