Mistelten
Af Stig Pedersen (opdateret )En dag tidligere på foråret stod en af vores praktikanter udenfor kontoret og kiggede på et træ. Træet stod i fuld flor med fine hvide blomster, og alligevel var der noget ved grenene, der fik hende til at stå stille. Et mørkt, rundt, tæt bundt af grønne grene sad klemt ind mellem blomsterne og lignede ingenting af det, der hørte til træet. hun kom ind og spurgte, om det kunne være mistelten.
Det kunne det godt.
Og den lille observation blev starten på en snak om en af havens mest særprægede planter – hvad mistelten egentlig er, hvem der sætter den, og hvorfor den sidder præcis der, hvor den sidder.
Mistelten er ikke en parasit, men den snyder lidt
Mistelten (Viscum album) er det, botanikerne kalder en semiparasit. Den kan selv lave sin fotosyntese og producere næring fra sollyset, men den trækker vand og mineraler direkte fra det træ, den sidder på. Den borer sine røddеr ind i grenvævet og henter det, den har brug for, uden at spørge om lov.
Træet tager sjældent varig skade af én eller to misteltensklumper. Men sidder der mange af dem, kan det mærkes, og svækkede træer kan i sjældne tilfælde bukke mere under for det end raske, stærke træer.
Det forklarer også, hvorfor mistelten er stedsegrøn og klarer sig igennem vinteren. Den har adgang til værtens vandforsyning hele året og behøver ikke gå i dvale som løvtræerne omkring den.
Fuglene er de egentlige gartnere
Mistelten sætter hvide, klæbrige bær om vinteren, og de er et yndet måltid for flere fuglearter. Misteldrosselen er den mest kendte formidler og har endda fået navn efter planten. Men også silkehalen og solsorten er glade for bærrene.
Viscin – det klæbrige stof der gør det hele muligt
Misteltens frø er pakket ind i en ekstremt klæbrig masse, der hedder viscin. Den klæber sig fast til næb og fjer, og fuglen forsøger at slippe af med det ved at gnide næbbet mod en gren. Der sidder frøet så. Alternativt passerer det ufordøjet gennem tarmen og havner på en gren, når fuglen hviler sig.
Det er ikke tilfældigt, at frøet ender, hvor det gør. Fugle sætter sig gerne på de samme grene igen og igen, og mistelten har et hav af generationers erfaring med præcis den adfærd.
Ikke alle træer er velkomne værter
Mistelten er kræsen. I Danmark slår den sig hyppigst ned i æble- og pæretræer, samt birk, pil og lind. Det er ikke fordi, den ikke prøver andre steder, men rodsystemet har lettere ved at trænge ind i visse barketyper end andre.
Egetræet er næsten immunt herhjemme, og nåletræer er ikke noget, mistelten interesserer sig for. Bøgen er heller ikke en typisk vært i dansk sammenhæng.
Sidder du med lidt ældre, modne frugttræer i haven, har blomstrende buske og stor variation af planter i haven, er chancen for at få mistelten på besøg højere end hos naboen med en ung, stramt klippet hæk og græsplæne.
Frøet skal lande rigtigt og have held med sig
At frøet lander på en gren er ikke nok. Det skal sidde i den rigtige position, have adgang til bark der er moden nok til at kimroden kan bore sig igennem, og det skal have den rette kombination af fugt og temperatur for at komme i gang.
De første år sker der næsten ingenting, der er synligt. Mistelten bruger lang tid på at etablere sig inde i grenvævet, og det kan tage tre til fem år, før den viser sig som det karakteristiske grønne bundt, man genkender udefra.
Det er med andre ord ikke en plante, der har travlt.
Hvorfor kan man ikke bare "plante" mistelten?
Det spørgsmål dukker op engang imellem. Svaret er, at det er langt sværere end det lyder. Man kan i teorien tage et friskt bær, presse det mod en ren, lys plads på en gren af et passende træ og lade viscinen klæbe det fast. Forsøg bliver gjort, og nogle lykkes. Men succesraten er lav, og det kræver tålmodighed, og ofte over flere år, det rette træ, den rette placering på grenen og en god portion held.
Mistelten er ikke en plante, man installerer. Den er en plante, der finder vej, når betingelserne er til det.
Pas på – bærrene er giftige for mennesker og husdyr
Det er vigtigt at vide, særligt hvis der er børn eller kæledyr i haven. Misteltens hvide bær er giftige for mennesker og de fleste husdyr. Fugle kan spise dem uden problemer, men for os andre indeholder alle dele af planten stoffer, der kan give kvalme og opkastning – og i større mængder mere alvorlige symptomer.
Bærrene ser uskyldige ud. Det er en god idé at fortælle børn, der leger i nærheden, at de hvide bær ikke er mad.
En god påmindelse om, hvad haverne rummer
Det, praktikanten så den morgen, var et eksempel på noget, der sker helt uden vores indblanding. Et træ i blomst, en fugl der havde sat sig på en gren for nogle år siden, og en plante der stille og roligt havde etableret sig, mens haven bare levede sit liv.
Mistelten minder os om, at haven aldrig er et lukket system. Den tiltrækker fugle, insekter, svampe og planter, som vi ikke selv har sat. Jo mere plads vi giver til gamle frugttræer, veletablerede løvtræer og et vist mål af naturlighed, jo flere af den slags gæster dukker der op.
Det er en af de stille glæder ved at have et haverum, der må lov at leve.
Ofte stillede spørgsmål om mistelten
Er mistelten en parasit?
Mistelten (Viscum album) er det, botanikerne kalder en semiparasit. Den kan selv lave sin fotosyntese og producere næring fra sollyset, men den trækker vand fra træet.
Kan mistelten dræbe mit træ?
Ét eller to misteltenbundter gør sjældent nogen varig skade. Sidder der mange klumper og er træet i forvejen svækket, kan det have en negativ effekt. Raske, kraftige træer tåler det fint.
Hvilke træer slår mistelten sig ned i?
I Danmark ses den hyppigst i æble- og pæretræer, piletræer, popler og lind. Eg er næsten immun herhjemme, og nåletræer interesserer mistelten sig ikke for.
Er misteltenbær giftige?
Ja. Bærrene er giftige for mennesker og de fleste husdyr. Fugle kan spise dem uden problemer, men børn og voksne bør ikke røre dem. Alle dele af planten indeholder giftige stoffer.
Hvornår sætter mistelten bær?
Bærrene modner fra november og sidder typisk på planten hele vinteren. De er tydeligst synlige, når løvtræerne har tabt bladene.
Hvornår blomstrer mistelten?
Mistelten blomstrer tidligt på året, typisk fra februar til april. Blomsterne er små og diskrete, gulgrønne, og lette at overse.
Kan man selv plante mistelten i sit træ?
Det er muligt i teorien. Man trykker et friskt bær fast mod en ren gren på et egnet træ og lader viscinen holde det på plads. Men succesraten er lav, og det kræver det rette træ, den rette placering og tålmodighed over mange år.
Hvor lang tid tager det, før mistelten bliver synlig?
Mistelten bruger flere år på at etablere sig inde i grenvævet, inden det karakteristiske grønne bundt begynder at vise sig udefra.
Hvad er viscin?
Viscin er den ekstremt klæbrige masse, der omgiver misteltens frø. Det er denne substans, der sørger for, at frøet hæfter sig fast til grene, når fugle gnider næbbet mod barken eller efterlader frøet via fordøjelsen.
Hvilke fugle spreder misteltens frø?
Misteldrosselen er den mest kendte og har fået navn efter planten. Også silkehalen og rødhalen spiser bærrene og spreder frøene effektivt.
Hvorfor er mistelten stedsegrøn?
Fordi den har adgang til værtens vandforsyning hele vinteren. Den behøver ikke gå i dvale som løvtræerne og er derfor grøn året rundt.
Er mistelten fredet i Danmark?
Mistelten er ikke generelt fredet i Danmark, men den er i tilbagegang visse steder og er optaget på den nationale gulliste over planter, man bør være opmærksom på. Indsamling fra naturen i store mængder frarådes.
Hvad er den traditionelle betydning af mistelten?
Mistelten har en lang symbolsk historie i europæisk kultur og forbindes særligt med jul og nytår. Skikken med at kysse under mistelten stammer fra nordisk og keltisk tradition, hvor planten blev set som et tegn på frugtbarhed og beskyttelse.
Kan man bruge mistelten som medicin?
Misteltenekstrakter indgår i visse alternative og integrerede behandlingsformer, blandt andet som supplement ved kræftbehandling i nogle europæiske lande. Det er et komplekst og fagligt omdiskuteret felt. Søg altid professionel rådgivning og spis aldrig bærrene selv.
Hvornår ser man mistelten bedst?
Bedst fra november til marts, når løvtræerne er nøgne. Det mørke, runde bundt af grønne grene er tydeligt synligt mod vinterhimlen, og det er typisk her folk opdager, at de har mistelten i haven.
Hvorfor er væsken i mine mistelsenbær ikke klistret?
Bærrene er for gamle. Den klæbrige substans i mistelbærret — kaldet viscin — nedbrydes når bærret overmodner, og væsken bliver mere vandig og mister sin klæbeevne. Bærrene kan på det tidspunkt ikke længere sættes fast på en gren, og spirer derfor ikke.
Brug bærrene mens de er friske og stadig har den karakteristiske seje, klæbrige konsistens.