Hyldebærbusk

Herligheder med hyld i haven

 

Hyldebærbuskene er henrivende smukke, når de blomstrer i det danske sommerland,  og giver de summende bier glade dage. Et hegn fuld af de lette hvide blomster fra hyld, eller enkelte fritstående hyld i haven, kan give mange gode timer i halvskygge og læ, når sommersolen bager. Du kunne evt. placere en hængekøje i nærheden, og nyde synet af denne beskedne skønheds festdragt af blomsterklaser, og glæde dig over, at du snart vil kunne høste rigelige mængder af mørke-violette bær. Frugter fra hyldebuske fulde af vitaminer, og kan bruges til bl.a.saft eller hyldebærsuppe, sådan som generationer efter generationer har gjort under disse himmelstrøg.

 

Fakta om hyldebærbuske

Hyld er et skyggetræ, der udvikler flere stammer af oprette grene. De unge grene er friske og grønne med hvidt marv, mens de ældre grene bliver grå-brune, furede og korkagtige, og hule indvendigt. Hyldens stamme eller stammer kan opnå en diameter på op til 50 cm. Hyldebuskens blade er små, savtakkede og  lancetformede, grønne eller mørke, alt efter hvilken sort der er tale om.

 

Hyld er hjemmehørende i den danske natur, og passer derfor godt ind i danske haver.  Som vækst er hyld hårdfør og nøjsom. Den tåler lidt af hvert. Ønsker man skærme af for blæst og vind i sin have, er hyld velegnet til at skabe et læhegn af.

 

Hyldebærbuskens grønne bær, bark og blade er giftige, og altså ikke noget du skal sætte tænderne i. Det er hyldens modne bær faktiske også, før de bliver tilberedt. Så helt særligt for denne bærbusk er det, at du skal vente med at nyde dens stenfrugter, til de er tilberedt.  

 

Sambucus nigra er det botaniske navn for den type af hyld, der er mest almindelig i de danske haver. Alle sorter af hyldebærbuske er løvbærende, og de almindelige hyldebærbuske kan opnå en højde på mellem  4-8 meter. Hyldebærbuske er ud af gedebladfamilien, ligesom vild kaprifolie og kalkved.

 

Hylden springer ud

Ganske tidligt om foråret, i februar måned, springer hylden ud med nydelige modsatte rød-lilla knopper, der bliver til grønne friske blade. I juni måned, omkring skt. Hans, blomstrer hyldebærbuskene med et let blomsterflor af hvide, eller lyserøde, velduftende blomsterskærme. Hyldens blomster kan du plukke og tilberede til forfriskende sommer-saft.

Hyldebærhøst

Når sensommeren klinger af, kan du i september og oktober måned høste den tunge klaser af modne hyldebær. De modne bær er da mørke, violette og næsten sorte i farven. Du skal ikke spise de modne hyldebær rå, da de indeholder blåsyre, der er svagt giftigt.

 

Hylden taber sine blade i efteråret, ligesom de fleste andre løvfældende træer og buske. Hyldebærbuskens blader daler af grenene i oktober måned.

Opskrifter med hyldebær

De modne hyldebær skal koges i mindst 20 minutter før du er fri for den blåsyre, de friske bær indeholder. Herefter kan de kogte hyldebær fint anvendes til madlavning. Der er mange muligheder for, at få gavn og glæde af sin bærhøst. Hyldebærmarmelade, hyldebærtoddy, hyldebærsirup, og hyldebærgelé er blandt de opskrifter du kan give dig i kast med, når sommervarmen aftager, og hyldebærene kan høstes.

 

Hyldebærblomster

Hyldens betagende hvide eller lyserøde blomsterskærme dufter vidunderligt og er spiselige. De indeholder ikke blåsyre, sådan som hyldens bark, blade og bær gør. Du kan altså fint anvende de små sommerblomster i sommerens madlavning. Du kan for eksempel lave en velkomstdrink med champagne og hyldeblomst, bage pandekager med blomsterskærme fra hyldebærbuske stegt i smør.  Eller du kan drysse de smukke bær henover koldskål eller jordbær med fløde. Du kan også lave en mild og aromatisk gele af hyldeblomster, en luftig hyldebærsorbet eller hyldeblomstmoussé, der helt sikkert vil bringe glæde omkring middagsbordet.

Hyldeblomstsaft

En af sommerens mange glæder er koldt glas hjemmelavet hyldeblomstsaft på terrassen. Der findes mange opskrifter, at vælge imellem. Men for dem alle gælder det, at du skal høste de nyligt udsprungne hvide eller lyserøde blomster-skærme i juni måned. Blomster-skærmene tager du med hjem, fjerner stilkene, for at undgå at saften bliver bitter. Sukker og citron er sammen med de friskplukkede hyldeblomster traditionelle ingredienser i opskrifter på hyldeblomstsaft. Holder du af citronsmagen, kan du også rive lidt citronskal i, for at give din hyldeblomstsaft en endnu mere citrusagtig aroma. Du kan eksperimentere med at anvende forskellige typer af sukker, og på den måde skabe forskellige smagsnuancer, alt efter om du vælger almindeligt hvidt sukker, rørsukker eller farin. Du kan også prøve at udskifte citroner med limefrugter, for at opnå mere skarphed i smagen på denne skønne sommer-drik.

 

Hyldens frugter

Hyldebuskens bær er ganske små, blanke og fine runde. I det tidlige efterår hænger klaserne tunge af sort-violette bær på hyldebærbuskens grene.  Hyldebær er en af den danske naturs gavmilde givere af af a-, b- og c-vitaminer, samt antioxidanter. På den måde kan din hyldebærhøst ikke bare berige dig med velsmagende retter og saft, men også hjælpe med til holde kroppen og immunforsvaret sundt.

Hyldebærsaft, hyldebærsuppe og hyldebærsnaps

I september og oktober måned kan du høste de modne hyldebær. De kan anvendes til, at lave hyldebærsaft, hyldebærsuppe og hyldebærsnaps af.  Hyldebær indeholder mange gode c-vitaminer, og er skønne minder, der smager af sommer. Retter af hyldebær kan spises og drikkes i de kolde måneder. Hyldebærsuppe serveres traditionelt varm, med tvebakker som tilbehør. Du kan også prøve mere moderne opskrifter med æblesalsa eller vaniljecreme og æbler. Hyldebærsaft kan både nydes varm og kold. Har du krydderurter og et æbletræ i haven, er der gode muligheder for at koge en hjemmelavet, krydret og smagfuld saft af hyldebær, æble, citron, sukker og lille smule timian.

 

Du kan også krydre din helt egen snaps med de søde og aromatiske bær fra hyldebusken. De skal blot koges først i 20 minutter, herefter kan du fylde dem på flasker med snaps eller vodka, og lade dem trække smag i et par måneder.  Så har du en ganske særlig snaps at byde gæster på i november og december. F.eks. til julefrokoster.

 

Placering og plantning af hyld

Hyldebærbuske er robuste og stærke planter, der sagtens kan plantes i helt almindelig havejord. Dog vokser dit mest frodigt, hvis de sættes i næringsrig jord. Ligesom ved plantning af andre frugtbuske og træer, er det vigtigt at sørge for, at vande godt i forbindelse med plantning, og i plantens etableringsfase.

 

For at opnå flotte modne bær, skal du placere din hyldebærbusk i sol eller let skygge. Hyld er en ret hårdfør vækst, der også kan plantes i et vind-omblæst område af haven, hvor man vil opnå mere læ. Hyld kan godt tåle en placering i halvskygge, men blomstrer mest og bærer mere fugt, hvis du vælger en placering, hvor den får godt med sol.

 

Beskæring af hyld

I gamle dage krævede det adskillige rituelle handlinger og forespørgsler, før man kunne så meget som knække en gren af hylden, der blev betragtet som noget nær hellig. I dag er det nok de færreste, der bringer det så vidt, inden de vælger at beskære deres hyld.

 

Det er ikke nødvendigt at beskære sin hyld, men ønsker man et lavere, mere busket hylde-træ, hvor man lettere kan nå de blå-sorte hyldebærklaser, kan de give god mening, at beskære. Er der flere stammer på din hyld, vil det være bedst, at undlade at beskære begge, for at give planten gode muligheder for at komme sig.

 

Hylde-træer og buske tåler sagtens at blive beskåret, og vil skyde flittigt efter beskæring. Det bedste tidspunkt, at beskære hyld på, er i begyndelsen af maj måned.

Hyldens udbredelse

Hyld findes vildtvoksende i tempererede egne, som i Danmark, og også i områder med subtropisk klima. I naturen vil hyppige voksesteder være krat, underskov og lysninger.  Hylden er ikke en nytilkommen plante i Danmark. Den har været her siden de første mennesker etablerede sig i det danske landskab. Faktisk kan hylden føres helt tilbage til Ertebøllekulturen. Det vil sige 5000-3000 år før vores tidsregning.

Hyldebærbuskens magi og nytteværdi

Hyld er kædet sammen med vores fjerne forfædres gudedyrkelse. Den nordiske mytologis gudinde Freja, der var gudinden for kærlighed og frugtbarhed, havde netop hylden, som sin plante.

 

Faktisk var hylden, så værdsat, at man i hver en have, førhen, helst skulle have en hyld. Den blev tillagt mange gode egenskaber, og brugt som naturmedicin og værn mod mod ulykker og uheld. Det er grunden til, at man i mange gamle haver, vil finde store, gamle hyldebærbuske eller hyldetræer.

 

Træ fra hyldebærbuske, kunne man i folketroen, ikke bare tage, uden først at spørge hyldemor om lov. Der var særlige ritualer forbundet med, hvordan man på forhånd skulle bede træet om tilladelse, før man fældede en hyld, eller blot savede enkelte grene af.  Ved af hyld blev brugt til mange ting, f.eks. til at lave skeer og skafter af som blev brugt i den daglige husholdning. Der er også fundet nåle, pusterør og fløjter lavet af hyld.

 

Sorter af hyld

Der findes flere sorter af den almindelige hyld Sambucus nigra. Sorterne kan inddeles efter farven på blade og blomster. Den mest almindelige type af hyld i den danske natur, er den der har grøn bladvækst og hvide blomsterskærme. Der findes også en anden type af hyld, der har en mørk bladvækst og som bærer lyserøde blomsterskærme.

Rød fligbladet hyld

Sambucus nigra ‘Black lace’ er navnet på en af de mørkbladede sorter af hyld. Denne sort kendes på sine smukke mørke, auberginefarvede, bedårende blade. Der er et japansk-lignende og lidt mystisk skær over denne variation af hyld, der prydes af blomsterskærme i sart rosa og purpurfarvede nuancer.

 

Denne dekorative rødbladede hyld bomstrer i juni måned, og giver en yderst dekorativ kulør, hvis du anvender den til at lave saft eller drinks af.

 

Storfrugtet hyld

Sambucus nigra ‘Sampo´ er den mest almindelige sort af hyld i danske haver. Den tilhører den gruppe af hyld, der lyser op i sommerlandets grønne blade, med smukke kridhvide blomsterklaser.

 

Denne sort af hyld vokser kraftigt og kan blive op til 6 meter høj. Er du på jagt efter en meget frugtbar hyldebær-sort, der giver store velsmagende hyldebær, så er ´Sampo’, måske det helt rette valg for dig. Til frugtavl er denne almindelige rigtbærende sort af hyld, meget attraktiv.

 

Andre typer af hyld

Der findes også andre, mindre kendte typer af hyld. Nemlig druehyld og sommerhyld.

Druehyld

Druehyld bærer hvide blomster med nuancer af gul og grøn, der er ægformede og oprette. Frugterne af denne type af hyld er koralfarvede, orange-røde hyldebær. Ligesom hyldebær fra Sambucus nigra, er disse bær mildt giftige i rå tilstand.

 

Sambucus racemosa er det botaniske navn for druehyld. Denne hyldebusk kan blive op til 3 meter høj. Dens blade er sat sammen af 5 små blade, og adskiller sig dermed fra den almindelige hylds bladvækst, der er kendetegnet ved 7 sammensatte blade på hver stængel.

 

En anden måde at skelne almindelig hyld fra druehyld på,, er ved at se på marvens farve. Er der tale om hvid marv, når du knækker en yngre gren, er det en drue-hyld, du har med at gøre. Er marven i stedet gul-brun, står du med en almindelig hyld.

 

Sommerhyld

Sambucus ebulus er en lille urte-lignende vækst, der ikke ses så hyppigt i danske haver. Denne plante blomstrer med endestillede flade blomsterskærme, der minder en en del om den almindelige hylds blomsterpragt.

 

Sommerhyld er en flerårig, tæt og tæppedannende vækst, der kan fungere som bunddække, hvor der ikke er for store temperatursvingninger.

Sommerhyld ses kun sjældent i Danmark. Sommerhyld hører hjemme i områder af Nordafrika, Centralasien og Mellemøsten, hvor den kan findes vildtvoksende.

 

Ligesom druehyld og almindelig hyld, er også sommerhyld mildt giftig.

Kan man ikke få nok af de smukke blomsterskærme, og mangler man et dekorativt bunddække på en solrig placering, kan man anlægge et smukt bed med sommerhyld. Dog skal man vide, at de breder sig kraftigt.