Bunddække af Hasselurt
Af Stig Pedersen (opdateret )Den flotte Hasselurt - Asarum europaeum
Den vilde Hasselurt er i naturen en skovbundsplante, der findes udbredt i både Centraleuropa, Canada og østlige egne af Asien. I Danmark er Hasselurten mest kendt som en lav, dekorativ og tæppedannende bunddække-plante i haven. I forgrunden af et bed er Hasselurten smuk og præsentabel prydplante, med sine stedsegrønne, 5 cm brede, hjerteformede blade. Også som bunddække mellem større planter, buske eller træer egner Hasselurten sig godt. I stenbed og surbundsbed mellem rhododendron eller Skt Hansurt, står Hasselurt flot.
Hasselurt er en bunddækkeplanter, der spreder sig ved udløbere, i et roligt tempo. Anlægger du et område med Hasselurt, får du et meget tæt bunddække, der gør det vanskeligt for ukrudtsplanter, at trænge igennem. Blomstringen for Hasselurt falder i april og maj måned, hvor de grønne hjerteformede blade får selskab af klokkeformede, næsten undseelige brune og rødbrune, hasselnød-lignende blomster. Blomstringen er næsten er skjult under bladvæksten. En hasselurt-plante bliver omkring 10 cm høj.
Hasselurt i surbundsbed
I surbundsbedet, f.eks. sammen med stauder som smukke, kulørte Bronzeblad og tidligt blomstrende og fine lungeurt-planter egner Hasselurt sig også godt som bunddække.
Hasselurt står også flot mellem elegante, oprette palmeliljer og Astilbe Japonica.
Hasselurtens kønne og glansfulde, hjerteformede blade, danner en flot stedsegrøn bund, under de mere farverige og prægtigt blomstrende stauder. Du kan også sætte Hasselurt under større buske, som Rhododendron, Azalea og havehortensia. Hasselurten er nem at dyrke, og spreder sig langsomt, til et frodigt grønt dække under, og omkring dine andre surbundsplanter.
Vil du vide mere om planter og pasning af dem, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her
Hasselurt i stenbed
Der er mange muligheder for at skabe et prægtigt stenbed. Måske holder du af Bronzefarvede, brogede eller grønne Alunrod eller sølvfarvede og hvide kattefod. Det kan også være du foretrækker lyserøde, fine porcelænsblomster eller nemme husløg, der alle trives godt i stenbedet. Søger du en bunddækkeplante, der vil stå som en smuk, lav vækst med glansfulde blade, sammen med stenbedets øvrige planter, kan du overveje at etablere et bunddække af Hasselurt.
Hasselurt i skyggebed
Der findes mange gode stauder. Bl.a. akeleje, primula og valmuer. Til havens mere skyggefulde områder, egner andre arter sig bedre. Hasselurt er en bunddækkeplante, der er meget tolerant overfor skygge. Du kan sætte almindelig Hasselurt, sammen med storbladede Hosta, fredfyldte Bregner, charmerende Skt Hansurt og duftende Liljekonvaller i områder i haven, der ikke får meget lys. F.eks. på skyggesiden af huset, eller hvor større buske og træer, som paradisæble, tulipantræ, kaprifolie eller dronningebusk, skygger for planterne i bunden af haven.
Plantning og pleje af Hasselurt
Hasselurt kendes også under navnet Asarum europaeum og er ud af Slangerodfamilien. Bunddækkende Hasselurt trives godt i humusrig og kalkholdig jord, hvor der er skygge. Gerne under større buske og træer, eller i forgrunden af et bed, et skyggefuldt sted i haven.
Når du skal etablere et nyt område med bunddække i have, er det vigtigt at sørge for, at fjerne alt ukrudt på forhånd. Du skal sætte 8-10 Hasselurt-planter pr m2, for at opnå et tæt og stærkt bunddække, som ukrudt vil have svært ved at trænge igennem.
I etableringsfasen, i den første vækstsæson, er det vigtigt, at du holder øje med, at dine nye bunddækkeplanter ikke udtørrer, selvom de står i skygge. Lugning er også vigtigt, for at opnå et nydeligt resultat.
Det veletablerede bunddække af Hasselurt er ikke så plejekrævende. Alt i alt er Hasselurt både hårdfør og taknemmelig, og vil skabe et nydeligt bunddække, som vil pryde med hvor det er sat, med sine smukke grønne blade, året rundt.
Formering af Hasselurt
Ønsker du, at formere dine Hasselurt-planter, er det en god ide, at beskytte huden ved, at bære handsker. Hasselurt indeholder nemlig stoffer, der minder af lugt om terpentin, og som kan virke irriterende på huden. Du kan formere dit bunddække af Hasselurt, ved at dele planterne tidligt på foråret.
Hasselurt kan også spredes utilsigtet ved frø, der spredes af havens myrer. Dog er omfanget af denne type frøformering ret begrænset, og let at håndtere.
Canadisk Hasselurt
Canadisk Hasselurt er i slægt med den almindelige Hasselurt, men adskiller sig på flere måder. Den Canadiske Hasselurt går under betegnelsen Asarum Caudatum. Denne canadiske art af Hasselurt opnår omtrent sammen højde, som den almindelige Hasselurt. Det vil sige omkring 10 cm. Bladvæksten på den Canadiske Hasselurt er lysere i bladenes grønne farve, end den almindelige Hasselurt. Overfladen på bladvæksten er er mindre glansfuld, nærmest ru. Denne type Hasselurt breder sig ret flittigt, er robust og tåler, i modsætning til den almindelige Hasselurt, en solrig placering.
Vil du vide mere om planter og pasning af dem, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her
Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev