Harlekinmariehønen

Mariehøner er gode i haven

De fleste ser Mariehønen, som et godt tegn i haven, og med god grund. De flotte røde mariehøner med deres sorte pletter og deres larver lever hovedsageligt af bladlus, skjoldlus og skimmelsvampe, og kun i sjældne tilfælde kommer der for mange mariehøns. I disse mariehøne-år (bla. 2008 og 2009) kan de formere sig så voldsomt, at de bliver en plage.

Der findes mange forskellige arter af Mariehøns. De mest almindelige hjemmehørende arter er den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata) og Toplettet Mariehøne (Adalia bipunctata), men der findes også en toogtyveplettet og en fjortenplettet, en uplettet mariehøne og en tiplettet, samt Skakbræt Mariehøne, Øjeplettet Mariehøne, Askemariehøne, Stribet Mariehøne og mange flere. Alle disse hører hjemme i Danmark og har fundet deres naturlige leje i naturen.

Harlekin-mariehønen kan kendes på at den har en mere runde form end almindelige mariehøns. Hvis man ser den oppefra, er den ofte næsten ligeså bred som lang, ofte mellem 5 og 7 millimeter. Den findes i flere farver, og med alt fra 0 til 19 sorte prikker. Sjældnere ses en af de arter, der har sorte dækvinger og røde pletter. De sorte har 2- 4 eller flere prikker.

Et af de få sikre kendetegn (for dem med gode øjne) er at Harlekin-mariehønen har brune fødder, hvorimod de hjemmehørende har sorte fødder.

Det er lidt nemmere at kende larverne fra hinanden. Larven af den 7-prikkede marinehøne er blågrå med små gule områder, hvorimod larven af Harlekin-mariehønen er sort med orange striber på langs af kroppen.

Harlekinmariehønen er en invasiv art

Harlekinmariehønen, hvis latinske navn er Harmonia axyridis, er en invasiv art. Det vil sige, at den ikke oprindeligt hører til i Danmark, og den har en negativ indvirkning på den danske natur og de danske mariehøns. Derfor vil vi gerne af med den, eller som minimum begrænse dens udbredelse.

Harlekinmariehønen kaldes også asiatisk mariehøne. Den stammer fra det sydøstlige Asien, hvor den lever i balance med naturen.

Det største problem ved Harlekin-mariehønen er, at den udkonkurrerer vores hjemmehørende mariehøns, fordi den er mere aggressiv i sin spredning. Den lægger æg flere gange om året og desuden spiser den æg og larver af de lokale mariehøns, samtidig med at den konkurrerer med de danske mariehøns om fødekilder.

Den nyeste forskning viser, at harlekin mariehønen har en lille parasit på sig, og denne parasit er giftig for andre mariehøns, men skader ikke de asiatiske arter.

På grund af den hurtige spredning og store konkurrencedygtighed, vil der helt sikkert blive store problemer for de hjemmehørende arter. Allerede nu er den fremtrædende art i de københavnske parker og grønne arealer, Harlekinmariehønen.

Et andet stort probleme er, at når de går i vinterhi, ynder de at finde pladser i beboelser og udhuse. Når de finder en god plads at overvintre, udskiller de en, for os, ildelugtende lugt, som tiltrækker flere. Hvis kolonien ikke bliver opdaget, kan de samles i store klumper. Ud over lugten kan de afsætte et mørkegult farvestof, der skader maling, træværk, tapet og møbler. Dette stof er meget svært at fjerne, og kan udløse allergiske reaktioner.

Der har endnu ikke været de store skader i Danmark, fra disse klumper af dyr, der overvintrer indendørs, men flere steder i Europa, har der været familier, der måtte fraflytte deres huse, mens bekæmpelsen står på.

Harlekinmariehønen er nu så udbredt at Institut for Agro-økologi ikke længere modtager indberetninger om Harlekinmariehønen, samt dens larver og pupper.

Alle burde kende de dyr og planter der er på invasiv-listen, da disse planter og dyr nemt får stor indvirkning på den danske natur. Både på vores haver, på biodiversiteten, og for mange af arterne også på vores landbrug og fiskeri, og dermed på Danmarks økonomi.

Spredning af harlekinmariehønen

Harlekinmariehønen er nu udbredt i de fleste europæiske lande. Den blev fundet i Sydtyskland i 1999, og har herefter bredt sig i bla. Frankrig, Belgien, Holland og England. Spredningen kan foregå ved, at den flyver eller bliver blæst rundt. Den store bevægelse af planter og varer over landegrænser har helt sikkert også en betydning. Mariehønen er også indført som nyttedyr til at bekæmpe skadedyr i drivhuse, og kan være sluppet løs herfra. Salget af Halekinmariehøner som biologisk bekæmpelse stoppede i 2005 fordi der var store problemer med den negative indvirkning på andre insekter.

Fund af Harlekinmariehønen udendørs i Danmark blev første gang gjort i København. Allerede i 2007 blev den fundet i stort antal, og i løbet af 2008 spredte den sig mod sydøst. De kan nu findes i det meste af landet, med størst koncentration i København og på Fyn.

Du kan se flere billeder af Harlekinmariehønen her. (Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet)

Bekæmpelse af harlekinmariehønen

En af de eneste muligheder for bekæmpelse er indsamling og aflivning. Hvis det er indenfor, at disse røde biller bliver fundet, er det nemmeste at bruge støvsugeren. Mariehønen kan overleve en tur igennem støvsugeren, og kan derfor kravle ud igen. Så derfor anbefales det, at sætte en nylonstrømpe over støvsugerrøret, så man fanger dyrene i nylonstrømpen, efterfølgende kan de aflives i fryseren. Undgå at skræmme dyrene, da de så ofte vil udskille deres ildelugtende væske.

Brug af insektgifte er svær, da midlerne ikke er til indendørs brug, og effekten udendørs er begrænset.

Hvis man allerede har fået dyrene indenfor, er det en god ide at forsøge at lukke for alle revner og sprækker, samt at sætte fintmasket net over åbninger.

Hvis du vil læse flere af vores blogindlæg kan du se dem her

Her kommer du tilbage til forsiden af Plantecenterfyn.dk