Blommetræer

Blommetræer

Introduktion og historie

Blommetræer er ud af rosen-familien. Det botaniske navn  for blommer er Prunus domestica. Ligesom ferskner, kirsebær, abrikoser er blommer stenfrugter. De findes ikke som sådan vildtvoksende i den danske natur, men er meget yndede i mange haver.  Blommetræer er oprindeligt vest-asiatiske, og er sandsynligvis fremkommet nær Kaukasus ved en krydsning mellem slåen og myrobalan. I dag findes der på verdensplan mere end 2000 sorter fordelt i tempererede og tropiske egne.

I Japan symboliserer blommetræet tålmodighed, styrke og elegance. Der er måske derfor tradition for at nybagte forældre planter blommetræer, når et barn kommer til verden.

Beskrivelse af blommetræet

Udseendet på blommetræets krone varierer fra sort til sort. Du kan både få sorter der er lave og brede, og andre der er mere smalle og høje. Generelt er grenene på et blommetræ forholdsvis spinkle og lette at brække. Blommetræet er løvfældende, og bladene er elliptiske og stilkede. Blomstringen på blommetræet sker i maj, i smukke hvide nuancer. Hver blomst er omkring 2 til 3 com i diameter. Enkelte sorter er selvbestøvende, men de fleste blommesorter har brug for fremmedbestøvning. Det er derfor en fordel at se nærmere på en bestøvningsoversigt, og evt. plante flere blommetræer i haven. Eksempler på sorter der er selvbestøvende er bl.a. ‘Opal’, ‘Stanley’ og ‘Victoria’, mens sorter som ‘Reine Claude’ og ‘Rivers early prolific’ har brug for fremmedbestøvning for at bære frugt. I det store hele er blommetræer ret lette få succes med i det danske klima. Det skiftende vejr er velegnet til dyrkning af blommer. De første år efter plantning, vokser et blommetræ forholdsvis hurtigt. Du kan forvente det opnår en højde 5-10 meter, alt efter hvilken type blommetræ, du vælger. 

 

Blommetræer inddeles overordnet i fire hovedgrupper:

    • Domestica er høje tornfri træer. Eksempelvis sorterne ‘Opal’ og ‘Victoria’. Denne gruppe af blommer slipper let stenen.
    • Syriaca er en gruppe af blommetræer, man finder mange af i Danmark. ‘Mirabelle’, ægte vel og mærke, hører bl.a. ind under denne gruppe.
    • Insititia er kendetegnet ved ret lavstammede træer, der ofte har torne, ‘Kræger’ og ‘Havreblomme’ hører bl.a. til i denne gruppe
    • ItaIica er lave træer uden torne. Eksempelvis sorten ‘Reine Claude’. Denne gruppe af blommer slipper ikke stenen så let.

 

 

 

 

 

Beskrivelse af frugten

Blommer er ovale eller kuglerunde frugter. Skrællen på blommer er forholdsvis tynd, glat og spiselig, og varierer i grønne, gule, røde, blå-lilla nuancer. Nogle typer blommer adskiller let stenen fra frugtkødet, mens andre hænger mere fast. Som frugttype er blommer kendetegnet ved saftigt, sødmefyldt og aromatisk frugtkød. 

I juli-august måned kan man høste de tidlige sorter af blomme. De sene sorter af blomme kan høstes frem til oktober. Blommer findes som sagt i mange farver, former og kan også variere en hel del i smagsnuancer og konsistens. Det er godt at være opmærksom på, hvilke blommesorter der er mest velegnede som spise-blommer og, hvilke æblesorter, der er bedst til at sylte, tørre eller tilberede. Generelt er blommer yderst sunde, idet de indeholder jern, calcium og vitamin A.

 

Sorter af blommer

Der findes mange forskellige blommesorter. Herunder kan du læse lidt om nogle af de blommesorter der trives særlig godt i Danmark, og som hver især har spændende smagsoplevelser at byde på.

Opal

Sorten ‘Opal’ er en rødbroget, middelstor blomme, der modner tidligt på sæsonen, midt i august måned. ‘Opal’ er en dejlig saftig og god spiseblomme, hvor frugtkødet løsner let fra stenen. Selve blommetræet har en svag vækst og er særdeles frugtbar.

Sorten ‘Opal’ er generelt sund. Oprindeligt stammer denne blommesort fra Sverige, hvor den kan føres tilbage til 1946.  Den er blevet til ved en krydsning mellem sorterne ‘Reine Claude d’Ouillins’ og ‘Early Favorite’.‘Opal’ er selvbestøvende, og udmærker sig ved at den tåler sen nattefrost, uden at blomme-høsten tager skade af det. Blommer af sorten ‘Opal’ egner sig både godt som frisk spise, og til bagværk, frugtgrød og marmelade.

 

Victoria

Midt i september måned modner Victoria-blommerne. ‘Victorias’ frugter er store fine frugter i  god kvalitet, der opnår en orange-rød i farve. Frugterne er ovale i form og dækket af let violet dug. Victoria-blommernes konsistens er fast og saftig, og frugtkødet slipper stenen let.

Selve frugttræet er meget frugtbar, moderat i vækst og har hængende grene.

Blommesorten ‘Victoria’ stammer oprindeligt fra England, hvor det kan føres tilbage til år 1840. ‘Victoria’ er en selvbestøvende blommesort, og nok en af de mest udbredte blommesorter i Danmark. Den er god at spise direkte fra træet, men kan også udmærket tilberedes.

Italiensk sveske

De Italienske svesker modner sidst i september. Frugterne er da middelstore og blåsorte i farven. Sveske-blommernes smag er sød, kraftig og krydret. Konsistensen er fast og formen  oval. Frugtkødet fra en sveskeblomme er lyst og gult med grønligt skær. Selve Blommetræet er kendetegnet ved en middelkraftig, overhængende vækst. Sorten ‘Italiensk sveske’ har, som navnet antyder, sin oprindelse i Italien, hvor det kan spores tilbage til omkring år 1823. Sveske-blommetræet er selvbestøvende, og frugterne er yderst velegnede til at sylte eller tørre. 

Ouillins Reine Claude

‘Ouillins Reine Claude’ er en blommesort, der modner sidst i august måned.  Denne sort af blommer bærer store og runde, gule og saftige frugter. Selve blommetræet er kraftigt vækstmæssigt, og udvikler en bred krone. ‘Oullins reine Claude’ er et yderst frugtbar blommetræ. Som man måske kan gætte ud fra navnet, stammer denne blommesort fra Frankrig, hvor det kan føres tilbage til år 1860. ‘Oullins reine Claude’ er en  selvbestøvende sort. Et godt råd er, at bruge lidt tid på at tynde ud i frugterne, for at sikre at frugterne bliver fulde af god smag. Holdbarheden for ‘Oullins reine Claude’ er relativt kort. Disse blommer er velegnede både til bagværk og som frisk spiseblomme. 



Plantning af blommetræer

 

En god start er gennemgående vigtigt for et ungt blommetræ. Du skal sørge for at dit blommetræ får god næringsrig jord, vand og bliver gødet korrekt. Rundt om det nyplantede blommetræ, skal du luge græs og ukrudt, for at hjælpe blommetræet med, at få mest mulig næring. De første år efter et blommetræ er plantet, vil det have brug for vanding. Det er vigtigt at vande tilstrækkeligt, for at rødderne søger dybt nok, og over tid selv vil kunne nå nok vand til at klare sig.

 

Blommetræer er ret hårdføre frugttræer. Du får det bedste resultat ved at placere dine blommetræer, hvor der er solrigt og læ. Du kan plante blommetræer fra september til november måned. Blommetræer klarer sig godt i de fleste jordtyper.

 

Pleje af dit blommetræ

Jord til dit blommetræ

Blommetræer er ikke særligt krævende, i forhold til jord. Dog vil det helt sikkert være til gavn for både træet og for dig, hvis du bruger kræfter og tid, på at se på jorden, der hvor du vil plante.

Vand til dit blommetræ

Alle levende organismer behøver vand. Også dit nye blommetræ. Det er afgørende, at du får vandet grundigt i forbindelse med at du planter dit nye blommetræ. Herefter skal du holde øje med blommetræet og temperaturer og mængden af nedbør de første par sæsoner.

 

Gødning til dit blommetræ

Helt ligesom mennesker behøver mad for at overleve, skal træer også bruge næring, i form af gødning. Træer får de fleste af de nødvendige næringsstoffer via rodnettet. Hvis dit nye blommetræ er plantet i god næringsrig jord, og øvrige vækstbetingelser ellers er opfyldt, klarer træet i vidt omfang selv at skaffe sig de næringsstoffer, som det behøver.  Hvis du gerne vil forkæle dit nye blommetræ lidt ekstra, eller hvis du har viden om at jordens, du har planet dit blommetræ i, er fattig på næring, kan det være fordelagtigt at gødske lidt ekstra. Du kan enten gødske med kompost eller en type gødning, du køber.

Organisk gødning til dit blommetræ

Organisk gødning består af bestanddele fra dyr eller planter. Denne gødningstype  giver en langsom frigivelse af næringsstoffer til dit blommetræ. Du skal sørge for at du gøder i den korrekte mængde. Det kan faktisk være et stort problem for dit blommetræ, hvis du overgøder. Er der for meget næring, vil det resultere i at vandet bliver trukket ud af blommetræets rødder. Alle planter, hvad enten det er buske, træer eller blomster, skal bruge præcis de samme 17 grundstoffer. Da organiske gødning er baseret på plante- og dyre-bestanddele, kan du være sikker på at dit blommetræ for de næringsstoffer, som det har brug for, hvis du gøder med organisk gødning.

 

Kunstgødning (NPK) til dit blommetræ

Kunstgødning er naturligvis kunstigt produceret gødning, modsat det organiske. Kunstgødning dannes ved at blande forskellige næringssalte i de eksakte mængder, der er hensigtsmæssigt  for planter. Præcis som det gør sig gældende ved organisk gødning, er det vigtigt ikke at overgøde. Fordi du, hvis du tilfører for store mængder af næringsstoffer, risikerer at trække vand ud af blommetræets rodnet. Du skal derfor være omhyggelig med at følge de anvisninger du finder på emballagen.

 

Bestøvning

En hel del sorter af blommer er selvbestøvende. Det betyder, at de er i stand til at bestøve sig selv, fra en blomst til den næste blomst. Er det sådan, at du kun har plads til et enkelt blommetræ, vil det være en fordel for dig at vælge et  selvbestøvende blommetræ, som f.eks. ‘Opal’ eller ‘Oullins Reine Claude’.Har du god plads til flere blommetræer, betyder det ikke så meget om de sorter du vælger er selvbestøvende eller ej. Dog er det en god idé at se nærmere på en bestøvningsoversigt, inden du vælger hvilke træer du ønsker at sætte sammen og investere i.