Pileurt

 - fra eksotisk staude i prydhaven til invasiv art

Prydplante fra Østasien

Alle pileurterne, både Japanpileurt, kæmpepileurt og hybrider mellem de to arter, kommer fra Østasien, og fandt første gang vej til Danmark i 1800-tallet. De blev dengang importeret som eksotiske prydplanter fra Japan, Kina Taiwan og Korea. Den første pileurt i Danmark kan føres tilbage til 1844.

Pileurt blev fundet forvildet, første gang i 1950

Pileurt-arterne breder sig

I dag kender vi pileurterne på deres voldsomme vækst, og store modstandsstyrke. En ganske lille stængel kan hurtigt udvikle sig til en kraftig plante, der ligefrem evner, at bryde igennem et fundament.

Invasiv pileurt

Grunden til, at miljøstyrelsen i dag har pileurt på listen over invasive arter, er deres voldsomme evne til at brede sig nærmest ukontrollerbart. Pileurt findes ofte langs åer og vandløb, eller nær veje, hvor de udkonkurrerer andre hjemmehørende arter i den danske natur.  Pileurtens rødder når omkring 2 meter dybt i jorden, og breder sig endnu mere omfangsrigt til siderne. De er altså ikke helt lette at fjerne, fordi det kræver, at du fjerne alle bestanddele af rødder og stængler.

Pileurts udbredelse i Danmark

Pileurt findes i alle landsdele i Danmark. Den mest udbredte type er Japanpileurt. Hybrider mellem Japanpileurt og Kæmpepileurt, finder man flere steder på Sjælland. Har en Pileurt først etableret sig, vil det være utroligt vanskeligt, at fjerne den igen.

Pileurts udseende

De forskellige typer af pileurt kan være svære at skelne fra hinanden. Til fælles for alle de typer af pileurt, vi kender i Danmark, er disse særlige kendetegn.  

Pileurt  kendes især på den meget tætte vækst, hvor en plante kan danne op til 80 skud pr m2. Pileurtens stængler er hule, og planten tåler ikke frost så godt. Hybrider mellem Japanpileurt og Kæmpepileurt er i højere grad tilpasset det danske klima, og har udviklet et særdeles omfangsrigt rodnet.

Japanpileurt

Det botaniske navn for Japanpileurt er Fallopia Japonica. Japanpileurt er den mindste pileurt, vi kender i Danmark. Den bliver mellem 1 og 3 meter høj, og blomstrer i august-oktober måned med grenede aks i råhvide nuancer. Planten består af kraftige, bambuslignende, hule stængler i en rød kulør. Japanpileurt forgrener sig yderst flittigt. Japanpileurt kan også kendes på sine ovale og helt glatte blade. Bladenes størrelse ligger på 7-15 cm i længden og 5-12 cm i bredden. I Midten af bladet finder du en lys midterribbe.

Kæmpepileurt

Fallopia sachalinensis er det botaniske ord for Kæmpepileurt. Denne kæmpe pileurt kan blive omkring 4 meter høj. Kæmpepileurten er dermed den største type pileurt, vi kender i Danmark. Kæmpepileurtens blomstringsperiode er fra august til oktober måned. Den blomstrer med aks i gule og grønne nuancer. Ligesom Japanpileurt har kæmpepileurt hule, bambuslignende røde stængler. Kæmpepileurtens bladvækst kender du på, at de får hjerteformede og tilspidsede, let krøllede blade. Bladenes længde er ca. 15-20 cm og bredden er 10-25 cm. I midten af hvert blad finder du en rød ribbe. På undersiden af bladet vil du kunne mærke lidt hår. Kigger du efter, vil du se at de er hvide. De steder, hvor du typisk vil kunne finde denne type pileurt vildtvoksende, er nær åer, i krat og skovbryn eller langs veje. Der er også haver, hvor kæmpepileurt vokser som prydplante.

Hybrider

Fallopia x Bohemica er det botaniske navn for hybrider mellem Japanpilurt og Kæmpepileurt. Denne type pileurt minder meget om kæmpepileurten af udseende. Den har blade med rød midterribbe og behåret bagside. Dog er dens blade mere flade og mindre tilspidsede end kæmpepileurtens. Bladene krøller ret kraftigt, og har en overflade, der minder om læder. Hybridens blade er i længden op til 25 cm, og omkring 18 cm i bredde. Hybriden bliver 2-3 meter høj. Den er altså mindre end kæmpepileurten og større end Japanpileurten. I det hele taget er den en blanding af de to typer af pileurt.

Bekæmpelse af invasiv pileurt

Miljøstyrelsen har tre gode råd til, hvordan man bedst griber bekæmpelse af invasiv pileurt an. Kort fortalt råder de til, at man er opmærksom på at stoppe spredning af levedygtige dele af pileurt, der kan etablere sig nye steder. De råder også til, at stoppe spredning af etablerede bevoksninger af pileurt, og til egentlig bekæmpelse, i de tilfælde, hvor pileurten er til gene.

De utilsigtede måder, pileurten kan sprede sig på er f.eks. når græsset i en grøftekant bliver slået, og dele af pileurt flyttes fra en placering til en anden, hvor plantedelen kan etablere sig på ny, og blive til en ny kraftigt voksende pileurt. Det kan også ske, at dele af pileurt utilsigtet flytter med, når jord eller grus fjernes fra et sted til et andet. Haveaffald der er tabt eller dumpet i naturen, kan også indeholde plantedele af pileurt, der kan sprede sig voldsomt i naturen.

Du skal altså være meget omhyggelig, når du bortskaffer plantemateriale, der indeholder bestanddele af pileurt. Et ganske lille stykke stængel, kan let skyde, og danne en ny pileurt.

Sådan fjerner du pileurt fra din have

Har du en bestand af pileurt i haven, du gerne vil fjerne, så kommer der her en vejledning til, hvordan du bedst griber det an. Den bedste måde til at bekæmpe pileurten afhænger af, hvor omfangsrig og veletableret den er.

Har du en mindre eller mellemstor bestand af pileurt, dvs. mellem 2-4 m2 af omfang, der endnu ikke er så veletableret, kan du rykke den op med rod, hakke den i stykker eller rodstikke den. Er Pileurt-bestanden mere veletableret, er det MEGET svært at bekæmpe planten på denne måde.

Ved større arealer, anbefales det at der bruges et systemisk ukrudtsmiddel, (Glyfosat).
Nogle steder anbefales det, at man fælder pileurten og så fylder den hule stængel med sprøjtemiddel, men en ny undersøgelse slår fast at, der skal bruges ca. 15 gange så meget sprøjtemiddel, ved denne metode, frem for at sprøjte midlet på bladene. Der skal eventuelt gen-sprøjtes.

Oprykning og opgravning af pileurt

Små nye skud af pileurt er det let og effektivt at rykke op med rod. Det vil dog med stor sandsynlighed ikke være nok at rykke de nyetablerede pileurter op en enkelt gang. Det kan tage mellem 3 og 10 år, inden du helt er sluppet af med en nyetableret bestand af pileurt.

Større og mere veletablerede bestande af pileurt, kan du med fordel vælge, at grave op med rod og stængler.

Rodstikning og hakning af pileurt

Når du skal rodstikke en pileurt, skal du bruge en almindelig spade, og hakke roden over under dens vækstpunkt. Det vil sige under jorden, der hvor blad-væksten starter. Efter rodstikning og hakning, skal du gøre dig meget umage med, at skaffe dig af med alle plantedelene.

Slåning af pileurt

Slåning er en god måde at holde pileurt ned på, idet du udsulter rodnettet. Du kan slå en kraftig plante ned med le, og mindre planter ned med en græsslåmaskine.

• Hvis du slår Japanpileurt med et interval på 14 dage hele sæsonen, er der god mulighed for, at du efter 2 til 4 år, er kommet af med din pileurt.
  
  
• Kæmpepileurten kan du slå hver tredje eller fjerde uge, og slippe af med i løbet af nogle år
  
  

Ved slåning er det vigtigt, at du er opmærksom på at der er fare for, at pileurt-bestanden spreder sig endnu mere, hvis du ikke renser din plæneklipper grundigt for plantebestanddele efter brug.

Harvning af pileurt

Når du harver pileurten, får du løsnet, findelt og forskudt jorden. På den måde kan du reducere pileurtens vækst. Harver du flere gange i løbet af sæsonen, er der gode muligheder for, at du får stoppet pileurtens vækst definitivt.

Andre metoder til bekæmpelse af pileurt

Du kan også lægge en ukrudtsdug henover pileurten, og dække til med et godt lag af jord, for at hæmme pileurtens muligheder for vækst. En anden mulighed er, at sætte skyggeplanter af Rød-el i en kreds om pileurten. Derved bliver vækstbetingelserne for pileurten væsentligt ringere, på grund af skyggen fra de omkringstående Rød-el.

Pas godt på !!!

Ved både rodstikning, opgravning, slåning og harvning er der stor risiko for spredning af plantedele. Et rod- eller stængelstykke på under 1 centimeter er nok til at der kan komme en ny plante.

Samtidig skal man være opmærksom på at ved nedklipning, eller overdækning vil plantens naturlige forsvar være at sætte flere rodskud. Da disse kan komme op, op til 7 meter fra moderplanten, risikerer man nemt, at pileurten spreder sig til f.eks. hækken, hvor bekæmpelse er meget sværere.

Inden du afleverer affaldet på genbrugsstationen, så spørg!

I nogle kommuner skal affald af pileurt lægges til forbrænding, andre steder skal det lægges i bunken til kompostering, og nogle steder skal rødder og top lægges forskellige steder.
Så det kan være en god idé at spørge inden du begynder, så du ikke risikere at skulle lave dobbelt-arbejde.

Spiselig invasiv art?

Den Japanske pileurts nye skud er ikke undersøgt eller veldokumenteret som en anbefalelsesværdig fødevare, men efter sigende skulle den være velsmagende. Skud af pileurt skulle smage lidt som rabarber. Fra og med april til og frem til august måned kan skuddene høstes. Skuddene er da et sted mellem 10 cm og en halv meter høje. Du kan tilsyneladende bekæmpe og spise denne invasive art. Efter Sigende kan du tilberede de fine skud på grillen, som tilbehør til fisk eller fjerkræ.