Færdighæk Liguster
Få en færdighæk i prima kvalitet, der kan klare det meste. Liguster er et sikkert valg, hvis du ønsker en stærk og nem hæk, som trives i både sol og halvskygge. Den er vindstærk, hurtigt etablerende og klarer sig godt på de fleste jordtyper - perfekt til danske forhold.
Jordklumpen tæller ikke med i hækkens højdeangivelse. Det betyder, at vælger du fx en højde på 180 cm, så er hækken 180 cm fra jord til top, når den er plantet hjemme hos dig.
Vores færdighække er dansk producerede, leveres hurtigt og i prima stand - klar til at skabe privatliv og et flot grønt udtryk fra dag ét.
Vi har prisgaranti på alle vores færdighække: finder du samme hæk billigere, matcher vi naturligvis prisen.
Produkter
Derfor er liguster et sikkert valg til færdighæk
Liguster er en af de mest alsidige hækplanter du kan vælge. Den klarer både sol og halvskygge, trives i de fleste jordtyper og er vindstærk. Liguster er stedsegrøn og holder bladene vinteren over. I en meget hård vinter kan den tabe en del af dem, men den springer villigt ud igen om foråret. Den tåler beskæring særdeles godt og kan formes præcist. Derfor er den ideel som afgrænsning af haver, indkørsler og terrasser.
Sorten Liga
Vi fører den klassiske danske liguster, Ligustrum vulgare i sorten Liga. Den er dyrket med fokus på tæthed, ensartethed og sund vækst, har blanke mørkegrønne blade og en kraftig, tæt vækst. Det er en robust og velafprøvet sort til danske forhold.
Færdig liguster klar til plantning
Vores færdige ligusterhæk leveres med snor, stolper og siveslange, klar til at plante. Du får planter med et stærkt rodnet og en jævn form, så du hurtigt opnår den ønskede højde og tæthed uden at vente flere sæsoner. Jordklumpen tæller ikke med i højden, så vælger du 180 cm, er hækken 180 cm fra jord til top når den er plantet. Liguster vokser cirka 30 til 50 cm om året når den er etableret, og danner hurtigt et tæt hegn. Vi har prisgaranti på alle vores færdighække. Se også vores samlede ligusterhæk og hele udvalget af færdighæk.
Plantning og pleje
Løsn jorden i hele plantelinjen og fjern sten og rødder inden du planter. Sæt rodklumpen i niveau med jordoverfladen, tryk jorden let til, og vand grundigt både før og efter. Sørg for at vand kan løbe væk, for liguster bryder sig ikke om stillestående vand, men sætter pris på jævn fugt i etableringsfasen. Giv hellere sjældnere, grundige vandinger end lidt og ofte. En let klipning en til to gange om året holder hækken tæt og flot, og lidt organisk gødning om foråret giver en dybere grøn farve. Se også vores guide til hækklipning og den store guide til ligusterhæk.
Vores tilgang
Vi har samarbejdet med de samme danske producenter i mere end 25 år, og vi handler kun med danske producenter. Planterne kommer direkte fra producenten til dig, så du får friske planter med det bedste udgangspunkt for at slå godt an. Har du spørgsmål undervejs, også mens du står i haven og planter, er du altid velkommen til at ringe og få en snak med en faglært gartner.
Skrevet af Stig Pedersen, planteskolegartner og ejer af Plantecenter Fyn gennem 25 år.
Hvad kunderne siger om vores færdige ligusterhæk
Rasmus skriver Jeg kan varmt anbefale PlanteCenter Fyn. Jeg købte en færdighæk af liguster Liga, 180 cm, og hele forløbet var en fornøjelse fra start til slut. Stig Pedersen var utrolig professionel og hjælpsom gennem hele processen, han tog sig tid til at rådgive om både valg af planter, plantning og pleje. Planterne kom i topkvalitet og ser allerede fantastisk ud i haven.
Mikael skriver Leveret på 2 paller, og alt var pakket og leveret super. Glæder mig til at se dem gro.
Helle skriver Modtog fine planter og dertil omhyggelig plantebeskrivelse, nemt at plante og alt ser lovende ud.
Jette skriver Super flotte planter, super fin service over telefon og super fin rådgivning ved levering.
Ofte stillede spørgsmål om færdig ligusterhæk
Er liguster stedsegrøn?
Ja, liguster er stedsegrøn. I meget hårde vintre kan den tabe nogle af bladene.
Hvor hurtigt vokser liguster?
Cirka 30 til 50 cm om året når den er etableret, og den danner hurtigt et tæt hegn.
Hvad følger med en færdig ligusterhæk?
Snor, stolper og siveslange følger med, så den er klar til plantning.
Hvor tit skal liguster klippes?
En let klipning to gange om året giver den tætteste hæk, men en gang om året er også fint.
Tåler liguster skygge?
Ja. Liguster klarer både sol og halvskygge.
Hvornår kan jeg plante færdig liguster?
Med klump kan den plantes stort set hele året, så længe jorden ikke er frossen.


