I marts sender vi, helt uden beregning, planteaktivator med på alle ordre af Færdighæk fra NemHæk

PlanteCenter Fyns logo

Søjlefrugttræer

De smukke søjlefrugttræer er blevet mere og mere populære blandt de danske haveejere. Det kan vi godt forstå, for denne type frugttræ har, udover sin elegante figur, mange andre fordele.

I de mindre haver, kan det være svært at få plads til et almindeligt frugttræ, men det betyder ikke, at man skal snydes for at kunne nyde en god hjemmedyrket høst. De smalle søjlefrugttræer er nemme at få plads til og står fint på en lille plads op af en mur, til at danne en port eller som 'rumdeler'.

 

Produkter

Mange forskellige muligheder med søjletræer

Med søjlefrugttræerne er mulighederne mange og selvom de, grundet deres størrelse, passer perfekt i små haver, tager de sig bestemt også rigtig godt ud i den store. Da søjlefrugttræerne er så smalle og med en opret vækst, der når en god højde, er det en oplagt mulighed at bruge dem som et naturligt og spiseligt hegn i haven. Det kunne f.eks. være et blommehegn rundt om terrassen, et æblehegn ud mod vejen, eller hvorfor ikke blande og lave en hel frugtsalat langs indkørslen.

Søjlefrugttræer kan passe ind de fleste steder, så derfor er det kun din fantasi og din egen plan for haven, der sætter grænsen. Et andet populært valg er at stille sit søjlefrugttræ i i en krukke på terrassen. Det er også en rigtig fin løsning, men kræver at man er endnu mere opmærksom på at vande nok.

Godt frugtudbytte, der er nemt at plukke

Til trods for at søjlefrugttræerne er smalle, så bliver man ikke snydt i forhold til høsten. Ofte opnår man en meget givtig og lækker høst, da solen nemt kan komme til at skinne på alle træets frugter. Med en søjleformet vækst er der netop ikke store grene og blade, der hænger i vejen og skygger. Vil man hjælpe frugtproduktionen lidt på vej er det en god idé at plante på et solrigt sted i haven. Ved søjleæbletræerne og søjlepæretræerne vil man desuden typisk opleve at få frugt allerede på de helt unge træer.

På søljefrugttræet vil man opleve, at frugterne sætter sig som perler på snor og nærmest fylde hele træet rundt om hovedstammen. Udover at det naturligvis er et smukt syn, så er det også nemt at gå til, når de modne frugter skal høstes. Her behøver man ikke en stige og en frugtplukker uden højdeskræk, for her er alle frugterne synlige og nemme at nå.

Med høsten i hus, kan du glædes over, at der ikke er et stort område på plænen, hvor der skal samles nedfaldne frugt, men at du til trods for den beskedne størrelse, har fået en ganske god og nemt tilgængelig høst.

Stort udvalg af frugter fås som søjletræer

Vi har et bredt udvalg af søjlefrugttræer, så vi håber, der også er noget, der falder i din smag. F.eks., uanset om du foretrækker at dine æbler har en mere syrlig og frisk smag eller en mere sød smag, vil du kunne finde sorter af søjleæbletræer, der passer lige til dit behov.

Se alle vores frugttræer her