PlanteCenter Fyns logo

Valg af hassel-sorter

Af Stig Pedersen (opdateret )

Sådan sætter du dine nye hassel-sorter sammen

Hasselbuske er givende, dekorative planter, der får store, runde, spredte blade og skønne, sunde frugter. Er du glad for fugle og egern i haven, eller har du børn, der kan lide at klatre og bygge huler, er hasselbuske det helt rigtige at plante. Hasselbuskene springer ud i maj måned med smukt lysegrønt løv, fordelt i en nydelig mosaik af grønne blade. I efteråret kan du samle nødde-høsten, der kan gemmes og nydes i løbet af de kolde måneder. Vil du have det bedst mulige udbytte af dine hasler, er det en fordel at sætte flere forskellige sorter af hasler i haven. 

Hasselnødder

De lækreste frugter fra fantastisk gode, forædlede sorter af hassel

Der findes mange, rigtig gode sorter, der hver især har deres særlige udtryk, egenskaber og giver særlige smagsoplevelser med nødder. Er du især interesseret i sorter af hassel, der bærer fyldige, velsmagende frugter, så er det de storfrugtede sorter, du skal se nærmere på, og vælge imellem. Herunder kan du læse mere om de forskellige spændende sorter af storfrugtede hasler. Du kan også få indblik i, hvordan du planter dine nye hasler, og giver dem den bedste start i haven. 

Hasselnødder klar til at blive spist

God bestøvning og spændende variation med flere forskellige hassel-sorter

Der er flere gode grunde til at vælge at sætte mere end en hasselbusk i sin have. Den mest oplagte er nok, at man derved får glæde af de forskellige modningstidspunkter og smagsvariationer, de forskellige sorter af hassel byder på. Den anden gode grund er, at du med flere forskellige sorter af hassel i din have, skaber bedre forhold for bestøvning. Jeg bedre vilkår du skaber for at dine hasselbuske kan blive bestøvet, desto bedre høst har du i vente. 

grønne blade

Hasselbuske blomstrer når vinteren aftager. Hasselbuskenes har hanrakler, der kan ses på buskene allerede i efteråret. Disse hanrakler frigiver pollen, når vejret bliver lidt lunere og mildere. Det kan, som en god regel, anbefales, at du planter mindst tre forskellige sorter af hasler, for at sikre en god bestøvning. Haslerne blomstrer nemlig ikke alle sammen i samme periode. Det er særligt de sorter af hassel, hvor hun-blomsterne blomstrer senest, der kan være vanskeligt at få bestøvet med pollen. Hver hunblomst, der bestøves, kan udvikle sig til en håndfuld hasselnødder. Perioder med hård frost kan være skadelige for hasselbuskenes blomster, både hanrakler og hunblomster. Hunblomsterne kan dog komme sig, og igen blive modtagelige for den pollen, der eventuelt stadigvæk er tilgængelig. Vokser der vilde hasler i omegnen, er der særligt gode bestøvnings-muligheder.

De allerbedste hassel-sorter  til din have

Nottingham er en hasselsort, der bærer fantastisk dekorative, gyldenbrune nødder. Nottingham er en meget frugtbar sort, hvorfra du kan høste aflange, middelstore hasselnødder med store, velsmagende og fyldige kerner. Modnings-tidspunktet for denne sort falder i oktober-november måned. Nottingham-hasselnødder smager skønt, både friskplukkede og hengemte. 

Bolviller er en hasselsort, der kendetegnes ved meget sund og kraftig vækst. Frugterne fra Bolviller er meget store og nydeligt kegleformede. Bolviller-hasselnødder sidder typisk parvis eller enkeltvis på busken. Modnings-tidspunktet for denne hassel-sort ligger i september-oktober måned. Bolviller er en særligt hårdfør hassel-type, der trives rigtig godt både i sol og halvskygge. Bolviller blomstrer i perioden fra januar til marts måned. Sorten er af fransk oprindelse, og den kan føres tilbage til omkring år 1860. Bolviller-hasselnødder har en stærk skal, og bliver ca. 20 mm brede og 23 mm lange. 

Zellernød er en rigtig god storfrugtet hassel-sort. I september-november måned modner de lækre Zellernødder og beriger dig med en god høst af milde sødmefulde nøddekerner, der byder på en særlig frisk og fyldig smagsoplevelse.  En Zellernød-busk er meget frugtbar og produktiv, og du vil kunne glæde dig over et stort udbytte. Denne hasselsort er middelkraftig-kraftig af vækst, og bærer aflange frugter i ret kort haser. Zellernødder er faste i konsistens og meget velsmagende. Nøddeskallen er middelhård. Zellernød-busken blomstrer i februar-marts måned. Sorten er formentlig af italiensk af afstamning, og udvikler sig til en bred og kraftig busk. Frugterne er omkring 23 mm lange og 17 mm brede. Kernen er lidt mindre end skallen. 

Lamberths Filbert er en meget dyrkningsværdig og produktiv sort af hassel, med moderat til kraftig opret vækst. Lamberths Filbert er en sund og frugtbar hassel. Denne sort bærer aflange frugter med lange, tætsluttende rørformede haser, der er lidt længere end selve nødden. Hasselnødderne er store med fin, tynd skal, der er meget let at knække. Kernerne er fyldige og velsmagende. Frugterne er placeret i klaser med 3-7 frugter i hver. Modnings-tidspunktet for disse velsmagende, brune nøddekerner falder i oktober-december.  Lamberths filbert egner sig godt som læhegn eller som fritstående busk, både på en solrig placering og i halvskygge. Denne hasselsort er engelsk, og kan føres tilbage til omkring 1830. Frugterne bliver ca. 27 mm lange og 17 brede.

Webb’s Price er en afholdt engelsk hassel-sort, der giver et gavmildt udbytte af hasselnøddekerner fra midt i september og frem til begyndelsen af november måned. Nødderne er store, mørkebrune, dekorative og aflange. Webb’s Price blomstrer i perioden fra april til maj. Denne hasselsort er meget velegnet til læhegn eller som fritsående busk i haven. Du kan udmærket placere Webb’s Price-haslen i  både sol og halvskygge.  

Rød Zellernød er en særligt farverig og dekorativ hassel-sort, der bærer smukke rødlige blade. Rød Zellernød bærer frugt i september-oktober måned. Hasselnødder af denne smukke sort er middelstore, og knækkes let, fordi de har en fin, tynd skal. Røde Zellernødder har en behagelig frisk, mild og god smag. Du kan placere denne charmerende frugtbusk i enten sol eller halvskygge, og glæde dig over de utroligt skønne farver i efterårssæsonen. 

Cosford er en storfrugtet og rigtbærende engelsk hassel-sort. Denne hasselbusk er kendetegnet ved opret og middelkraftig vækst. Cosford-sorten kan føres tilbage til England omkring år 1820. Frugterne er flotte, ovale og bliver middelstore, omtrent 23 mm lange og 16 mm brede. Det er ikke svært at knække nødder af denne sort, der har en fin, tynd skal. Frugterne er som oftest placeret parvis i forholdsvis korte haser. Cosford-nødder modner i oktober måned, og som noget særligt, vil denne sort ret tidligt starte sit løvfald. 

Halleske Kæmpe er en rigtig god storfrugtet hassel-sort, der byder på lækre, runde og brede, hasselnødder. Frugterne er dekorativt kegleformede og fantastisk velsmagende. De minder en del om sorten Bolviller. Modnings-tidspunktet for halleske Kæmpe falder i oktober-december. Denne hasselsorts bæring er moderat. Frugterne er beskyttet af en tyk og kraftig skal. En Hasselbusk af sorten Halleske Kæmpe trives godt, hvor der er solrigt eller halvskygge. 

Få fordelene ved to hasler i én - med en Duo Hassel

Måske har du hørt om Duo Hassel, der består af to flotte høje hasselbuske i samme potte, der indbyrdes bestøver hinanden.  En hasselbusk er ikke selvbestøvende. Du har derfor brug for flere sorter, for at sikre bestøvning.
Duo-hassel er en fordel hvis du ikke har plads til to hasselbuske i haven.

Gren fuld af rakler

Sådan planter du den flotteste række af hasler - eller flere rækker af gavmilde hasselbuske

Når du planter hasler, og vil dem det godt, skal du naturligvis sørge for god og næringsrig jord og vand, de kan vokse af. Du kan sætte dine nye nøddebuske med en afstand på mellem 2 og 4 meter mellem hver plante, alt efter hvor tæt et hegn du ønsker at opnå.  Planter du mange rækker af hasselbuske, skal afstanden mellem rækkerne være mellem 4 og 6 meter for, at opnå det bedst mulige resultat, og et dermed et godt høstudbytte. Imellem de nye rækker af hasler kan man de første år, evt. sætte jordbærplanter eller lave køkkenhave med grønsager, som mellemplantning.

Det er værd, at gøre sig umage med ikke, at plante for dybt. Det bedste er, at sætte haslerne sådan, at rodhalsen er synlig. På den måde undgår du, at der kommer råd i stammens bark. Når du har sat dine nye hassel-planter, er det vigtigt at du vander grundigt, så træet kan etablere og udvikle sig. Jorden skal være helt mættet ved rodnettet. 

Særligt i etableringsfasen, er det godt at luge ukrudt omkring hasselbuskens stamme. Man kan vælge, at afdække området omkring haslens stamme med et tykt lag barkflis, for at mindske ukrudtets vækst og samtidig forhindre udtørring.  Når træet er etableret, kan det anbefales, at du sætter anemoner, skovmærke eller bregner mellem dine hasler.

Ønsker du at sætte dig mere ind i, hvordan plejer dine hasselbuske, så de forbliver sunde og bærer frugt, kan du læse mere i blogindlægget Sådan holder du let dine hasler sunde.

Hasselnødder

Modne hasselnødder til glæde og gavn

Hasselnødderne er modne når de bliver lysebrune i farven. De første sorter begynder at falde af træet omkring september måned, hvor de kan samles og nydes.  Nødder er en herlig, næringsrig og proteinholdig spise, også for havens dyr. Friskplukkede om efteråret er Haslens frugter lyse og milde i smagen. Tørrede er de smagsmæssigt sødere og mere fyldige i aroma.  Nødder er meget proteinrige, fulde af næring og yderst velsmagende. Du kan anvende frugterne fra dine hasler i retter som nøddebrød, nøddekage, som sunde snacks eller topping af salater og meget andet. Der er et væld af spændende muligheder. Hasselbuske og hasselnødder er til gavn og glæde, og har været det for mennesker i tusindvis af år.

Storfrugtet Hassel, Skovhassel og Tyrkisk hassel

Ønsker du et prydtræ med små hasselnødder, eller et stærkt læhegn, er det muligvis skov-hassel eller tyrkisk Hassel du søger. Du kan læse mere om disse typer af Hassel i blogindlægget “Storfrugtet hassel, Skov-hassel eller Tyrkisk Hassel”

Se vores udvalg af hasselbuske her.

Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev