Eg - Quercus

I Danmark er de mest almindelige egetræer Hvidege. De Hvidege mange af os kender fra Egeskove, gårdhaver, alléer og haver, er enten Stilkege, Quercus robur, eller Vinterege,  Quercus petraea. Stilkeg og Vintereg er hjemmehørende i den danske natur. Dog er disse traditionelle Ege langt fra de eneste ege, der kan vokse prægtigt i Danmark. Der er flere spændende arter, der også er værd at overveje, hvis du gerne vil have en flot Eg som prydtræ i haven. 

 

Vintereg -  hårdfør eg med smukt sensommerløv

Store, smukke vinter-egetræer kender du måske fra blandede løvskove, egeskove eller flotte haver. Du kan også finde Vinteregen i mindre skove og krat-bevoksninger. Særligt hyppigt forekommende er Vintereg i Vestjylland. 

 

Vinteregen er et stort, løvfældende træ med flot hvælvet krone. Vinteregens bladvækst er meget karakteristisk, og kan beskrives som omvendt ægformede blade med brede, rundede lapper. Vinteregen har frisk grøn bladvækst fra forår til sensommer og skifter herefter til meget fine, gule høstnuancer. 

 

En Vintereg trives bedst i let, tør surbund. Vinteregene er tolerante overfor både frost og vind, og tåler en ret udsat placering. Vil du gerne danne et flot plantetæppe under sine nyplantede Vinterege, kan du med fordel sætte dine yndlings skovbunds-stauder eller dekorative surbunds-bunddækkeplanter under egene. Vinterege står også meget flot som enkeltstående prydtræer, og tåler udmærket beskæring. 

 

Stilkeg - klassisk eg med rødder i Danmarkshistorien

Stilkegen er nok det egetræ, som de fleste vil betegne som en almindelig, dansk eg. Du finder stilkege i alle egne af landet. Både i haver, parker, alléer, skove og krat. Stilkegene vokser mange forskellige steder i Danmark og kan klare sig under meget forskellige forhold. Du kan både finde Stilkeg på den jyske hede, hvor egetræerne gror som kratbevoksning i sandet jord, egeskove i de fynske muld, eller i Sjællandske parker med smukke gamle Ege.

 

Fuldvoksne Stilkege kan blive omkring 30-35 meter høje og opnå en stamme med en diameter på helt op til 3 meter. Stilkegen er den danske træart med længst levetid. De fleste Stilkege vil kunne blive omkring 375 år gamle. Typisk fældes de Egetræer, der dyrkes i skovbrug, når de når en alder på halvandet hundrede år.

En stilkeg udvikler sig til et stort løvfældende træ, med smuk kegleformet, bred krone. Som solitærtræ står Stilkegen meget flot. Når du planter en Stilkeg, får du et prydtræ med grå-grøn bark på det unge træ, som siden skifter til en mere brunlig kulør, ved det ældre egetræ. Den yngre stilkeg har glat bark, mens de ældre Stilk-egetræers bark er mere furet og tyk. 

 

Stilkegens blade er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne til blålige på undersiden. Bladene er uregelmæssigt lappede med kort stilk. Stilkegens blade måler 5-10 cm i længde. Till forskel fra Vinteregens blade har Stilkegens lappede blade såkaldte ‘øreflipper’.  

 

Det er godt at være opmærksom på at havens ege trives mest optimalt i næringsrig, kalkrig og gerne godt drænet jord. En Stilkeg i haven gør meget godt for naturens mangfoldighed. Op mod 800 forskellige insektarter og hvirvelløse dyr er nemlig knyttet til netop denne træart. Stilkegene tåler beskæring og danner løv med ph-sænkende virkning, der hvor de lander. 

 

Der findes endnu flere spændende arter af Eg. I sektionen Hvideg er der udover Vintereg og Stilkege og arterne Duneg og Steneg. 

 

Mange flere spændende typer af Eg

Udover Hvideg findes der også tre andre sektioner af egetræer, nemlig Cerris, Mesobalanus, Protobalanus og Lobatae. Kort fortalt får du her overblik over hvilke arter af eg, der hører til i de forskellige sektioner: 

 

• I sektionen Cerris finder du blandt Quercus Cerris, også kaldet Frynseeg, og Quercus Suber, der også kendes som Korkeg. Det er barken fra Quercus Suber, der anvendes til produktion af kork.

 

• I sektionen Mesobalanus finder du Quercus Frainetto, Quercus Macranthera og Quercus Pontica, også kaldet Ungarsk, Kaukasisk og Armensk Eg. 

 

• I sektionen Protobalanus findes egen Quercus Chrysus chrysolepis. 

 

• I Sektionen Lobatae findes Quercus Coccinea, Falcata, Palustris, Rubra, og Velutina, der også kendes som Skarlagenseg, Spansk eg, Sump-eg, Rødeg og Farveeg

 

Særligt Ungarsk Eg og Rødeg er interessante som prydtræer i danske haver. 

 

Quercus Frainetto - flot forgrenet Ungarsk Eg med rund krone

Quercus Frainetto er den botaniske betegnelse for det prydtræ, der også mange gange kaldes Ungarsk Eg. Ungarske Ege er meget dekorative prydtræer, med smuk oval krone. En Ungarsk Eg, Quercus Frainetto, kan blive op til 30 meter højt fuldt udvokset. Når du vælger denne type eg, får du et meget flot forgrenet prydtræ, der også står flot i haven efter løvfald. Den Ungarske Egs frugter er 2 cm lange agern. 

 

Quercus Rubra - Rødeg med meget smukke, røde og gyldne høstfarver

Holder du af planter og træer, der står særligt flot i sensommeren og efteråret, så er en Rødeg et godt valg, hvis du søger et prydtræ til haven. Rødegens blade er spidstandede og står smukt lysegrønne i foråret. Henover sommeren skifter Rødegens blade til en mørkere nuance af grøn, inden den i sensommeren slår over i rød-orange farvetoner. En Rødeg trives hvor der er sol eller halvskygge i haven. 

 

Andre spændende prydtræer - Søjleeg og Dværgeg

Måske kunne du tænke dig en mindre eg som prydtræ i haven. Måske har du ikke så meget plads, eller måske vil det netop i din have være kønnere med et lidt mindre prydtræ. Heldigvis er det også muligt at få eg som dværgtræer.  Vil du gerne have et mere smalt prydtræ i haven, og er du interesseret i ege, så kan du vælge en elegant Søjle-eg. 

 

Eg er en meget gammel træart

Quercus er en af de ældste træarter, der er hjemmehørende her i landet. Der har vokset egetræer i den danske natur længe før vores tidsregning, faktisk helt fra 7000 f.kr. Selve ordet eg menes at være et af de ældste danske ord, og faktisk er det ældste nulevende egetræ i Danmark omkring 2000 år gammelt. Der findes 12 arter af eg, der er almindelige i den europæiske natur, særligt er Vintereg, Stilkeg og Rødeg udbredte.

Egetræer har omtrent samme udbredelse som bøgetræer. Vi havde ved sidste optælling 43.000 ha med eg i Danmark. Denne optælling fandt sted omkring årtusindskiftet. Det vil sige at lige knap 10 procent af det samlede danske skovareal består af egetræer. Det er næsten en fordobling siden 1965. 

 

Fakta om Ege

Quercus eller Eg er en slægt med hele 600 arter af forskellige, spændende træer og buske. Eg er mest almindelig i tempererede egne, men findes også i subtropisk klima på den nordlige halvkugle. Blot to arter af eg hører hjemme i den danske natur; Stilkeg og Vintereg. Flere flotte sorter af eg kan dog sagtens dyrkes i Danmark som prydtræer. Eg er en meget hårdfør træ-art, der trives i hele landet.

 

Egetræer springer ud i sidste halvdel af maj. De grønne blade er glatte og har små lapper i kanten. Egen kan sætte nye skud flere gange i løbet af en sommer. Det kalder man Sankt Hans-skud. Skulle egens første blade blive spist af insekter, vil træet skyde igen med nye Sankt-Hans-skud. På denne måde beskytter træet sig mod at tage alvorlig skade ved insektangreb. Egen kan faktisk få nye blade op til tre gange på et år, hvis den er nødt til det.

 

Egetræets frugter

Egetræets frugter hedder Agern. Agern er en nød, der er til gavn og glæde for mange mindre dyr og fugle i haven. Vil du gerne have et rigt og muntert fugleliv i haven, er der endnu en god grund til at vælge at sætte det flotte ege som prydtræer i haven. Egern er også begejstrede for egetræets frugter, og en meget underholdende gæst at betragte. 

Oldenår er de år hvor egetræerne bærer mest rigeligt frugt. Ca. hvert fjerde år, vil du opleve at det kan være et meget livligt område nær dine ege, hvis det er oldenår. 

 

Her finder du de ældste Egetræer i Danmark

Holder du af ege, vil en udflugt til nogle af de ældste egetræer i landet måske være en god mulighed for en uforglemmelig naturoplevelse. Vil du gerne se et meget flot gammelt egetræ, så finder du blandt andet et i Jægersborg Dyrehave. Denne eg går under navnet Raunskiers Eg. 

 

Vil du gerne se en helt unik historisk eg med en fantastisk imponerende alder, så vil Kongeegen være et besøg værd. Kongeegen vurderes at være et 1500-2000 år gammelt egetræ. Du finder Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Denne eg er den ældste eg i Nordeuropa. Kongeegen var omkring 14 meter i diameter i sin storhedstid. I dag er træet fortsat i live, men det er tydeligt at det aldrende træ er mørnet meget.

 

Kunne du tænke dig at betragte et andet historisk, gammelt egetræ, så kan du besøge Snoegen, der var en stor, fuldvoksen eg, allerede da Gorm den gamle var konge. Du kan også lade en romantisk udflugt gå til et andet dansk egetræ, Storkeegen, som blev malet af P.C. Skovgaard i midten af 1800-tallet. Dengang med en storkerede. Begge ege er at finde i Jægerspris Nordskov.

 

Det kan Egetræets ved anvendes til 

Egetræ er et meget anvendt og stærkt materiale. Egetræ har også gennem tiden været anvendt til mange storslåede bygningsværker og skibskonstruktioner. Bl.a. var mange vikingeskibe lavet af solidt ved af eg. Måske kender du vikingeskibene Skuldelev 2 eller Okseskibet. Disse vikingeskibe var bygget af egetræ.

Muligvis kender det det fynske slot Egeskov. Dette slot er ligefrem bygget på egestolper, og der skulle eftersigende været gået en hel egeskov til byggeriet.  Fra 16-tallet faldt antallet af egetræer drastisk i Danmark, fordi der blev der fældet rigtigt mange Egetræer til byggeri.

Efter englændere tog den danske flåde i 1807 begyndte man at plante mange nye egeskove i Danmark. Planen var at disse egetræer skulle anvendes til flådebyggeri og udvidelse af havne rundt omkring i landet. Men da træerne var klar til at blive fældet omkring 1950 var der ikke længere det samme behov for egetræ til produktionen af krigsskibe. I stedet blev meget af træet anvendt til bl.a. møbler og fiskekuttere.

En anden særlig anvendelse for eg, er til produktion af af Whisky-fade.

 

Egeskove er bedre for biodiversiteten end rene bøgeskove

En skov af eg er mere varieret end en bøgeskov, fordi egetræernes kroner slipper mere lys igennem. Derfor kan der vokse flere forskellige lavere planter under ege, end under en tæt samling bøge. Overvejer du en større beplantning med ege, er der flere forskellige muligheder for spændende bunddække-planter og buske, der kan trives under en samling ege. Rigtig mange insekter og hvirvelløse dyr har eg som levested. Særligt er en gammel, hul eg et fantastisk område for insekter, og dermed er egene meget gavnlige for biodiversiteten i naturen.