Hvornår kan jeg så mine blomsterfrø?
Såning af blomsterfrø om foråret.
Hvis du sår dine blomsterfrø om foråret, er det en god ide at vente til jordtemperaturen ligger på omkring 10-12 grader. Vejret i foråret kan være meget forskelligt fra år til år, så det kan være svært at spå om, præcis hvornår jorden er klar. Dog vil du som hovedregel kunne så blomsterfrø fra starten af april og til juni måned. Nogle år må du have lidt mere tålmodighed, og holde godt øje med vejrudsigten. Du kan fint anskaffe dig frøene, så du er klar, når jorden når de rette temperaturer.
Fordelen ved at så om foråret er at der ikke er så stor risiko for at frøene går til hvis det bliver meget våde, eller at de bliver spist af fuglene.
Her kan du læse mere om hvordan du kan få mest ud af dine blomsterfrø.
Såning af blomsterfrø i sensommer og efterår
Det kan være en god ide at prøve at så om efteråret, det er jo det blomsterne gør naturligt.
De 2 og flerårige kan måske nå at spire, og få en bladroset der så er klar til at sætte blomst næste år. Hvis du sår sent på året, vil frøene ligge i jorden og vente på foråret og der bliver varmt nok til at spire.
De ét-årige blomster vil, oftest vente med at spire til foråret kommer og der er varme nok i jorden.
Fordelen ved at så om efteråret er at planterne vil have et forspring, og komme hurtigere i blomst.
Hvis du gerne vil kende jordtemperaturen i dit lokalområde, kan du finde den her.
Forspiring af blomsterfrø
Til mindre bede, krukker eller højbede, hvor du gerne tidligt vil have en smuk blomstring, kan du forspire dine blomsterfrø. Når du forspirer fremskynder du frøenes spiring, så de hurtigere går fra frø til blomst. Hvis du ønsker at forspire en del af dine nye blomsterfrø til krukker, altankasse eller lignende, kan du så frøene inde i såbakker, urtepotter eller soil blocks i vindueskarmen. Du kan også forspire dine frø i drivhus eller udestue . Til større områder, er det en meget stor opgave at give sig i kast med forspiring. Vil du lave en blomstereng eller et større blomsterbed, er det bedre at så blomsterfrøene ude, direkte i jorden, på den placering du har valgt.
Du kan finde hele vores store udvalget af blomsterfrø lige her