Invasiv Pileurt

Fra eksotisk prydplante til haveejerens største mareridt

Pileurterne, både japanpileurt, kæmpepileurt og hybriderne imellem dem, stammer fra Østasien. De fandt vej til Danmark i 1800-tallet, importeret som eksotiske prydplanter fra Japan, Kina, Taiwan og Korea. Den første registrerede pileurt i Danmark kan spores tilbage til 1844. Første gang man fandt den forvildet i den danske natur var i 1950, og siden da er det gået stærkt.

Hvorfor er pileurt et problem

Pileurterne er kraftige og nærmest uovervindelige, når de først har sat sig. En ganske lille stængelstump kan udvikle sig til en kraftig plante, der er i stand til at bryde igennem et fundament. Rødder når to meter ned i jorden og breder sig endnu mere til siderne. De vokser langs åer og vandløb, nær veje og på uopdyrkede arealer, hvor de trænger de hjemmehørende danske planter ud. Det er netop derfor Miljøstyrelsen har dem på listen over invasive arter.

Pileurt findes i dag i alle landsdele. Den mest udbredte er japanpileurt, mens hybriderne mellem japanpileurt og kæmpepileurt særligt ses på Sjælland. Har en bestand først etableret sig, er det utrolig vanskeligt at komme af med den igen.

Sådan ser de ud

Alle pileurterne kendes på den tætte vækst. En enkelt plante kan danne op til 80 skud pr. kvadratmeter, og stænglerne er hule og bambuslignende med en rødbrun farve.

Japanpileurt (Fallopia japonica) er den mindste og bliver mellem 1 og 3 meter høj. Den har ovale, helt glatte blade på 7-15 cm og blomstrer fra august til oktober med råhvide grenede aks.

Kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis) kan blive op mod 4 meter. Bladene er hjerteformede, let krøllede og 15-20 cm lange med en rød midterribbe og hvide hår på undersiden. Den blomstrer med gulgrønne aks fra august til oktober.

Hybriden (Fallopia x bohemica) er en blanding af de to og bliver 2-3 meter høj. Bladene ligner kæmpepileurtens, men er fladere og har en læderagtig overflade med kraftig krølning. Den er godt tilpasset det danske klima og har et særligt omfangsrigt rodnet.

Vigtige regler og håndtering

Fra 1. januar 2020 gælder der klare regler for pileurt i Danmark.

Det er ulovligt at sælge, handle med, markedsføre eller plante pileurt ud i naturen.
Transport af levende plantedele er ligeledes forbudt, medmindre det sker i forbindelse med egentlig bekæmpelse og bortskaffelse.

Der er ikke en formel bekæmpelsespligt for private grundejere på samme måde som med kæmpebjørneklo, men loven kræver at spredning begrænses, når arten opdages. Det betyder i praksis, at man ikke må lade bestanden vokse sig større og true naboer eller nærliggende naturarealer.

Inden du afleverer affaldet på genbrugsstationen, så spørg!

Haveaffald med pileurt skal håndteres meget varsomt. Det må ikke komposteres derhjemme, og et stængelstykke på under 1 centimeter er nok til at starte en ny plante. Ring til din kommune eller genbrugsstation og spørg inden du afleverer det, da reglerne varierer. Nogle steder skal det afleveres som småt brændbart, andre steder modtager de det som invasivt affald særskilt.

Sådan bekæmper du pileurt

Det vigtigste råd er at starte tidligt, arbejde systematisk og aldrig give op halvvejs. En bestand, der ikke følges til dørs, vil komme igen stærkere end før.

Mindre og nyetablerede bestande på 2-4 m2 kan du rykke op med rod, rodstikke med en spade under vækstpunktet eller hakke i stykker. Vær forberedt på, at det tager 3-10 år, selv med en lille bestand. Husk at rense redskaber grundigt bagefter, da selv meget små plantedele kan etablere sig et nyt sted.

Større og veletablerede bestande kræver et systemisk ukrudtsmiddel som glyfosat. Sprøjt direkte på bladene, helst i september, hvor planten transporterer stofferne ned i rødderne. Metoden, hvor man hælder midlet i de hule stængler, kræver op mod 15 gange så meget middel og anbefales ikke.

Slåning er en effektiv langsigttaktik. Slår du japanpileurt med 14 dages interval hele sæsonen. Har du en plæneklipper med opsamler, er det en god idé at bruge den, så afklippet ikke havner andre steder i haven og starter nye bestande. Saml altid afklippet op og smid det i skraldespanden, aldrig i komposten eller på bunken med haveaffald. Regn med at slåning er en langsigtet løsning. Det kan sagtens tage mange år, før planten giver op.

Tildækning med en kraftig UV-resistent presenning eller ukrudtsdug udsulter planten over tid ved at afskære den fra lys.Man bør fjerne dækket en gang om ugen, og slå nye skud ned, da skuddene ellers vokser igennem dugen.
Vær opmærksom på at ny skudvækst kan komme op til 7 meter fra moderplanten, så hold øje med hele det omkringliggende område.

Pas godt på !!!

Ved både rodstikning, opgravning, slåning og harvning er der stor risiko for spredning af plantedele. Et rod- eller stængelstykke på under 1 centimeter er nok til at der kan komme en ny plante.

Samtidig skal man være opmærksom på at ved nedklipning, eller overdækning vil plantens naturlige forsvar være at sætte flere rodskud. Da disse kan komme op, op til 7 meter fra moderplanten, risikerer man nemt, at pileurten spreder sig til f.eks. hækken, hvor bekæmpelse er meget sværere.

Spiselig invasiv art 

Den Japanske pileurts nye skud er ikke undersøgt eller veldokumenteret som en anbefalelsesværdig fødevare, men efter sigende skulle den være velsmagende. Skud af pileurt skulle smage lidt som rabarber. Fra og med april til og frem til august måned kan skuddene høstes. Skuddene er da et sted mellem 10 cm og en halv meter høje. Du kan tilsyneladende bekæmpe og spise denne invasive art. Efter Sigende kan du tilberede de fine skud på grillen, som tilbehør til fisk eller fjerkræ.

England viser, hvor alvorligt det kan blive

I England er problemet med japanpileurt så udbredt og anerkendt, at det har fået direkte konsekvenser for boligmarkedet. Anslået 5 % af alle ejendomme i England er berørt af planten, og det er ikke uden betydning.

Når englændere sælger deres hus, skal de oplyse i de officielle salgsdokumenter, om der er japanpileurt på grunden. Fund af pileurt kan trykke salgsprisen, gøre det sværere at optage lån i ejendommen og i værste fald gøre boligen nærmest usælgelig. Der kendes eksempler på, at byggegrunde er blevet værdiløse, alene fordi planten var til stede.

Forholdene i England er ikke direkte sammenlignelige med Danmark, og vi er ikke nået dertil endnu. Men det giver et klart billede af, hvad der kan ske, hvis planten får lov at brede sig uhindret i årtier. Det er en påmindelse om, at det er langt lettere og billigere at handle tidligt end at vente og se.

Oftestillende spørgsmål om Pileurt

1. Er det lovpligtigt at bekæmpe pileurt i min have?

Nej, private grundejere har ikke samme bekæmpelsespligt som ved kæmpebjørneklo. Men loven kræver, at du ikke lader bestanden sprede sig til naboer eller nærliggende natur. Og jo længere du venter, jo sværere bliver det.

2. Er det lovligt at sælge eller give pileurt væk?

Nej. Siden 1. januar 2020 er det ulovligt at sælge, handle med, markedsføre eller plante pileurt ud. Det gælder alle tre typer, japanpileurt, kæmpepileurt og hybriden.

3. Hvad gør jeg med haveaffald fra pileurt?

Det må ikke komposteres derhjemme. Kontakt din lokale genbrugsstation og spørg, hvordan de vil have det afleveret. Nogle kommuner kræver det som småt brændbart, andre har en særskilt bunke til invasivt planteaffald.

4. Kan jeg bare klippe pileurten ned hvert år og leve med den?

Nej, det løser ikke problemet. Nedklipning uden opfølgning kan faktisk provokere planten til at sætte endnu flere rodskud, og de kan komme op til 7 meter fra moderplanten. Konsekvent og regelmæssig slåning gennem hele sæsonen er en metode, men kræver tålmodighed i årevis.

5. Hvor hurtigt kan pileurt brede sig?

Meget hurtigt. En enkelt plante kan danne op til 80 skud pr. kvadratmeter, og rødder breder sig både 2 meter ned og omfangsrigt til siderne. Selv et stængelstykke på under 1 centimeter kan starte en helt ny bestand.

6. Hvad er den mest effektive bekæmpelsesmetode?

Det afhænger af bestandens størrelse. Mindre og nyetablerede bestande kan du rykke op med rod eller rodstikke med en spade. Større bestande kræver glyfosat sprøjtet direkte på bladene, helst i september. Uanset metode skal du regne med at følge op i flere år.

7. Kan jeg bruge glyfosat i min private have?

Ja, glyfosat er lovligt at bruge til bekæmpelse af pileurt i private haver. Sprøjt direkte på bladene frem for at hælde det i stænglerne, da bladsprøjtning er langt mere effektivt. Følg altid vejledningen på produktet.

8. Hvornår på året er det bedst at bekæmpe pileurt?

Start tidligt om foråret, når skuddene er små og sårbare. Vil du sprøjte med glyfosat, er september den bedste tid, fordi planten på det tidspunkt transporterer næring ned i rødderne og dermed fører midlet med sig.

9. Kan pileurt skade mit hus eller min have?

Ja. Pileurt er dokumenteret i stand til at vokse igennem asfalt, beton og befæstelser, og der kendes eksempler på skader på bygningsfundamenter og dræn. Den skygger desuden al naturlig vegetation væk under sig og ødelægger levesteder for fugle og insekter.

10. Kan pileurt spises?

Det er ikke veldokumenteret. De unge skud af japanpileurt kan angiveligt spises og beskrives som noget der minder om rabarber i smagen. Skuddene høstes fra april til august, når de er 10-50 cm høje, og kan tilberedes som tilbehør til fisk eller fjerkræ. Det er dog ikke videnskabeligt veldokumenteret som anbefalet fødevare, så spis dem på eget ansvar.