PlanteCenter Fyns logo

Voldsnegle i haven

Af Stig Pedersen (opdateret )

 

Voldsnegles kendetegn og størrelse

Sådan genkender du plettet voldsnegl

Voldsneglen tilhører den gruppe af snegle, der bærer et hus på ryggen. Plettet voldsnegl kan du genkende ved, at den af størrelse, er noget mindre end en vinbjergsnegl, og større end en almindelig havesnegl. Diameteren på den plettede voldsnegls hus er mellem 2,5 cm og 4 cm. Der kan være forskellige variationer af mønstre på sneglehuset hos plettet voldsnegl, men fælles for disse mønstre er, at der vil være tværgående striber. Overfladen på den stribede voldsnegls hus er mindre glat end den almindelige havesnegl hus, og mere fladt end vinbjergsneglens hus. Den videnskabelige, latinske betegnelse for denne særlige snegleart, er Cornu aspersum, tidligere Helix aspersa.

Voldsnegel

Voldsnegles udbredelse i Danmark

Tidligere har plettet voldsnegl ikke været så udbredt i Danmark. Klimaet har været for koldt i Norden til, at denne snegleart for alvor har kunne etablere sig her. Voldsneglen stammer oprindeligt fra Vesteuropa og Middelhavslandene. På grund af de klimaændringer, der nu finder sted, er Danmark alligevel gået hen og blevet et attraktivt levested, hvor voldsneglen trives og breder sig.

Voldsneglen er i dag fundet på forskellige lokationer fordelt over alle landsdele i Danmark, men den er endnu ikke jævnt udbredt i alle egne af landet så det er ikke alle danske haveejere, der vil være stødt på den endnu. Miljøstyrelsen forventer dog, at den plettede voldsnegl vil brede sig yderligere i de kommende år, på grund af temperaturstigninger.

Spørgsmålet er, hvordan den så kom hertil. Der findes forskellige mulige grunde til, at den plettede voldsnegl i dag har fundet vej hertil.

Voldsneglen indført som delikat spisesnegl

Voldsnegle vides med sikkerhed indført i den danske natur for første gang i 1800-tallet. Her blev de udsat på Christianshavns Vold. Dannelsesrejser eller kurrejser til Sydeuropa inspirerede muligvis hjemkomne danskere til at introducere opskrifter som 'Escargots en coquilles', der er en klassisk fransk forret med snegle braiseret med hvidvin, hvidløg, persille, skalotteløg og smør. Dog udeblev den helt store succes med dette foretagende, muligvis fordi voldsneglen ikke fungerede godt i det daværende danske klima.

Voldsneglen som levende souvenir fra sommerferien

Siden 1960'erne har det været muligt for de fleste danske familier, at rejse sydpå mod varmere himmelstrøg i Europa i sommerferien. Muligvis har disse danske turister, der har været på ferie i Vesteuropa eller Middelhavslandene, medbragt voldsnegle på hjemrejsen, enten utilsigtet, eller som en lidt anderledes souvenir.

Voldsnegle som blinde passagerer

En tredje mulig forklaring på, at voldsnegle har sneget sig ind i den danske natur, er import og eksport mellem de europæiske lande. Det er altså ikke usandsynligt at voldsneglene eller æg fra voldsnegle er blevet bragt utilsigtet hertil med jord eller andre typer af organiske materialer, der transporteres til Danmark fra Vesteuropa eller Middelhavslandene.

voldsnegel - Helix Aspersa


Voldsneglen som invasiv art

Denne nye snegleart kan gøre skade på din haves planter. Samtidig påvirker voldsneglen de nyttige sneglearter, der er traditionelt hjemmehørende her i landet. Både den almindelige havesnegl, lundsnegle, kratsnegle, skovsnegle og vinbjergsnegle. Især i de områder, hvor bestanden af voldsnegl er vokset kraftigt, har det indvirkning på de øvrige sneglearters livbetingelser.

Voldsneglene formerer sig

Ligesom de snegle vi ellers kender i Danmark, er også Voldsneglen tvekønnet eller hermafrodit. Den er dog ikke i stand til, at befrugte sig selv, men behøver en anden voldsnegl, for at kunne formere sig. Til gengæld vil begge snegle efter befrugtningen, bære æg, og på den måde kan formeringen af denne art, hurtigt tage fart. Voldsneglen går igennem flere livscykler per år, og det er med til, at denne snegle-type kan sprede sig voldsomt.

Her finder du voldsneglen

Voldsneglen etablerer sig helst på sydvendte skråninger, hvor der er lunt.  Den foretrækker at placere sig mellem urter eller i græsområder. Om natten er voldsneglene aktive, hvor der er skyggefuldt og fugtigt. Voldsneglene trives fint i villaområder, og lignende områder, med lav bebyggelse.

Voldsneglene går i hi

Voldsneglen er, ligesom mange andre husbærende snegle, i stand til, at overvintre, ved at trække sig ind i sit hus. De benytter sig af en metode, hvor de danner en form for barriere eller dør af et lag kalk, der beskytter sneglene i gennem vinterperioden, mens de befinder sig i en tilstand af dvale. Også Voldsneglenes æg, kan overleve en vinter.

Sådan bekæmper du de plettede voldsnegle

Voldsneglenes naturlige fjender

I de danske haver er voldsnegles eneste fjende, de fuglearter, der har udviklet evne til, at knuse sneglehuset, og trække snegle ud. Det er dog ikke sikkert, at fugle alene, vil kunne begrænse bestanden af voldsnegl tilstrækkeligt.

Aflivning af voldsnegle

Hvis du oplever, at der er store forekomster af uønskede voldsnegle i din have, der er til gene og skade, så er der forskellige metoder til bekæmpelse ligesom ved andre invasive arter. Metoderne svarer til de anbefalinger, der gør sig gældende, når det handler om bekæmpelse af Iberisk skovsnegl, også kendt som ‘dræbersnegl'.

Du kan enten benytte sneglegift eller indsamle sneglene og aflive dem. Miljøstyrelsen anbefaler at aflivningen foretages ved at knuse sneglen hurtigt og effektiv, f.eks. ved at trampe hårdt på den, eller hugge den over med en spade eller lignende. Man kan også samle sneglene i en spand og overhælde dem med kogende vand.

Tilmeld dig PlanteCenter Fyns nyhedsbrev