Bladlus, livscyklus og formering

Sådan genkender du bladlus

Bladlus er i egentlig ikke lus. De er små blad-sugere, der kan findes på mange forskellige planter. Hver art af bladlus er tilpasset leveforholden på netop deres foretrukne værtsplanter. De kan variere en del, hvad udseende og farve angår. Bladlus varierer størrelsesmæssigt fra  0,5 mm til 6 mm. De kan kendes på deres 5/6-leddede antenner og snabel, som de bruger til at skaffe sig næring med. De kaldes ‘næbmundede’, ligesom tæger og cikader. Deres mundstykke er rørformet og kan stikkes direkte ind i værtsplanten, hvorfra bladlusen suger næring. Der findes både vingeløse bladlus, og bladlus med gennemsigtige vinger, endda inden for samme familie af bladlus.

Der findes rigtig mange arter af bladlus. Du vil kunne finde bladlus der er røde, sorte, brune  

eller grønne. Finder du hvide bladlus, er ikke levende bladlus, men tomme huder. Bladlusene skifter nemlig hud, efterhånden som de vokser.

Bladlusenes livscyklus og formering

Bladlus er afhængige af en symbiose med særlige slægter af bakterier, som beriger bladlusene med de aminosyrer, som deres planteføde ikke kan give dem. De er derfor

afhængige af særlige værtsplanter. Bladlusene lever af saft fra sirør. Blade, stængler eller endda rødder er steder på planter hvor du vil kunne finde bladlus.

Bladlusenes formering er ret enestående. En slægt af bladlus vil i vid udstrækning bestå af et væld af mødre, døtre og deres døtre. Størstedelen er altså hunner, der sidder på deres værtsplante, som vingeløse “hjemmefødninge”, mens en mindre andel vil være “udflyttere” med vinger. Der findes altså både bladlus, der kan flyve, og bladlus uden vinger.

Hver eneste hun-bladlus formerer sig omkring 20 gange i løbet af sin levetid. Det sker ved , jomfrufødsel, som også kaldes for partenogenese. De små nye bladlus kaldes for nymfer. Hver lille ny bladlus er født med små nye fostre af bladlus indeni, og formeringen kan derfor hurtigt tage fart.

Sidst på året, når vejret bliver køligere, begynder bladlusene at føde hanner. Hannernes opgave er at sikre befrugtningen af de særlige æg, der kaldes ‘hvileæg’. Han-bladlusene befrugter altså årets sidste æg, om efteråret. Disse befrugtede æg overvintrer og starter bladlusenes livscyklus forfra påny, når vinteren er omme.

I løbet af året skifter bladlusene typisk værtsplante et par gange. I forårs- og efterårsperioden vil de foretrække en vedplante, mens de om sommeren vil placere sig på en urt, der er mere rig på protein.

Myrer og bladlus

Både hvepse, bier og myrer er glade for den honningdug bladlusene udskiller som affaldsstof. Myrerne har et ganske særligt gensidigt forhold til bladlus. Her fungerer myrerne som bladlusenes privat vagtværn, mens bladlusene agerer ‘malkekvæg’ for myrerne.

Deres forhold er på den måde til gavn for begge parter, og symbiotisk.

Bladlusenes naturlige fjender

At bladlusene har allieret sig med myrerne som naturlige beskyttere, er der mange gode grunde til. Der findes nemlig en del insekter og fugle, der gerne vil nyde godt af bladlusene som fødekilde. Af insekter er det særligt galmyg, snyltehvepse, svirrefluer, mariehøner og guldøjer der er ude efter bladlus. En guldøje kan spise helt op til 600 bladlus i sin levetid, mens en mariehøne kan konsumere op mod 5000 bladlus. Også tæger, mejser og

musvitter ernærer sig gerne af bladlus.

Du kan læse mere om bekæmpelse af bladlus her

Arter af bladlus

Der findes mange arter af bladlus. Faktisk 4500 på verdensplan. I Danmark har vi 460 forskellige arter af bladlus. Både vilde planter og kulturplanter kan fungere som værtsplanter for bladlus. Hver plante er i stand til at danne særlige forsvarsstoffer mod bladlus. Hver art af bladlus tilpasser sig, så de kan overleve ved at kunne nedbryde netop deres værtplantes forsvarsstoffer. De to overordnede grupper af bladlus hedder Phylloxeroidea og Aphidoidea.

Hver art af bladlus navngives efter den værtsplante de er tilpasset. Nogle eksempler på hvad arter af bladlus kan hedder, er bøgebladlus, hyldebladlus, vedbenbladlus

Bladlus i planter udendørs

Måske har du en køkkenhave, et rosenbed eller en smuk samling stauder, der er plaget af bladlus. Er det i en grad, hvor du vurderer at det vil være bedst for planten, at hjælpe den af med bladlusene, findes der flere metoder, du kan benytte dig af. En god og miljøvenlig løsning, er at spule det angrebne område med haveslangen, til bladlusene falder af. Bladlusene vil da falde ned på jordbunden, hvor de med stor sandsynlighed vil blive til et lækkert måltid for insekter eller fugle. Enkelte kan finde vej tilbage, eller falder ikke af planten, og du vil derfor skulle gentage denne metode flere gange, for at være sikker på, at alle bladlus har forladt de angrebne planter.

Bladlus i planter i drivhuset

Dyrker du kun tomater og agurker i dit drivhus, er du nok ikke så plaget af bladlus. Har du også sat auberginer, chili og peberfrugter, kan det godt være, at du har fået besøg af bladlus, der er godt i gang med deres eksplosive formering. Der findes flere måder, til at hjælpe planten af med bladlusene. En metode kunne være, at supplere med planter, der naturligt tiltrækker bladlusenes fjender. Du kan f.eks. sætte purløg eller blomstrende kål, der kan tiltrække rovinsekter.

Bladlus i planter indendørs

Det kan også ske, at de planter du har inden for bliver angrebet af bladlus. Er der tale om mindre potteplanter, kan du vælge, at skylde bladlusene af under bruseren, eller anvende en sæbeblanding bestående af 25 gram brun sæbe og 1 liter lunkent vand i forstøverflaske. Sæbeblandingen skal sprøjtes direkte på det angrebne område med bladlus. Både på overfladen og under det angrebne område. Måden det virker på, er ved at opløse det lag af voks, som bladlusene er dækket af. På den måde udtørrer og dør de. Denne metode kan ikke bruges som forebyggelse.