PlanteCenter Fyns logo
Champost Hækmuld bigbag 900 liter
Dansk produceret

Champost Hækmuld bigbag 900 liter

Produktinformation

1.864,00 DKK

En hæk står det samme sted i tredive år, og den bliver aldrig bedre end den jord, den kommer i. Champost Hækmuld er blandet til netop den opgave, porøs, næringsrig og renset for sten og rødder.

Stråene i komposten holder på vand og næring, og det mærker planterne i den første tørre sommer.

En bigbag rummer 900 liter og leveres enkeltvis på palle med lastbil direkte fra Champost. Adgangsvejen skal være kørefast og mindst 4 meter bred med 4 meters frihøjde, i kolonihaver leveres der ved den fælles parkeringsplads, og vi leverer ikke jord og bark til ikke-brofaste øer.

Samlet beløb ved stk er .

På lager - Leveringstid 2-4 hverdage

Jorden i renden afgør hvor hurtigt hækken lukker

Alle vil have en tæt hæk hurtigt. Det, der afgør farten, er ikke planterne, det er jorden de sættes i. Får rødderne en løs, næringsrig rende at brede sig i, skyder hækken kraftigt allerede fra andet år. Sættes de samme planter i den hårde, udpinte jord langs skellet, bruger de to år bare på at komme i gang.

Champost Hækmuld er harpet muld blandet med Champost Jordforbedring, naturgødning og sand. Den er porøs og let at arbejde med, og den er renset for sten og rødder, så du ikke står og hakker i en rende på tredive meter. Stråene i komposten giver den evnen til at holde på både vand og næring.

Sådan gør du

Grav en rende på to spadestik i dybden og to spadestik i bredden. Fyld hækmuld i, så renden er halvt fuld, vand og tramp let til, og plant derefter hækken. Afdæk til sidst med et lag på 5 cm Champost Jordforbedring, så ukrudtet holdes nede, mens hækken etablerer sig.

Den samlede fremgangsmåde står i guiden til plantning af hæk, og du kan læse mere om jordvalget i artiklen om jord til hæk. Planterne finder du under hækplanter og færdighæk.

Efteråret er det bedste tidspunkt

Jorden er stadig lun efter sommeren, nedbøren er på vej, og rødderne når at komme i gang, inden frosten sætter ind. Planter du i stedet om foråret, skal du regne med at vande hele den første sommer. Jorden skal blot være tjenlig, altså hverken frossen eller drivvåd, for tramper du en våd lerjord sammen i bunden af renden, laver du et badekar rødderne ikke kan lide.

Ikke kun til hæk

Mulden er lige så god til buske og træer, der skal plantes i række eller i grupper. Skal du plante et enkelt træ eller nogle få buske, er Champost Planteskolejord et godt valg til selve plantehullet.

Champost angiver samme sammensætning for hækmuld og plantemuld. Forskellen ligger i anvendelsen, hækmuld til renden ved hæk, buske og træer, plantemuld til blomster og stauder i bedet.

Bigbaggen leveres på palle med lastbil direkte fra Champost. Adgangsvejen til leveringsadressen skal være mindst 4 meter i både bredde og højde. Vi leverer ikke bigbags til ikke-brofaste øer. Er du i tvivl om din adresse, så kontakt os, inden du bestiller. Se hele udvalget i vores kategori med Champost i bigbag.

Vi leverer til hele Danmark

Fast lav fragt (brofast)